Her deles mine erfaringer med observation samt planlægning og gennemførelse af undervisning i min første praktikperiode.
Professionsessayet inkluderer teori fra fagene dansk 4.-10. klasse, pædagogik og almen didaktik samt pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik.
Jeg finder også plads til en kritik af den danske uddannelsesforsker Preben Olund Kirkegaards artikel Den æstetiske dannelse og formativ vurdering (2019).
Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i modulerne ADDU og AUK, hvor jeg tager udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: “Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles engelskundervisning i mellemtrinnet, hvor børn i Tanzania og Tyskland kommunikerer med hinanden i en padlet om hverdagsemner, som eleverne selv vælger?”
Sammen med en medstuderende fra Zanzibar i Tanzania fik jeg oprettet en padlet, som bro mellem to klasser, som sidder over 7000km fra hinanden. Gennem denne padlet fik eleverne mulighed for at kommunikere med jævnaldrende om forskellige emner, som vedrører deres hverdag.
Undervisningen tog udgangspunkt padletten, hvor eleverne fra Tyskland og Zanzibar har lagt spørgsmål og produkter op til forskellige emner, som de efterfølgende kunne kommentere, like og spørge videre ind til, hvorigennem der opstod en kommunikation mellem eleverne med udgangspunkt i deres egen hverdag og emner, de er interesseret i.
Da jeg selv har fundet stor inspiration og guidning her på DIGI-bloggen, synes jeg kun det er på sin plads, at jeg selv deler mit eget første professionsessay med jer!
Min undersøgelse fandt sted i en skøn 1. klasse med en enorm forskel i elevernes forudsætninger, hvilket tydeligt fremgår af min Padlet. Formålet med undersøgelsen var at eleverne skulle få et indblik i hvad deres fremtid kunne bringe i forhold til uddannelse og job, men lige så meget at give dem en forståelse af tidligere generationers, forældre og bedsteforældre, forudsætninger, jobs og uddannelse.
Jeg udformede min undersøgelse ud fra fagene ADDU og AUK, her fandt jeg stor inspiration fra både Freinets tanker om ”learn by doing” tilgangen og John Deweys teorier om vigtigheden af kommunikation som kilde til viden.
Jeg havde planlagt et forløb bestående af to dobbeltlektioner med 4 dages mellemrum, da det var essentielt for eleverne at have tid til at kunne foretage deres interviews af deres forældre eller bedsteforældre.
I min Padlet, som er linket i mit professionsessay, er der mulighed for at lytte til elevernes skønne fortællinger om deres egne fremtidsdrømme og hvad de senere erfarede ud fra samtaler med forældre/bedsteforældre.
Undersøgelsesspørgsmålet for dette professionsessay lyder således:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et undervisningsforløb i dansk, hvor eleverne gennem egenproduktion af tegneseriestribe opnår bevidsthed om samspil mellem tekst og billede samt styrker deres narrative kompetence?
I modul 3 i dansk: kommunikation og genrer, har jeg planlagt og gennemført et helt vildt spændende undervisningsforløb. Dette professionsessay omhandler en undersøgelse foretaget i en 5. klasse.
Eleverne skulle gennem egenproduktion og gamle tegneserier fremstille nye multimodale intertekstuelle tegneseriestriber.
Hermed mit først, ydmyge supplement til den store DIGI-blog 😊 Efter at ha’ fundet stor inspiration til mit arbejde på bloggen, syntes det naturligt selv at bidrage, i håb om at nogen kan benytte mit arbejde som lignende inspirationskilde.
Min undersøgelse blev gennemført i en 6. klasse på Koldby Skole i Nordjylland, i fagene dansk og natur/teknologi og tilhørende professionsessay i modulerne AUK og ADDU.
Mit udgangspunkt, inden undersøgelsesspørgsmålet blev formuleret, var et ønske om at stille spørgsmålet; ”Hvordan ser bæredygtighed i virkeligheden?” og at arbejdet med dette spørgsmål, skulle have en handlingsorienteret og udforskende tilgang. Jeg tog kontakt til en lokal virksomhed (STRANDET i Vorupør), som bl.a. laver såkaldte strand-rens, hvor de tager skoleklasser med på stranden, samler affald og giver børnene (og de voksende) en indsigt i den byrde plast påtvinger vores natur. Undersøgelsesspørgsmålet kom til at lyde således;
”Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles en tværfaglig, handlingsorienteret dansk-og natur/teknologiundervisning, hvor eleverne producerer informations-/reklamefilm for en lokal virksomhed, der arbejder med bæredygtig produktion og vejledning?”
Har været så priviligeret tidligere at finde inspiration i rigtig mange essays og DIGI-talks her på bloggen – og derfor ønsker jeg også at dele mit med jer :- )
Min undersøgelse blev foretaget på en international skole i Bangkok. Grundet skønne COVID-19, blev det i skolens sommerferie, og jeg havde derfor en sommerklasse på kun 9 2.klasses elever. Forløbet handlede om mangfoldighed med udgangspunkt i elevernes filosoferen over begrebet venskab – dets betydning og muligheder. Jeg havde havde lavet forskelligt undervisningsmateriale, samt lånt lidt fra andre gode folk – alt sammen dog med venskab som den røde tråd.
Mit undersøgelsesspørgsmål lød således:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et forløb i en international skole i Bangkok omkring venskab, hvor børnene instrueres digitalt og arbejder i en padlet?
Jeg har i ADDU og AUK planlagt og gennemført min undervisning i faget engelsk.
Min undersøgelse er fortaget på mellemtrinnet, på den fransk-internationale skole i Kathmandu, i Nepal.
Mit forløb er planlagt ud fra og gennemført under en Covid19-nedlukning. Derfor tager mit undervisningsforløb udgangspunkt i at være 100% digitalt.
Eleverne har igennem Padlet lave deres egne opslag omkring de aktiviteter de kunne lide at lave under nedlukning. Derefter har eleverne skulle give hinanden respons igennem kommentarfunktionen på Padlet. Jeg har igennem en Pixton tegneserie og samtale via Zoom, haft en demokratisk samtale med eleverne om digital dannelse og hvilket sprog vi bruger når vi skriver sammen i Padlet.
Mit undervisningsforløb var både spændende og nyt for eleverne, da de ikke har brugt digitale værktøjer i deres undervisning før.
Jeg har planlagt og gennemført en undervisning i faget idræt på den lokale folkeskole, i 7.klasse i mine fag ADDU og AUK. Undervisningsforløbet har jeg forklaret i min tegneserie der også blev præsenteret for eleverne. Undervisningen tager udgangspunkt i at eleverne skal skabe et individuelt træningsprogram i fysisk træning i naturen. Tegneserien sætter rammerne for eleverne og hvordan undervisningen skulle udføres.
Igennem semesteret er jeg blevet grebet og inspireret af motivationen hos eleverne og hvordan man planlægger en undervisning der skaber mest muligt motivation hos eleverne.
Derfor mit undersøgelsesspørgsmål: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles idrætsundervisning i en 7. klasse, hvor der er fokus på den enkelte elevs styrke i et forløb om fysisk træning i naturen, hvor eleverne instrueres via et digitalt værktøj?
I min undersøgelse er der naturligt derfor meget fokus på selvtillid, motivation i undervisningen og undervisningsdifferentiering. Målet var at finde ud en ud af mange måder at motivere eleverne i faget idræt. Hvilket lykkedes langt hen ad vejen.
I min undersøgelse i skolen har jeg arbejdet I faget historie i 4. klasse, hvor mit fokus har været på eleverns kategoriale dannelse med understøttelse af digitale værktøjer.
Min undersøgelse har her været inspireret af Wolfgang Klafkis teori om kategoriale dannelse og Hiim og Hippes relationsmodel.
Min idé med undersøgelsen var at eleverne på baggrund af en udflugt i lokalmiljøet og på forhånd udvalgt litteratur selv skulle udforme deres egen digitale bog i det digitale værktøj BookCreator.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles historieundervisning i indskolingen med afsæt i lokalmiljøet og med fokus på kategorial dannelse, hvor eleverne instrueres via digitale værktøjer?