Samtale/dialog for at udvikle inferensdannelse i danskundervisning

Hej

Jeg har i modulet Dansk, 1.-6. klasse, sprog og genrer, valgt at lave en undersøgelse, som beskæftiger sig med elevernes inferensdannelse.

Inferensdannelse handler om at skabe sammenhænge og nye betydninger ud fra de informationer, vi får, når vi læser – det handler om at udfylde de tomme pladser i teksten. Inferensdannelsen er vigtig for vores tekstforståelse og evne til fortolkning af en tekst, og derfor er det også centralt at have fokus på at støtte eleverne i at udvikle evnen til at danne inferenser, når de læser… samtidig kan en god tekstforståelse også være med til at skabe læseglæde, hvilket jo er en del af danskfagets formål.

Med udgangspunkt i den litteratur, jeg har læst i modulet, blev jeg nysgerrig på at undersøge, hvordan man kan arbejde med analyse og fortolkning af tekster gennem samtaler i grupper med henblik på at støtte elevernes inferensdannelse. Jeg har derfor udformet et undersøgelsesspørgsmål, der hedder:  

”Hvordan kan dialog/samtale understøtte elevernes inferensdannelse af en litterær tekst i 6. klasse?” 

Har du lyst til at læse mere om, hvordan jeg valgte at gribe min undersøgelse an, hvad der gik godt, og hvad der kunne være bedre? eller leder du efter inspiration til hvordan man evt. kan bruge skoletube-værktøjerne i sit essay? så er du velkommen til at kigge med i denne opgave…

Med venlig hilsen

Lisa

Differentieret sprogundervisning i Tanzania – undersøgelse i modulet Elevens Læring og Udvikling

Af muldjorden skyder læring for de unikke blomster, at kunne blomstre i flor! 

Det er et morgenkøligt lokale midt i krydderifarmen på Zanzibar da eleverne skal erindre en tidligere læst litterær novelle.

Et kort uddrag af mit didaktiske nærbillede som fik mig til at erindre Descartes berømte sætning: ”Jeg tænker, altså er jeg”. Hvis vi skal anse det at tænke, som den egentlige målestok for alt værende og som det unikke i vores erkendelse og for vores personlighed. Øjeblikkene når vi kommer nok ud af os selv til at ”vove at vide”.

Kants berømte ord fra oplysningstiden, at vi som det lærende menneske for alt, må lære at tænke for sig selv, træde ud af dets selvforkyndte umyndighed. Disse ord projekterer differentierede solstråler på min kollegas klasseundervisning og ledelse af denne sprogundervisnings time. En time med det formål, at repetere denne, fra pensum, valgte novelle. 

En modersmålstime i swahili hvor taletiden lå hovedsageligt hos læreren. Frirummet for eleverne til at kunne tænke selv, samarbejde med hinanden, fordybe sig samt udfolde deres meninger var minimale i denne time. Derfra spirede mit undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke metoder kunne have differentieret og forbedret denne sprogundervisning i swahili på den lokale Rudolf Steiner skole i Tanzania?

Læs mere i mit professionsessay og ta’ en tur med i haven, når de smukke blomster får lov at springe ud i flor. 

Min DIGI-talk

Mange varme hilsner,

Laura

Digital, tværfaglig og filosofisk undervisning om det at være et godt menneske

Kære medstuderende!

Jeg har selv haft stor glæde af DIGI-bloggen, både undervejs i min skrivning og inden jeg påbegyndte mit professionsessay. Jeg har derfor valgt at dele min undersøgelse her, da jeg håber den kan inspirere og give lidt ro, i tilfælde af at i er lige så spændte og nervøse, som jeg var.

Min undersøgelse fandt sted i en 4. klasse på en folkeskole, i fagene dansk og kristendomskundskab. Professionsessayet er udviklet i modulerne AUK og ADDU, med et handlingsorienteret, digitalt og filosofisk fokus.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følger:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfaglig, handlingsorienteret undervisning i dansk og kristendom, hvor eleverne udarbejder et digitalt produkt om, hvad det vil sige at være et godt menneske?

I min undersøgelse tilstræbte jeg mig med eleverne at besvare spørgsmålet om, hvad et godt menneske er. Sammen dykkede vi ned i emnet fra en række forskellige vinkler, med afsæt i et væld af undervisningsmetoder og udvikling af digitale handlingsprodukter.

Du kan læse mit professionsessay her:

Min DIGI-talk ses her: https://www.skoletube.dk/video/7682646/1291311737

God læselyst!

De bedste hilsner, Nirvana

Udvikling af 8. klasses elevers historiebevidsthed i forløb om imperialisme

Hej alle sammen

Jeg har i min undersøgelse arbejdet med begrebet ‘historiebevidsthed’ i en 8. klasse.

Jeg havde designet et forløb om imperialisme, hvor fokus lå på udviklingen af elevernes historiebevidsthed og en bevidstgørelse omkring, hvordan fortid, nutid og fremtid hænger sammen.

Det var et enormt spændende forløb og jeg håber, du også kan finde inspiration i professionsessayet

Min DIGI-talk i E-bogform

Mange hilsner

Stefanie

Elever formidler deres undersøgelser i fagene Natur/teknologi og dansk i digitale produktioner

Kære DIGI-medstuderende!

Jeg har igennem modulerne ADDU og AUK arbejdet med et tværfagligt, handlingsorienteret forløb i en 5.-6. klasse, i fagene natur/teknologi og dansk.

I mit undervisningsforløb har jeg lagt fokus på elevernes mulighed for at skabe en relation mellem sig selv og omverdenen ud fra en handlingsorienteret tilgang med tværfaglighed og undervisningsdifferentiering.

Handlingsorienteret undervisning er produktorienteret og i den forbindelse har eleverne udfærdiget en multimodal tekst i enten Pixton eller Bookcreator, som er bygget op omkring natur/teknologifagets indhold. 

Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret, tværfaglig undervisning i fagene natur/teknologi og dansk, hvor eleverne formidler deres undersøgelser i digitale produktioner? 

Min DIGI-talk

Jeg håber i kan finde inspiration i min undersøgelse og min DIGI-talk!

Mvh Rikke

Elevers arbejde med kilder i historiefaget

Kære medstuderende

Jeg vil gerne dele mit professionsessay med jer og håber det måske kan inspirere jer og giver ideer til, hvad der kunne være interessant at undersøge i undervisningsfaget historie. 

Jeg har lavet min undersøgelse i modulet Historieundervisning, læring – og verdenshistorie modul 2. Jeg lavede et forløb om grundloven på 4 lektioner i 4. kl. Jeg var optaget af, at prøve at formidle en historisk måde at tænke på og vurdere om eleverne var i stand til at danne sammenhængsforståelser, bruge fortidsperspektiv og stille undrende spørgsmål til fortiden.

I forløbet arbejdede vi os frem mod at lave vores eget valg til den grundlovgivende rigsdagssamling, hvor vi havde en elev der stillede op for de konservative og en der stillede op for bondevennerne. To af elevernes avisartikler op til valget kan ses i opgaven, jeg var desværre nødt til at klippe billederne af kandidaterne ud.   

Min DIGI-talk

God arbejdslyst og venlig hilsen, Marie

Elever skaber fortællinger ud fra autentiske historiske kilder

Forordning om neger-handelen, år 1792

Kære læser

Var Danmark det første land i verden til at afskaffe slaveriet?

Det kan nogle af mine elever i 6. klasse argumentere for, hvorfor Danmark ikke var. Og eleverne kan tilmed begrunde deres svar ud fra samtidige kilder.

Jeg har i denne opgave undersøgt, om man med en undersøgende og problemorienteret tilgang kan lave en undervisningsaktivitet, som har til hensigt at styrke elevernes kompetencer til at håndtere historisk indhold ved at konstruere en historisk fortælling ud fra kilder.

Mere konkret har jeg præsenteret mine elever for en påstand og givet dem en række samtidige kilder, som de har skulle dykke ned i for at kunne konstruere en historisk fortælling. På baggrund heraf har eleverne skulle argumentere for, om Danmark har var det først land til at afskaffe slaveriet eller ej.

Til opgaven har jeg gjort brug af Andreas Körbers didaktiske model over historiske kompetencer.

Belægget for undersøgelsen er, at eleverne skal være med til at konstruere deres viden om fortiden. Denne viden skal de bruge til at reflektere over vores samtid og deres fremtid. Derfor er undersøgelsen mundet ud i en diskussion om, hvorvidt man må sige neger. Her er eleverne selv kommet ind på grunde til, at det er politisk ukorrekt, og på den måde er det lykkedes for eleverne at skabe en sammenhæng mellem emnet, slaveriet, og en aktuel diskussion i vores dage.

God læselyst

Mange hilsner, Lærke

Når elever udvikler sproglige kompetencer i engelskfaget ved at producere reklametekster

Kære medstuderende

Jeg vil gerne dele mit professionsessay med jer og håber det måske kan inspirere jer og giver ideer til, hvad der kunne være interessant at undersøge i undervisningsfaget engelsk.

Jeg har lavet min undersøgelse i modulet Language and Language Use. I forrige modul tog jeg udgangspunkt i the Teaching Learning Cycle (TLC) og hvordan man gennem faserne her kan understøtte elever i at lære at skrive i forskellige genrer med forskellige sociale formål. I dette modul har jeg været optaget af, hvordan man kan integrere arbejdet med funktionel og kontekstualiseret grammatik i TLC.

Jeg planlagde et fire lektioners forløb i engelsk i en 4. klasse, hvor fokus var på at understøtte elevernes udvikling af ’persuasive language’ (argumenterende sprog). Jeg tog udgangspunkt I genren reklamer og arbejdede dels med den genretypiske struktur, og dels med hvordan eleverne kunne skrue op og ned for volumen af deres sprog ved at bruge synonymer, eller graduering af kerneord.

I mit professionsessay kan man se eksempler på nogle af de små tekster, som eleverne fik produceret i forløbet:

Min DIGI-talk

God arbejdslyst og venlig hilsen, Marie

Support of learners’ linguistic progression

Kære medstuderende

Jeg vil gerne dele mit professionsessay med jer.

Jeg håber at I måske kan få lidt inspiration ud af det. Jeg har min undersøgelse i engelskmodulet Language and language usage


Undersøgelsesspørgsmålet var: How can I use elements from Derewianka’s Snail Model, focusing on the text structure for personal recounts and text participants, to support learners’ linguistic progression?


Jeg kreerede en lektionsplan over fire undervisningslektioner og afprøvede den med en 5. & 6. klasse på Kaj Munk Skolen i Sydslesvig. Selvfølgeligt var planen ikke perfekt 😉


Jeg blev inspireret af B. Jensen og S. Jacobsens artikel ”Design af læremidler til
engelskundervisningen på mellemtrinet” i Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi.

I teksten går jeg ind på overgangen fra BICS til CALP, altså Cummins teori om hvordan elever kan udvikle deres sprog fra hverdagssprog til mere formelt sprog. Derudover skriver jeg om og anvender register modellen og Derewiankas snail model.


God arbejdslyst og venlig hilsen
Joschka

Litteraturundervisning i en 4. klasse, hvor kreative produktioner skaber indlevelse og fordybelse

Kære medstuderende 

Det jeg glæder mig enormt meget til som dansklærer, er at give mine elever kendskab til en masse litteratur gennem spændende undervisningsforløb. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder derfor følgende: 

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles litteraturundervisning i en 4. klasse, hvor man gennem kreativ produktion opnår indlevelse og fordybelse i en litterær tekst? 

I forbindelse med mit modul i dansk: sprog og genrer, har jeg udarbejdet et undervisningsforløb, som skulle være en kreativ tilgang til en litterær tekst, som skulle opnå fordybelse og indlevelse blandt eleverne. 

Jeg hentede inspiration fra bogen: Grib litteraturen og de fem faser i en meningsfuld litteraturundervisning. Vi arbejdede med bogen: Halfdan og Generalen af Daniel Zimakoff og Ida-Marie Rendtorff. 

Min DIGI-talk: https://www.studietube.dk/video/7530340/852fb035353f914d0abcd8af8798082c  

Jeg håber I kan bruge denne undersøgelse til inspiration til fremtidigt arbejde!

God arbejdslyst!

Venlig hilsen Emilie Nørgaard