Ytringsfrihed og tolerance diskuteret i samfundsfag via filosofiske samtaler

Hej DIGI-studerende!

Skoleverdenen oplever i øjeblikket gentagne debatter om hvorvidt de kontroversielle Muhammed-tegninger bør vises i skolen; i skrivende stund debatteres der i Folketinget om, hvorvidt tegningerne skal være en obligatorisk del af pensum.
Jeg har lavet et samfundsfagligt forløb der gennemgår de filosofier der ligger til grund for begreberne ’ytringsfrihed’ og ’tolerance’, for at ruste eleverne til at deltage i debatten. Det har jeg gjort fordi det netop er disse værdier der heftigt debatteres i samfundet. Samtidig er værdierne inkluderet i folkeskolens formålsparagraf.


Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således:

“Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles samfundsfagsundervisning om tolerance dilemmaer med fokus på klasseledelse der inkluderer alle eleverne i den samfundsfaglige debat i klasserummet?”

Det er mit håb at eleverne på baggrund af forløbet lærer at vurdere og argumentere for deres synspunkter, men også at de i ligeså høj grad lærer at lytte til hinanden og indgå i dialoger.

Forløbet benytter sig af Fishers ’Circle of Enquiry’ der søger at arbejde med hvordan eleverne tænker, reflekterer og interagerer socialt.

Undervisningen blev helt anderledes end hvad jeg før har prøvet, da den var 99% elevstyret i klasseværelset. Den del var et hit hos eleverne, skønt lidt nervepirrende for mig. Jeg anbefaler at du kaster dig ud i at lade eleverne overtage – det er fantastisk!


Jeg håber du kan bruge mit essay til inspiration. Du finder det her:

De bedste hilsner,

DIGI-talken kan du finde her: ELU og Samf: https://www.wevideo.com/view/1978344201

Camilla

Aldrig mere spørgsmålet: “Hvad skal vi bruge matematik til i virkeligheden?”

Folkeskolens formål er fantastisk, og jeg tror på, at hvis man imødekommer disse formål med omhu, kan man lave forrygende undervisning, der lever op til skolens dobbelte dannelsesideal. Men kan man også forstå Folkeskolens formål således, at de måske lægger op til en slags undervisning, der bryder med de mere traditionelle rammer? Det har jeg i hvert fald et bud på.

Jeg har i arbejdet med mit undersøgelsesspørgsmål, sat mig for at finde ud af om jeg kan skabe en projektorienteret matematikundervisning, der er mere dannende, varieret og ikke mindst virkelighedsnær, så man aldrig mere skal høre en elev stoppe op i matematiktimen og spørge; “Hvad skal vi bruge det til i virkeligheden? ´´.

God læsning.

Lasse

Professionsessay – Projektundervisning i matematikfaget

DIGI-talk