Podcast i undervisningen

Hej derude!

Jeg har valgt at dele mit professionsessay i AUK og ADDU med jer. 

Min undersøgelse er foretaget i en 7.klasse og omhandler at eleverne skal have en kritisk forholden til deres kildematerialer. 

Mit undersøgelsesspørgsmål er: 

Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der igennem en dialogisk tilgang sætter eleverne i stand til kritisk at reflektere over valg af kilder og ressourcer?

Undersøgelsen forløber således at eleverne skal finde en selvvalgt reklamefilm på kommunikations-platformen Youtube, hvorefter de skal reflektere kritisk over den. Som produkt skal de udfærdige en podcast ud fra denne refleksion. 

Undervisningen tager udgangspunkt i Loop-modellen og stilladsering indenfor faget AUK og arbejder både med reklamefilm, Youtube og podcast indenfor faget ADDU. 

Jeg håber at du finder professionsessayet spændende, og at det kan give dig inspiration til dit fremtidige arbejde. 

Link til DIGI-Talk: https://skoletube.dk/video/6938334/461761197

Fed fornøjelse! 

Med Venlig Hilsen

Nina Hansson (: 

Danskundervisning i digital dannelse

Hej DIGI-medstuderende! 

I min undersøgelse i folkeskolen har jeg valgt at fokusere på kommerciel og digital kommunikation i udskolingen i faget dansk.  

I mit undervisningsforløb har jeg først og fremmest været meget inspireret af Freinet, som lagde stor vægt på kommunikation, praktisk arbejde og elevernes deltagelse i processen. Derfor har jeg også bygget undervisningen op, ud fra den handlingsorienterede undervisning. Eleverne har selv leget influencere og produceret en reklame om deres egen skole og de har derfor skulle tænke i regler og love om skjulte og ikke skjulte reklamer.

Inden jeg fysisk mødte op til undervisningen, havde klassen et introforløb med deres egen lærer, hvor de så en video af mig, der præsenterer mig selv og giver dem en opgave. Her har jeg været inspireret af “Flipped Classroom” af Jonathan Bergmann og Aaron Sams, men ud fra teori fra Sally Anderson og Konstancja Ford, i forhold til hurtigere at blive en del af klassens fællesskab, så undervisningen glider lettere. 
Denne del af undervisningen kan jeg kun anbefale at gøre brug af, hvilket jeg da også selv satser på at gøre fremadrettet. Det bliver formentlig en fast del af de kommende undersøgelser jeg laver, da det var så stor en succes.   

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

  • Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i udskolingen i digital dannelse indenfor reklamer for børn og unge, hvor fokus er på elevernes digitale kommunikationsevne?  

Link til min DIGI-talk lavet i Explain everything

Jeg håber at min opgave kan inspirere dig!

De bedste hilsner

Mathilde Julie Lindholm

Rablende reklamer: et scenariedidaktisk reklameforløb med fokus på reklamekneb, målgrupper og budskab i danskundervisningen

Hej alle sammen,

Min undersøgelse er et reklameforløb, som tager afsæt i scenariedidaktikken.

Forløbet består af en teoretisk del, hvor 6. og 7. klasses eleverne lærer om begreberne reklamekneb, målgrupper og budskab. I den praktiske del, som er baseret på scenariedidaktikkens principper, skal eleverne, i tremandsgrupper, forestille sig, at de ejer en minigolfbane på Kegnæs og ønsker at få flere besøgende.

Opgaven er at lave en billedreklame på Prezi Design, hvor de anvender begreberne fra den teoretiske undervisning. Ugen sluttedes af med et “reklamegalleri.”

Mange hilsner

Lykke

“At lære ved at gøre” er svært, hvis man ikke får lov til at gøre

Det er vores ansvar, som lærere og kommende lærere at sikre eleverne et godt læringsudbytte. Måden hvorpå vi gør det kan være meget alsidigt.

Baggrunden for undersøgelsesspørgsmålet i dette professionsessay har været min personlige og faglige interesse for John Deweys begreb om ”at lære ved at gøre”, samt Per Fibæk Laursens antagelse om, at drengeelever lærer bedst ved praktisk udfoldende arbejde.

Disse to teorier/elementer forsøgte jeg at inkorporere i min praktik for netop at kunne indsamle empiri til dette professionsessay.

Resultaterne bekræftede mere eller mindre begge teorier; elever lærer godt ved at gøre, og drengeelever trives i praktisk udfoldende arbejde.

Spørgsmålet er så hvorvidt disse måder at skabe undervisning på er de rigtige? Og hvad med pigeeleverne?

Du kan læse mit forsøg på et svar og en løsning i dette professionsessay.

Jeg håber, du bliver inspireret.

God læsning!

Karoline Kok, 4. semester

Professionsessay – At lære ved at gøre

DIGI-talk At lære ved at gøre er svært når man ikke får lov til at gøre