Når bedsteforældre genfortæller deres historie og kultur for deres børnebørn – en undersøgelse i danskfaget

Da jeg læste de første tekster i ADDU om, at konkurrencestaten har gjort sit indtog i det danske samfund, hvorfor tests og resultater fylder mere i de danske folkeskoler og efterlader det mere følsomme og umålbare i skyggen, var jeg meget overrasket. Jeg besluttede mig derfor for at undersøge, hvordan dannelse kan blive inkorporeret i undervisningen.

Dannelse har altid været en del af folkeskolens formål, men under evig debat og dette specielt i denne tid, hvor vi fokuserer på det, vi kan teste og sammenligne med andre i den globaliserede verden. Men uden en klar definition på, hvad dannelse reelt er, hvad dens berettigelse i folkeskolen formål er og hvordan den bliver en del af undervisningen, kan det være svært at forsvare den almene dannelses tilstedeværelse i folkeskolen. Denne kamp har Dewey taget op og med stor inspiration fra hans teorier, fik jeg formuleret følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i udskolingen, hvor eleverne arbejder med almen dannelse via interview med deres bedsteforældre og genfortæller bedsteforældrenes historie i et elektronisk medie?

Hvordan det gik og om der findes et svar, kan I læse i mit professionsessay.

God fornøjelse

Mvh. Eline S. Jensen

Almen dannelse via bedstes fortællinger

DIGI-talk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *