“At lære ved at gøre” er svært, hvis man ikke får lov til at gøre

Det er vores ansvar, som lærere og kommende lærere at sikre eleverne et godt læringsudbytte. Måden hvorpå vi gør det kan være meget alsidigt.

Baggrunden for undersøgelsesspørgsmålet i dette professionsessay har været min personlige og faglige interesse for John Deweys begreb om ”at lære ved at gøre”, samt Per Fibæk Laursens antagelse om, at drengeelever lærer bedst ved praktisk udfoldende arbejde.

Disse to teorier/elementer forsøgte jeg at inkorporere i min praktik for netop at kunne indsamle empiri til dette professionsessay.

Resultaterne bekræftede mere eller mindre begge teorier; elever lærer godt ved at gøre, og drengeelever trives i praktisk udfoldende arbejde.

Spørgsmålet er så hvorvidt disse måder at skabe undervisning på er de rigtige? Og hvad med pigeeleverne?

Du kan læse mit forsøg på et svar og en løsning i dette professionsessay.

Jeg håber, du bliver inspireret.

God læsning!

Karoline Kok, 4. semester

Professionsessay – At lære ved at gøre

DIGI-talk At lære ved at gøre er svært når man ikke får lov til at gøre

Økonomisk dannelse i folkeskolen

Hej

Danske unge har ingen problemer med at bruge deres penge. Problemet er snarere, at det kan være svært at holde styr på dem. Faktisk mangler godt hver anden i alderen 15 til 24 år en fundamental forståelse af privatøkonomi. Med udgangspunkt i dette samfundsdilemma forsøger jeg at undersøge, hvordan man kan undervise elever, hvormed de opnår kompetencer til at forstå og forklare, hvor de får deres penge fra.

Opgaven er således et casestudie, i dette tilfælde et kvalitativt studie, og der kan på baggrund af undersøgelsens resultat ikke drages generaliserende konklusioner. I opgaven er der desuden vedlagt et bilag der udgør et bud på, hvordan en sådan undervisning eventuelt kan se ud.”

Kh,
Emma

Professionsessay – Økonomiske dannelse i Folkeskolen

DIGI-talk Økonomisk dannelse i folkeskolen

Samfundsfag – Demokratisk dannelse i skolen

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati”, som det står i folkeskolelovens formålsparagraf.

I denne opgave undersøger jeg skolens dannelsesopgave med intentionen om at finde frem til, hvilket ansvar, man som underviser, står med i praksis for at kunne leve op til de mange paragraffer udstedt af samfund. I den sammenhæng er det relevant at nævne, at undersøgelsen tager udgangspunkt i Hal Koch, Alf Ross og Ove Korsgaards demokratiperspektiver.

Mit undersøgelsesspørgsmål lød:

Hvilken rolle spiller demokratiet i folkeskolen og på hvilken måde kan elever forberedes til at agere i et demokratisk samfund?

God læsning

Venlige hilsener,
Emma Gulmark Nørskov

Professionsessay – Demokratisk dannelse i Folkeskolen