Klasseværelset: En verden mellem det faglige og det sociale

Hej medstuderende!

Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i modulet “Elevens læring og udvikling”, hvor jeg tager udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: “Hvordan kan elevernes socialiseringsprocesser påvirke læring og inklusion?”

Undersøgelsen er lavet på en mindretalsskole i Tyskland, hvor jeg er vikar. Du ser skolen på billedet.

Min DIGI-talk

Hilsen

Levke Wollesen

Kan man gøre læring som en leg?

Kære med- & nye studerende.

Jeg fik i min undersøgelse en unik mulighed for at behandle og afprøve teori og metoder for, hvordan man arbejder med en klasse, der ikke har lyst til at deltage i undervisningen.

Jeg viser, hvordan man, ved hjælp af handlingsorienteret undervisning og dialogisk pædagogik, kan skabe en ny start, hvor de elever, der normalt gør modstand på undervisningen, pludselig får en mulighed for at blive inviteret ind i læringsfællesskabet på ny.

Teorien virkede og eleverne greb muligheden for at indgå i læringsfællesskabet, og vi fik en enormt interessant og givende debat, og de fik skabt nogle flotte elevprodukter. Du kan se nogle af elevproduktionerne sidst i mit professionsessay.

Jeg viser i dette essay, hvordan der ikke som sådan findes onde børn, men derimod misforståede børn.

Min DIGI-talk

Jeg voksede meget som menneske under min undersøgelse, og jeg håber, at den kan hjælpe nogen af jer andre, der skal ud i samme situation som mig.

Hav en rigtig dejlig dag – og god fornøjelse!

Mange hilsner

Christian Heyman Zinckernagel

Radiodrama i litteraturundervisningen

Hej allesammen,

Jeg har i min undersøgelse for modulet mundtlighed i dansk arbejdet med at lave et radiodrama som afslutning på et forløb om kanonteksten Hedda Gabler af Henrik Ibsen. Undersøgelsen fokuserer også på at give effektiv feedback til lydproduktionerne.

Som teoretisk rygrad til projektet har jeg brugt Fibiger og Sørensens arbejde med oracy, resonanspædagogik og podcastproduktioner, Penne, Hertzberg og Solems forskning om mundtlighed og feedback samt Hattie og Timperleys teori om effektiv feedback.

Du kan finde elevernes lydproduktioner sidst i mit professionsessay.

Jeg håber, at I finder undersøgelsen nyttig og inspirerende.

Mange hilsner,

Lykke

Historieforløb om renæssancens hekseafbrændinger

Hej medstuderende!

Jeg har i modulet “historieundervisning, læring – og verdens historie” arbejdet med at skabe en æstetisk undervisningssekvens, som kunne være med til at kvalificere elevernes historiske empati.

Undervisningen er bygget op om et historisk rollespil, hvor jeg sammen med eleverne har lavet klasserummet om til en retssal fra 1600-tallet og gennemspillet en historisk retssag. Rollespillet tager udgangspunkt i Johanne Thomes, der i 1612 blev anklaget i Køge for at være heks.

Alle eleverne fik tildelt en rolle, som fik betydning for udfaldet af retssagen: vidner, byens borgere, anklagere, forsvarer og Johannes Thomes selv selvfølgelig. Jeg var dommer og skulle ved hjælp af nævningene skulle finde frem til, om Johanne skulle frikendes eller dømmes. Hvad eleverne valgte og hvorfor, kan du læse om i opgaven.

Jeg har skruet helt op for brugen af sanser og bl.a. gjort brug af:

  • Den kropslige og intuitive erkendelse bl.a. ved at bruge et hus fra 1600-tallet i skolens lokalmiljø og kun at bruge stearinlys som lyskilde i klasserummet.
  • Auditiv læring, ved højtlæsning og brug af musik
  • Visuel læring gennem brugen af billedermateriale og udklædning. 
  • Eleverne fik desuden serveret søbekål og stegte, salte sild lavet efter opskrift fra Danmarks ældste kogebog fra 1616.

Min DIGI-talk

Undervisningssekvensen er oplagt at bruge ind i en større sammenhæng eller at udvikle videre på. Hvis du gør det, hører jeg meget gerne fra dig hvordan! 

Jeg håber den kan gøre gavn. 

Mange hilsner 

Sabine

Problembaseret historieundervisning om “Tyskerpiger”

Hej

Jeg har i historie-modulet Historieundervisning, læring – og verdens historie skrevet et professionsessay, som undersøger hvordan elever kan arbejde problemorienteret.

Den problemorienteret undervisning har til formål at styrke og kvalificere elevernes historiske kompetencer. Dette er kompetencer, som eleverne forventes at kunne anvende umiddelbart og på sigt både i deres egen livsverden, deres hverdagsliv og i deres samfundsliv.

I min undersøgelse har eleverne arbejdet med de såkaldte tyskerpiger, som blev straffet efter 2. verdenskrig. Hertil har eleverne skulle undersøge en række kilder, som de efterfølgende skulle bruge til at argumentere for, om behandlingen af tyskerpigerne var retfærdig. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: 

Hvordan planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler jeg en undersøgende og problemorienteret undervisning til overbygningen om retsopgøret i 1945’s konsekvenser for “tyskerpigerne” med henblik på at styrke elevernes kompetencer til at arbejde med historiske problemstillinger og løsningsforslag?

Min DIGI-talk

Rigtig god læselyst. 

Med venlig hilsen

Amalie Sørensen 

Klasselæreren og forældre omkring opdragelsesproces

Hej

Jeg har i modulet Klasselærerrollen og skole-hjem-samarebjde skrevet et professionsessay, som undersøger hvordan man som klasselærer i folkeskolen, kan rådgive forældre i opdragelsesprocessen af deres børn.

Baggrunden for, at jeg valgte at undersøge dette emne, skyldes den debat som til tider blusser op i medierne om hvorvidt opdragelsen skal ske i skolen eller hjemmet. Her er lærerne placeret på den ene side og forældrene på den anden.
Ikke desto mindre lyder det i folkeskolens formålsparagraf, at begge parter skal samarbejde om at give eleverne kundskaber og færdigheder.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan rådgiver jeg, som klasselærer, forældre i at varetage deres børns opdragelsesproces?

Mit professionsessay stiller derfor skarpt på, hvordan man som klasselærer kan rådgive forældrene til selv at tage del i opdragelsesprocessen af deres børn, herunder hvordan det tillidsfulde skole-hjem-samarbejde kan opbygges.

Rigtig god læselyst.

Mange hilsner

Amalie Karuna Sørensen

Filosofisk arbejde om venskab i en 2. klasse

Kære DIGI-studerende  

Her er mit professionsessay for modulerne ADDU og AUK. Jeg har i forbindelse med min undersøgelse udarbejdet et forløb om venskab, som jeg afprøvede i en 2. klasse. 

Til min undersøgelse havde jeg følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret undervisning i dansk, hvor eleverne instrueres via digitale medier med fokus på elevaktiverende læring? 

Mit fokus var derfor på, at jeg gerne ville opbygge undervisningen på en sådan måde, at eleverne ville komme til at være aktivt deltagende i undervisningen. Dette gjorde jeg ved brugen af handlingsorienteret didaktik, en filosofisk undringsproces og Loop-modellen. Hertil var der også tanker om inddragelse af Padlet og Pixton, men manglende computere gjorde at en omsadling var nødvendig og i stedet blev arbejdet analogt.  

Jeg håber I kan finde inspiration fra min undersøgelse!   

Min DIGI-talk

Venlig hilsen 

Marie-Louise Carlslund

Kodning og Ultra:bit som matematikforløb i en 5. klasse

Hej DIGI-medstuderende 😀

Jeg har i det følgende professionsessay arbejdet med emnet ultra:bit, som er en elektronisk chip mange danske skoler har tilgængelig. En ultra:bit kan man bruge til at lære programmering med (læs eventuelt afsnittet ”hvad er ultra:bit?” i professionsessayet, for en dybere gennemgang). Ud over at jeg har gjort det grundet min meget store interesse for programmering og det elektroniske, vil jeg rigtig gerne være med til at afmystificere emnet om programmering og ultra:bits i folkeskolen, samt give viden og argumenter for, hvorfor viden om programmering hører hjemme i folkeskolen. Med det grundlag er mit undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et matematikforløb i kodning via ultra:bit?

Mange danske skoler har ultra:bits liggende, og hvis du finder denne professionsessay bare den mindste smule spændende, håber jeg at den kan give inspiration til lignende forløb. Yderligere er der mulighed for at tage inspiration i hvordan jeg sætter professionsessay op med farver og billeder, som personligt hjælper mig meget med at holde fokus og danne overblik, samt subjektivt gør hele essayet lidt mere festlig.

Min DIGI-talk: DIGI-talk

Ønsker dig fantastisk læselyst og en ekstraordinær god dag 🙂

Mvh. Henrik Kold Kjeldsen

Boldbasis og inklusion i idrætsundervisningen

Hej DIGI-medstuderende!

Jeg har gennem mit første idrætsmodul: idrætsfagets basis, kultur og værdier, arbejdet med boldbasis og inklusion i 3.-4. klasse. 

Forløbet har fokuseret på udvikling og understøttelse af sociale og personlige kompetencer. 

Arbejdet med boldbasis er med til at skabe en positiv indflydelse på de idrætsusikre elever ved at have fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde, hvorfor det giver mening at arbejde med i forhold til inklusion. 

Gennem undervisningens tilrettelæggelse, har jeg forsøgt at øge elevernes motivation med udgangspunkt i selvbestemmelsesteorien og med fokus på elevernes udvikling socialt, personligt og fagligt med holdet eller fællesskabet som udgangspunkt.

Mit undersøgelsesspørgsmål er som følger: ¨

Hvordan udvikles inkluderende idrætsundervisning, hvor eleverne arbejder med boldbasis, med henblik på understøttelse af personlig og social udvikling?  

Min DIGI-talk

Jeg håber mit essay kan være med til at inspirere jer!

God læselyst 🙂

Mvh. Rikke

Inkluderende undervisning i en modtageklasse

Kære medstuderende.

Jeg har lavet en undersøgelse i modulet Specialpædagogik – udsatte børn og diagnosen i et inkluderende perspektiv, hvor jeg har arbejdet med følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan man tilrettelægge inkluderende undervisning med fokus på indlæring af alfabetet til elever i komplicerede læringssituationer (hukommelsesvanskeligheder)?

Min inspiration til denne undersøgelse fandt jeg i mit vikariat i en modtagerklasse på en dansk folkeskole. Her havde jeg en elev, der kæmpede med at huske, hvad eleven lærte i undervisningen.

Eleven havde ikke været i Danmark særlig længe, hvorfor et af de første fokusområder var at lære det danske alfabet – både at kunne sige og skrive bogstaverne.

Men hvordan kunne jeg skabe inkluderende undervisning, der tog udgangspunkt i elevens forudsætninger – her hukommelsesvanskeligheder?

For at kunne besvare dette kommer mit professionsessay ind på fire skolepraksis-grundtyper jævnfør Rasmus Alenkær samt specialundervisning kontra ordinær undervisning, hvilket bliver holdt op imod John Hatties tanker om god undervisning. Slutteligt reflekterer jeg over, hvordan eleven fremskridt har været, efter jeg stoppede i vikariatet.

Min DIGI-talk

Jeg håber, at mit professionsessay kan være med til at inspirere nogle af jer andre studerende – ligesom jeg selv har fundet inspiration herinde.

Det er altid dejligt at kunne hjælpe og inspirere hinanden! 😊

God vind med studiet og god læsning.

De bedste studie hilsner
Amalie Balster