Jeg har udarbejdet dette professionsessay i Engelsk.
Jeg har været tilknyttet en 5. klasse på en skole på Frederiksberg. Jeg har kørt et mini-forløb af 6 lektioner.
Mit ønske har været at støtte elevernes udvikling i skriftlighed, hvor jeg har haft fokus på stilladsering af selvstændig skriftlig fremstilling og self-efficacy. Jeg har villet planlægge en inddragende undervisning, hvor eleverne oplever ansvar for egen og fælles læring.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et forløb om informerende tekster i engelsk i 5. klasse med inddragelse af elementer fra fem-fasemodellen, hvor fokus er på elevernes mestringsforventninger og motivation samt klasseledelse?
Jeg har baseret min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål:
”Hvordan kan man ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturundervisning i indskolingen, hvor eleverne gives mulighed for fordybelse igennem dialog, indre billeddannelse og perspektivskifte samtidig med at jeg skaber deltagelsesmuligheder for alle elever, hvor alle eleverne får en stemme i klasserummet? ”
Som en stor del af det at skabe deltagelsesmuligheder, har jeg haft særligt fokus på følgende 4 ting i min observationsperiode:
Hvilke elever skaber uro, og hvordan håndterer lærerne dem?
Hvordan påvirker urolige elever klassens overordnede læring?
Hvordan bliver de stille elever, der ikke selv markerer i plenum, aktivt inkluderet i undervisningen?
Hvordan sørger lærerne for, at de fagligt stærke elever får udfordringer nok?
Og jeg har igennem dette nået frem til, at der er en hårfin balance man skal finde frem til, så man ikke taber nogle undervejs i undervisningen.
Med afsæt i 2 tekster af Astrid Lindgren har jeg fået eleverne igennem et forløb, der mundede ud i at eleverne fik mulighed for at fordybe sig i teksten, arbejde med perspektivskifte og indre billeddannelse.
Som en del af at give alle i klassen en stemme var der også særligt fokus på demokrati på klasseniveau.
Det har været et rigtigt spændende forløb, og jeg håber min DIGI-talk og mit professionsessay kan være med til at inspirere jer i jeres undersøgelser.
Hvordan kan man arbejde med mundtlighed, digital dannelse og deltagelsesmuligheder i en engelsktime på en tysk grundskole? Det satte jeg mig for at undersøge i mit professionsessay, hvor jeg med afsæt i SMTTE-modellen og Task-Based Learning planlagde et undervisningsforløb om oracy og digitale udtryksformer.
Udgangspunktet var elevernes egne erfaringer med engelsk fra TikTok og sociale medier, og hvordan disse kan inddrages i undervisningen. Ved hjælp af platformen Padlet og kreative opgaver, hvor eleverne skulle indtale engelske sætninger med forskellige accenter og stilarter, lykkedes det at skabe et rum, hvor alle elever kunne få en stemme, også dem, der normalt ikke fylder i den mundtlige undervisning.
Forløbet gav anledning til refleksioner om inklusion, positionering og tryghed, og ikke mindst om, hvordan vi som lærere kan møde eleverne der, hvor de er, og samtidig invitere dem ind i et sprogligt fællesskab, hvor deres digitale hverdag bliver en ressource også i undervisningen 😉
Mit professionsessay sætter lys på udfordringer ved matematikundervisning i 1. klasse, med fokus på undervisningsdifferentiering og self-efficacy, hvor eleverne bliver undervist i ‘klokken’.
Undersøgelsesspørgsmålet for mit essay er:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles matematikundervisning i 1. klasse om klokken, så alle elever kan deltage i undervisningen uanset køn, baggrund og kultur, hvorved alle børn kan være aktive klassekammerater?
Hvordan undervisningsdifferentieres med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever?
Jeg har undersøgt, hvordan man planlægger og evaluerer undervisning, så alle elever kan deltage og opbygge tro på egne matematiske evner.
Albert Banduras self-efficacy er central: lærerens og elevers mestringsforventninger er afgørende for motivation og vedholdenhed.
Jeg anvendte Hiim & Hippes Helhedsmodel. Didaktiske greb omfattede stilladsering baseret på Vygotskys ZNU og Jean Piagets konstruktivisme. Desuden blev Webbs, Boswinkels & Dekkers ‘Iceberg Model’ brugt for at dække formelle, præ-formelle og uformelle tidsrepræsentationer, suppleret af Begrebsundervisning (Nyborg) og Rita Dunns læringsstile.
Observationer af matematiklærer Marie viste dygtig klasseledelse og relationskompetence (Klinge), hvilket skabte et trygt læringsmiljø. Mit forsøg viste dog, at det er udfordrende at sikre, at alle elever oplever mestring, når elevernes udgangspunkt varierer så meget som med “klokken”.
Konklusionen er, at en positiv stemning og stærke rutiner fremmer deltagelse, men den konkrete begrebsforståelse kræver dybdegående, længerevarende og yderst tilpasset undervisning, for at styrke den enkeltes self-efficacy.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan elever egentlig danner deres forståelse af matematiske begreber – og hvordan vi som lærere kan understøtte den proces på en måde, der skaber plads til alle?
I min undersøgelse har jeg arbejdet med geometri i 6. klasse og undersøgt, hvordan Hiim og Hippes relationsmodel kan bruges som et didaktisk redskab til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor fokus er både på faglig forståelse og deltagelsesmuligheder. Jeg har valgt at undersøge, hvordan vi som lærere kan skabe undervisning, hvor alle elever får mulighed for at deltage aktivt og udvikle deres forståelse af geometri – blandt andet ved selv at forklare matematik til hinanden.
Kan en procesorienteret undervisning i mundtlighed, der integrerer teknologi og viden om vurderingskriterier, have en positiv effekt på elevernes mundtlige udtryksfærdigheder?
Når elever får lov at eksperimentere med oplæsning, dramatisering og performativ fremtoning, understøttet af værktøjer som “mundtlige byggeklodser” og procesorienteret feedback, så styrkes både deres selvtillid og lyst til at deltage.
Gennem målrettet klasseledelse, tydelige mundtlighedsstrategier og anerkendende feedback kan undervisningen skabe både faglig udvikling og øget trivsel.
Når læreren sætter sig selv i spil, bliver undervisningen til et trygt rum, hvor elever oplever mestring og motivation for at deltage aktivt.
Hvad sker der, når elever ikke bare lærer om historien – men mærker den?
Kan en affektiv tilgang, hvor eleverne får lov til at skifte perspektiv, reflektere og sætte ord på deres egne tanker og følelser, styrke både deres historiske empati og bevidsthed?
Og hvad hvis denne tilgang samtidig åbner for engageret dialog, dybere forståelse og lyst til at forbinde fortidens fortællinger med nutidens samfund?
Måske ligger nøglen til en mere vedkommende og levende historieundervisning netop her?
I denne undersøgelse arbejder jeg med, hvordan man som lærer kan planlægge, gennemføre og evaluere en litteraturundervisning, der giver alle elever mulighed for deltagelse og dannelse.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan kan jeg skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturdidaktiske, varierede aktiviteter i arbejdet med “Lille frøken Pingelpot”, så eleverne gives mulighed for indlevelse i værket og for at perspektivere til eget liv i et dannelsesperspektiv?
Med afsæt i arbejdet med bogen ’’Lille Frøken Pingelpot’’ af Marianne Iben Hansen og SMTTE-modellen har jeg udviklet et undervisningsforløb, hvor kreativitet, æstetik og tydelig struktur spiller en central rolle.
Jeg har været optaget af, hvordan elever gennem billeder, kropslige udtryk og samarbejde kan deltage på egne præmisser – og hvordan deres handlinger kan tolkes som meningsfulde ytringer, også når de ikke er sproglige.
Undersøgelsen er teoretisk funderet i bl.a. Christina Holm Poulsen, Mette Molbæk, Janne Hedegaard Hansen, og Skovbjerg & Lieberoths arbejde med deltagelse, fællesskab og kreative læringsmiljøer.
Jeg håber, at opgaven kan inspirere til refleksion over, hvordan vi som lærere kan arbejde inkluderende med litteratur – og hvordan vi opdager og rummer de udtryk, eleverne måske ikke selv har sprog for.
Hvordan kan onlineundervisning i dansk skabe både faglig fordybelse og sociale forbindelser – selv når eleverne er spredt over hele Europa?
I denne praksisundersøgelse udforsker jeg potentialet i selvfremstillende filmproduktion som metode til at styrke både elevens narrative færdigheder, digitale dannelse og deltagelse i et online fællesskab.
Undervisningsforløbet tager afsæt i arbejdet med korte faktafortællinger, hvor eleverne bruger personlige erfaringer som afsæt for multimodale filmproduktioner. Med Padlet som fælles læringsrum og Zoom som ramme udvikler eleverne æstetiske udtryk og giver hinanden respons – og noget overraskende opstår der et trygt og respektfuldt fællesskab, hvor også de stille stemmer bliver hørt.
Undersøgelsen viser, hvordan kreative og didaktisk bevidste valg kan gøre onlineundervisning til en levende, nærværende og meningsfuld undervisningsform. Essayet er oplagt læsning for lærerstuderende og undervisere, der ønsker inspiration til at arbejde med multimodalitet, film, dialogisk undervisning og digitale fællesskaber i danskfaget.
Hvordan skaber vi et danskfagligt rum, hvor alle elever – uanset forudsætninger – kan føle sig som en del af fællesskabet og samtidig opnå faglig forståelse?
I min professionsundersøgelse har jeg valgt at fordybe mig i, hvordan vi som lærere kan planlægge og gennemføre et undervisningsforløb i faglig læsning i dansk, med særligt fokus på inklusion af elever med læsevanskeligheder og ordblindhed. Mit afsæt har været ønsket om at skabe en undervisning, hvor alle elever oplever sig set, støttet og som aktive deltagere i klassens arbejde.
Jeg har arbejdet med konkrete læsestrategier som aktiv læsning, inferens og opsummering, og undersøgt, hvordan disse kan anvendes i samspil med kompenserende teknologier som fx IntoWords. Gennem observationer, elevinterviews og refleksioner har jeg fået et indblik i, hvordan teknologisk støtte og bevidst stilladsering kan åbne døren til en mere ligeværdig deltagelse for elever med særlige behov – både fagligt og socialt.
Det har været særligt meningsfuldt at opleve, hvordan elever, der tidligere var tilbageholdende i fælles læseaktiviteter, med de rette strategier og samarbejdsformer kunne bidrage med vigtige pointer og stille gode spørgsmål til teksterne. Det er i sådanne øjeblikke, man virkelig mærker potentialet i en inkluderende danskdidaktik – og i danskfaget som dannelsesrum.
Min undersøgelse har ikke kun styrket mit fagdidaktiske blik, men også mit lærerblik. Jeg har fået en langt større forståelse for, hvordan sociale relationer, teknologisk støtte og tydelig struktur kan skabe deltagelsesmuligheder – og hvordan små justeringer i undervisningen kan gøre en stor forskel for elevernes oplevelse af faglig mestring.
