Bevægelse og kreativitet i danskundervisningen i indskolingen

Kære digi-medstuderende! 

Her følger mit professionsessay i modulerne AUK og ADDU.

Min undersøgelse er foretaget i en 2. klasse i dansk, og omhandler en emneuge om gode venskaber; “venskabsuge”. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således: 

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret danskundervisning i indskolingen, hvor der er fokus på bevægelse og kreative/praktiske elevproduktioner? 

Min undersøgelse er derfor foretaget med stor vægt på undervisningsdifferentiering og varieret undervisning, hvor playful learning, bevægelse og kreativitet er i højsædet.

Der er yderligere arbejdet med digitale medier på flere måder. 

Eleverne har bl.a. produceret tegneserier og padlets, leget frugtsalat med et fagligt twist og arbejdet med venskab på forskellige dansk-faglige måder. 

Min undersøgelse bærer særligt præg af, at der er meget uro og mange konflikter blandt eleverne. Der er derfor prøvet kræfter af med konflikthåndtering og forsøg på at forbedre klassemiljøet; så du kan finde en række eksempler på støjreducerende tiltag, teambuilding og konflikthåndtering her! 

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig i dit videre arbejde!

Link til digi-talk: https://www.skoletube.dk/video/6949327/1390474590

God læsning! 

Mvh Louise