Undersøgelsesspørgsmålet for dette professionsessay lyder således:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et undervisningsforløb i dansk, hvor eleverne gennem egenproduktion af tegneseriestribe opnår bevidsthed om samspil mellem tekst og billede samt styrker deres narrative kompetence?
I modul 3 i dansk: kommunikation og genrer, har jeg planlagt og gennemført et helt vildt spændende undervisningsforløb. Dette professionsessay omhandler en undersøgelse foretaget i en 5. klasse.
Eleverne skulle gennem egenproduktion og gamle tegneserier fremstille nye multimodale intertekstuelle tegneseriestriber.
Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i faget “Dansk – skriftsprogstilegnelse”
Min undersøgelse er lavet med udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål:
“Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret forløb med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Klods Hans, hvor eleverne styrker deres tekst/genrekompetence?”
Min undersøgelse er foretaget i en 3. klasse. Denne klasse er præget af meget uro og larm, og eleverne er vant til en kultur i dansk, hvor der i forhold til skriftsprog især er fokus på emnerne “skriv pænt”, “læs rent” og “0-fejl”.
Det har skabt en klassekultur, hvor eleverne har mistet motivationen og glæden ved at lære, og derfor ikke gider hverken læsning eller skrivning. Derved er der især i dansk en række konflikter som forstyrrer undervisningen pga. manglede koncentration og motivation.
Min undersøgelse er et forsøg på at forbedre denne ærgerlige kultur i dansk, og undervisningsplanen bærer derfor præg af nye tilgange til læsning, skrivning og læseforståelse.
I den forbindelse arbejdes der med kreative skriveopgaver i form af elevproduktioner, og læsning knyttet til denne opgave, så læsningen både giver mening og inspirerer til det videre arbejde.
Vi har i timerene set en humoristisk film-version af Klods Hans, læst eventyret om Klods Hans og efterfølgende har eleverne skrevet/tegnet deres egne eventyr inspireret af Klods Hans.
Denne arbejdsstruktur er inspireret af metoden “opdagende skrivning”, som er den metode, jeg har anvendt som teoretisk afsæt for min undersøgelse.