Læringssituationer og kognitive processer – undersøgelse i modulet Elevens læring og udvikling (ELU)

Kære medstuderende!

Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i modulet: ’Elevens læring og udvikling’. Mit undersøgelsesspørgsmål var:

Hvilken betydning har de otte rum for mulige læringssituationer sammenholdt med Piagets fire stadier for barnets kognitive processer, i forhold til at man kan skabe de bedst mulige forudsætninger for elevens læring?

Til min undersøgelse har jeg kunne trække meget på min erfaring som lærervikar (mit studiejob), hvor jeg blandt andet har haft et fast vikariat på 2. og 4. årgang. Min undersøgelse er derfor foregået i flere fag samt på forskellige årgange, hvilket har kunne give en differentieret undersøgelse, hvor flere af Piagets stadier kunne komme i betragtning, da hans stadier går fra 0 til 15 år, hvilket dækker over folkeskoleelevernes alder.

Ved at have arbejdet med mit undersøgelsesspørgsmål kom jeg frem til, at undervisningsdifferentiering er vejen frem for at skabe de bedst mulige forudsætninger for elevens læring, fordi man her kan tage højde for, både hvilken læringssituation samt hvilket kognitive stadie eleven befinder sig i/på. Dette kan variere fra fag til fag.

Jeg håber, mit professionsessay kan inspirere nogle af jer andre, når I skal skrive jeres professionsessay – ligesom jeg har fundet inspiration fra andres herinde på DIGI-bloggen.

Min DIGI-talk

God vind med studiet og god læsning! 😊

De bedste studie hilsner
Amalie Balster