Dansk undervisning i mellemtrinnet i eventyr

Hej DIGI-studerende! 

I min undersøgelse i folkeskolen har jeg arbejdet i dansk, hvor fokus har været på eventyr og herunder emnet venskab. 

Mit undervisningsforløb har taget udgangspunkt i Immanuel Klafkis teori om kategorial dannelse, didaktik 2.0 og Louise Nabe-Nielsens fasemodel inden for den filosofiske tænkning. Dermed lagde jeg meget vægt på, at børnene selv fik lov til at tænke sig til eventyrets budskab og dets forbindelse med emnet venskab. Dette skulle nemlig bruges til at udvikle deres eget eventyr baseret på H.C Andersens ”Den grimme ælling”. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende: 

  • Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles undervisning i mellemtrinnet i dansk med afsæt i Klafkis almen dannelsesteori, hvor eleverne arbejder med emnet venskaber via eventyr og digitale medier? 

Det var meningen at eleverne skulle arbejde digitalt på BookCreator, men da deres abonnement til Skoletube ikke var startet under mit undersøgelsesforløb, måtte de lave bøgerne i analog forstand, hvorefter jeg selv har lagt bøgerne ud på et bibliotek på app’en. 

Link til DIGI-talk:

https://www.studietube.dk/video/6893249/678651631

Venlige hilsner,

Signe

Playful Writing i en femte klasse i dansk

Hej kære medstuderende! 

Jeg har planlagt og gennemført et tværfagligt forløb i dansk, ADDU, og AUK i en 5. klasse på en privatskole. Forløbet omhandlede playful learning/playful writing – altså opdagende skrivning i et kreativt rum og med et stort fokus på at skabe et dialogisk klasserum. 

Undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et Playful Learning skriveforløb i dansk med fokus på det legende og udforskende element i skrivningen?

Jeg håber, I kan finde inspiration i professionsessayet og i den tilhørende DIGI-talk. 

Link til DIGI-talk: https://skoletube.dk/video/6260819/1340564328   

Hilsen

Stefanie

Elever laver elektronisk avis om Corona-tiden

I en Corona-tid hvor hele uddannelsessystemet har måtte operere under nye og uafprøvede arbejdsgange, har vi som folkeskole fået muligheden for at genopfinde vores undervisning. I denne undersøgelse, har jeg forsøgt at skabe et digitalt fjernundervisningsforløb der skal motivere eleverne til at arbejde med deres egne interesser igennem nye digitale medier, reflektere over samfundssituationen, fællesskabet og deres egen læring.

Med udgangspunkt i produktion af en klasseavis, har vi arbejdet i en emneugeligenende ramme, hvor vi har forsøgt at inkorporere flere af folkeskolens fag.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder derfor:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i mellemtrinnet, hvor eleverne skal kommunikere om emner, der interesserer dem i en elektronisk avis?

Jeg håber at projektet kan være til inspiration, god læselyst. Mit professionsessay kom til at overskride sideantallet for professionsessays, men jeg håber at du har lyst til at læse det alligevel.

Mvh Pernille

DIGI-talk

Elevernes elektroniske avis – lavet i skoleblogs fra skoletube.dk