Playful Learning – Everything Without the Teacher

Do you aspire to be a great teacher who uses motivational strategies to create a differentiated learning environment in the classroom?

Well, what if the students need a coach rather than a teacher? What if they need to be inspired rather than being motivated? And what if differentiated learning cannot successfully take place in the classroom?

In my report, I dig into the difference between motivation and inspiration at the same time analysing social interplay and how the teacher-student relation may have a negative impact on learning.

Start by watching my DIGI-talk – how four 7th graders experienced learning in a conference room and how they became creators through game-based learning.

Best regards,

Kaspar Roland

Min DIGI-talk

Elevernes DIGI-talk

Videoproduktion som middel til undervisningsdifferentiering i idræt

Alle elever har forskellige forudsætninger, og en opgave i folkeskolen må derfor være at lave en undervisning der udfordre eleverne på deres eget niveau. Derfor har jeg i fagene ADDU og AUK valg at undersøge, hvordan videoproduktion kan anvendes som et middel til undervisnings differentiering i faget idræt (windsurf).

Det har ledet mig frem til følgende undersøgelses spørgsmål:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles idrætsundervisning i windsurfing, hvor eleverne er producenter af læringsvideoer til klassekammeraterne, der tager afsæt i elevernes forskellige færdigheder i windsurfing?

Mit professionsessay kan læses her: Videoproduktion som middel til undervisningsdifferentiering i windsurf:

Min DIGI talk kan høres her:

https://www.skoletube.dk/video/5222592/7bcad278b404d8550272ddc9bfff8eb1

Hilsen Lærke

Matematikundervisning i et digitaliseret videnssamfund

Skolematematikken er en verden for sig selv, og eleverne i folkeskolen har svært ved at forstå, hvad de skal bruge en matematisk forståelse til, i livet udenfor skolen.

Derfor har jeg valgt at søge svar på spørgsmålet om:

Hvordan man kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i udskolingen, hvor elever skal producere et digitalt produkt om matematikkens anvendelsesmuligheder i hverdagen?

I en tid, hvor der er et øget fokus på målorienteret undervisning, har jeg i stedet fokuseret på dannelsesperspektivet, da jeg mener det er vigtigt at eleverne lærer, at det gode liv godt kan opnås uden fokus på resultater. Livet i sig selv, lysten til at lære, undre sig og erhverve ny viden må vægtes højere end selve målet for undervisningen.

Jeg håber du finder essayet inspirerende, god læselyst!

Med venlig hilsen

Signe Rueskov Jensen

Professionsessay – matematikundervisning i et digitalisereret videnssamfund

DIGI-talk

Når bedsteforældre genfortæller deres historie og kultur for deres børnebørn – en undersøgelse i danskfaget

Da jeg læste de første tekster i ADDU om, at konkurrencestaten har gjort sit indtog i det danske samfund, hvorfor tests og resultater fylder mere i de danske folkeskoler og efterlader det mere følsomme og umålbare i skyggen, var jeg meget overrasket. Jeg besluttede mig derfor for at undersøge, hvordan dannelse kan blive inkorporeret i undervisningen.

Dannelse har altid været en del af folkeskolens formål, men under evig debat og dette specielt i denne tid, hvor vi fokuserer på det, vi kan teste og sammenligne med andre i den globaliserede verden. Men uden en klar definition på, hvad dannelse reelt er, hvad dens berettigelse i folkeskolen formål er og hvordan den bliver en del af undervisningen, kan det være svært at forsvare den almene dannelses tilstedeværelse i folkeskolen. Denne kamp har Dewey taget op og med stor inspiration fra hans teorier, fik jeg formuleret følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i udskolingen, hvor eleverne arbejder med almen dannelse via interview med deres bedsteforældre og genfortæller bedsteforældrenes historie i et elektronisk medie?

Hvordan det gik og om der findes et svar, kan I læse i mit professionsessay.

God fornøjelse

Mvh. Eline S. Jensen

Almen dannelse via bedstes fortællinger

DIGI-talk

Aldrig mere spørgsmålet: “Hvad skal vi bruge matematik til i virkeligheden?”

Folkeskolens formål er fantastisk, og jeg tror på, at hvis man imødekommer disse formål med omhu, kan man lave forrygende undervisning, der lever op til skolens dobbelte dannelsesideal. Men kan man også forstå Folkeskolens formål således, at de måske lægger op til en slags undervisning, der bryder med de mere traditionelle rammer? Det har jeg i hvert fald et bud på.

Jeg har i arbejdet med mit undersøgelsesspørgsmål, sat mig for at finde ud af om jeg kan skabe en projektorienteret matematikundervisning, der er mere dannende, varieret og ikke mindst virkelighedsnær, så man aldrig mere skal høre en elev stoppe op i matematiktimen og spørge; “Hvad skal vi bruge det til i virkeligheden? ´´.

God læsning.

Lasse

Professionsessay – Projektundervisning i matematikfaget

DIGI-talk

 

Undervisningsdifferentiering via et digitalt produkt – skab dit eget produkt

Kan man få eleverne til at styre deres egen læring, med få hjælpemidler? Og på den måde differentierer undervisningen?

Jeg har i fagene AUK og ADDU formuleret mit undersøgelsesspørgsmål således:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning med fokus på undervisningsdifferentiering via elevernes produktioner i en hjemmeside/avis i skoleblogs i Skoletube.dk

I undervisningen havde jeg et kort oplæg, hvor jeg præsenterede eleverne for mig og for opgaven, gav dem de tre hjemmesider de skulle bruge for at udføre opgaven og delte dem op i grupper.

Min intention var at eleverne med disse hjælpemidler selv ville kunne være ansvarlige for deres egen læring og jeg kunne som lærer fungere som facilitator fremfor underviser.

 

God læselyst

Venlig hilsen Mette Hammelsvang

Undervisningsdifferentiering via et digitalt produkt – skab dit eget produkt

Min DIGI-talk

 

Diagnosen i et inkluderende perspektiv

Hej

Velkommen til mit professionsessay i modulet Udsatte børn og unge.

Mit undersøgelsesspørgsmål lød: Hvad er ideen bag inklusion af børn i komplicerede læringssituationer og hvad betyder det at inkludere et barn med vanskeligheder for barnet selv?

I undersøgelsen har jeg observeret skoleklasser og interviewet såvel to elever fra en specialklasse som to lærere omkring inklusion.

Jeg slutter min perspektivering med følgende sætning: “Jeg vil i fremtiden, i praksis, være opmærksom på den enkelte elev og huske på, at det betyder utrolig meget for den enkelte at være en del af fællesskabet – og at være inde, ikke ude.”

Håber, at du finder det lærerigt at læse mit professionsessay.

Mange hilsner

Emma Nørskov

Professionsessay – Det Inkluderende perspektiv

Online regler – digital dannelse i en fransk grundskole

Når sproglige barrierer og skærme skal overkommes – digital dannelse i en fransk grundskole.

Hvordan skaber man undervisning? Hvordan tilpasser man sin undervisning til elever med et andet modersmål end ens eget, og hvor man ikke kender deres faglige niveau? Hvordan reagerer en Fransk skole på at lære om digital dannelse, som ikke er en del af deres pensum? Hvordan er undervisning anderledes i Frankrig i forhold til Danmark?

Jeg har haft privilegiet af at erfare dette og at forsøge at besvare disse spørgsmål i mit professionsessay, som du kan læse nedenfor.

Hvis disse spørgsmål interesserer dig, så læs med, og lad dig endelig inspirere.

Digi-talk´en er på engelsk, hvorved læreren i den fransk skole kunne se – og forstå – min DIGI-talk.

Luise N. Hansen, 1. Semester

Professionsessay – Digital dannelse i en fransk grundskole. pdf

DIGI-talk  Digital dannelse i en fransk grundskole

“At lære ved at gøre” er svært, hvis man ikke får lov til at gøre

Det er vores ansvar, som lærere og kommende lærere at sikre eleverne et godt læringsudbytte. Måden hvorpå vi gør det kan være meget alsidigt.

Baggrunden for undersøgelsesspørgsmålet i dette professionsessay har været min personlige og faglige interesse for John Deweys begreb om ”at lære ved at gøre”, samt Per Fibæk Laursens antagelse om, at drengeelever lærer bedst ved praktisk udfoldende arbejde.

Disse to teorier/elementer forsøgte jeg at inkorporere i min praktik for netop at kunne indsamle empiri til dette professionsessay.

Resultaterne bekræftede mere eller mindre begge teorier; elever lærer godt ved at gøre, og drengeelever trives i praktisk udfoldende arbejde.

Spørgsmålet er så hvorvidt disse måder at skabe undervisning på er de rigtige? Og hvad med pigeeleverne?

Du kan læse mit forsøg på et svar og en løsning i dette professionsessay.

Jeg håber, du bliver inspireret.

God læsning!

Karoline Kok, 4. semester

Professionsessay – At lære ved at gøre

DIGI-talk At lære ved at gøre er svært når man ikke får lov til at gøre

Økonomisk dannelse i folkeskolen

Hej

Danske unge har ingen problemer med at bruge deres penge. Problemet er snarere, at det kan være svært at holde styr på dem. Faktisk mangler godt hver anden i alderen 15 til 24 år en fundamental forståelse af privatøkonomi. Med udgangspunkt i dette samfundsdilemma forsøger jeg at undersøge, hvordan man kan undervise elever, hvormed de opnår kompetencer til at forstå og forklare, hvor de får deres penge fra.

Opgaven er således et casestudie, i dette tilfælde et kvalitativt studie, og der kan på baggrund af undersøgelsens resultat ikke drages generaliserende konklusioner. I opgaven er der desuden vedlagt et bilag der udgør et bud på, hvordan en sådan undervisning eventuelt kan se ud.”

Kh,
Emma

Professionsessay – Økonomiske dannelse i Folkeskolen

DIGI-talk Økonomisk dannelse i folkeskolen