Mødet med en fremmed verden – når undervisning åbner vinduer til verden 

Kære medstuderende,

Jeg har undersøgt, hvordan man kan planlægge, gennemføre og evaluere et multikulturelt litteraturdidaktisk undervisningsforløb med afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel. Fokus har været på identitet og dannelse i et udvekslingsprojekt mellem en norsk 6.klasse og en sydafrikansk 6.klasse. 

Min motivation udspringer af mine egne erfaringer – jeg har gået i norsk folkeskole og bor nu i Cape Town. Kontrasten mellem en privilegeret norsk skole og en sydafrikansk skole præget af fattigdom og kriminalitet har givet mig et stærkt ønske om at skabe undervisning, der bygger bro mellem kulturer og styrker elevernes forståelse af sig selv og andre. 

I mit forløb arbejdede eleverne med bogen Rejsen til Johannesburg, lavede identitetskort, så film, skrev breve og brugte digitale værktøjer som Padlet og Pixton til at udtrykke sig kreativt. Målet var at fremme empati, refleksion og interkulturel forståelse. 

Min DIGI-talk (konklusion)

Venlig hilsen,

Carina 

Funktionel grammatik på et inkluderende plan – så alle kan være med

Hej medstuderende! 

Jeg har baseret  min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan jeg med afsæt i SMTTE-modellen og ved hjælp stilladsering planlægge, gennemføre og evaluere et motiverende, inkluderende og differentieret skriveforløb i 3. klasse baseret på funktionel grammatik, så eleverne bevidst reflekterer over sproglige valg i egen skrivning?  

Ud fra dette har jeg udarbejdet en  undervisningsvideo baseret på Debrah Myhills principper for funktionel grammatik, og derefter skulle eleverne arbejde med tillægsord i egen skrivning. Til sidst sluttede vi af med at lege Gæt og Grimasser med de tillægsord de selv havde fundet. 

Igennem forløbet har jeg med mine observationsskemaer haft fokus på følgende ting: Hvordan arbejder og fokuserer eleverne på arbejdet med funktionel grammatik, med fokus på Tillægsord? 

Dette blev udarbejdet med 2 observationsskemaer der havde hovedfokus på 3 elever – en der var fagligt stærk, en der lå middel og en der var fagligt udfordret, så jeg kunne observere om min undervisning var differentieret nok til at nå alle lag. 

Igennem min undersøgelse blev det klart, at elever responderer godt på at arbejde med funktionel grammatik frem for den mere traditionelle grammatik-undervisning, hvis man er forberedt godt nok. 

Jeg kan også konkludere at det er muligt at nå elever på alle fag, hvis man sørger for at holde fokus på det. 

Min DIGI-talk (konklusion)

Jeg håber min undersøgelse kan være til hjælp og interesse for jer – god fornøjelse 🙂 

Mange hilsner

Caroline Benedicte Sihm

Undersøgelsesorienteret undervisning i en 8. modtagerklasse 

Hej alle medstuderende

Jeg har i mit professionsessay forsøgt at belyse, hvordan man kan planlægge, gennemføre og formativt evaluere et danskforløb i undersøgelsesorienteret litteraturpædagogik i en modtagerklasse. Desuden er fokus på litteraturen som et dannelsesspejl og deltagelsesmuligheder i undervisningen.

Vi har arbejdet ud fra julekalenderen “Julehjertets hemmelighed”, og anvendt forskellige strategier til undersøgelse af forskellige afsnit, men med et særligt fokus på strategien forståelse, da dansk ikke er elevernes hverken første eller andet sprog, hvorfor forståelsen af sproget er en afgørende faktor for det videre undersøgende arbejde. Det har vi gjort gennem Padlet med emoji-resuméer som et fællessprog, hvor alle har mulighed for at deltage på lige fod. 

Undervisningsforløbet beskæftiger sig med at bruge elevernes kreative produktioner som udgangspunkt for dialog om de forskellige tolkninger af litteraturen, hvor tekstnære begrundelser for tolkningen har vægt fremfor en mesterfortolkning. Disse dialoger om tolkninger åbner for både et socialt og demokratisk dannelsesaspekt. 

Min digi-talk (konklusion)

Mange hilsner 
Maria

Struktur skaber skrive-mod: Self-efficacy i engelskundervisningen (6. klasse)

Hejsa medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan man kan styrke elevers self-efficacy i skriftlighed gennem et struktureret og stilladseret undervisningsforløb i engelsk i 6. klasse. Mit fokus har været på arbejdet med information report-genren og noun groups, og hvordan tydelig klasseledelse, genrepædagogik og funktionel grammatik kan åbne nye deltagelsesmuligheder for elever, der ellers er usikre i skriveprocessen.

Undersøgelsen tager afsæt i Hiim & Hippes relationsmodel og SMTTE-modellen, som jeg har brugt til at planlægge, gennemføre og evaluere et miniforløb (6 lektioner ca). Gennem observationer i klassen blev det tydeligt, at mange elever (også fagligt stærke) undgik at skrive udfoldet, simpelthen af frygt for at lave fejl.

Ved hjælp af fælles modellering, sentence frames, farvekodning og handlingsorienterede noun-group-aktiviteter lykkedes det gradvist at gøre skriveopgaverne mere overskuelige og mindre risikofyldte. Små mestringsoplevelser (self-efficacy) viste sig at have stor betydning, fordi når eleverne oplevede, at de kunne lykkes med en sætning, fik de mod på at skrive videre.

Forløbet gav anledning til refleksioner over, hvordan struktur, relationel støtte og anerkendende feedback ikke begrænser elevernes kreativitet, men tværtimod skaber tryghed og deltagelsesmod. Jeg blev især overrasket over, hvor lidt stilladsering der faktisk skulle til for at ændre enkelte elevers tilgang/mod til skriftlighed, og hvordan tydelige rammer fungerer som støtte for alle elever.

Min DIGI-talk (konklusion)

God læsning!

Hilsen Ida Margrethe Hoberg Rasmussen

Ordforrådstilegnelse i engelsk på 6. årgang via digitale værktøjer

Kære medstuderende, 

Hvordan kan jeg sikre eleverne deltagelsesmuligheder og en demokratisk stemme ud fra arbejde med ordforrådstilegnelse via digitale værktøjer i engelsk? 

Jeg har arbejdet ud fra spørgsmålet om dette, ved at bruge Padlet som et hjælpeværktøj til mig som lærer, til at rammesætte dagen, hvorfra eleverne sad individuelt og arbejdede, til efterfølgende at præsenterer deres arbejde i grupper. 

Min DIGI-talk i Canva med AI-indtalt stemme

Ud fra teoretikere også nævnt i min DIGI-talk er der mange meninger til brugen af IT som undervisningsform. Ud fra de danske ICILS-undersøgelser har jeg formuleret dette spørgsmål: 

Er opbakningen af brugen af IT i undervisningen faldende, fordi digital dannelse bliver brugt forkert? 

Mange hilsner

Isabella Pedersen

Litteratur i første klasse i dansk

Kære medstuderende,

Jeg har udarbejdet dette professionsessay med afsæt i danskfaget på første klassetrin.

Formålet med forløbet var at planlægge undervisningsaktiviteter, der gav eleverne mulighed for en vis grad selvbestemmelse inden for de fastsatte rammer. På den måde ønskede jeg at skabe betingelser for, at eleverne kunne opnå personlig læring gennem arbejdet med den billedbog, jeg havde valgt til forløbet.

Jeg valgte Lille Frø af Jakob Martin Strid, da bogen rummer en betydelig dybde og giver rige muligheder for fordybelse i temaer som identitet, kærlighed og anderledeshed. Disse temaer vurderede jeg som både relevante og givende for elevernes fortolkningsarbejde og deres alsidige udvikling.

Mit undersøgelsesspørgsmål lød:

”Hvordan kan man i et demokratisk klasserum gennem tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af dansklitteraturundervisning i første klasse skabe læringsaktiviteter, der understøtter elevernes fortolkningskompetence og alsidige udvikling, og som samtidig giver anledning til naturligt engagement og deltagelse?”

Min DIGI-talk (konklusion)

Mange hilsner

Jil Peters

Samfundsfagsforløb om unges identitet i senmoderniteten

Hej medstuderende

Der er øjeblikke i lærerarbejdet, hvor teori og virkelighed pludselig står tæt nok på hinanden til at noget nyt begynder at røre på sig. Sådan et øjeblik opstod for mig midt i et sociologiforløb, der både blev formet af politisk uro (jeg skulle have været i praktik i Tanzania, der blev aflyst grundet uro i landet) og en tilbagevenden til en skole, jeg troede, jeg kendte.

I denne lidt skæve ramme forsøgte jeg at skabe et undervisningsrum, hvor sociologiske begreber ikke bare hang i luften som abstrakte begrebsskyer, men landede i elevernes egen hverdag, i deres spirende identiteter og i alle de stille og stormfulde steder, hvor ungdomslivet folder sig ud.

I essayet tager jeg dig med ind i arbejdet med et sociologiforløb i 9. klasse, hvor eleverne undersøger senmodernitetens løfter og knaster.

Du får indblik i, hvordan jeg planlagde, gennemførte og tilpassede undervisningen i en tidspresset og omskiftelig praksis, og hvordan elevernes egne stemmer – i blogindlæg, interviews, podcasts og små digitale spor – blev nøgler til at forstå deres møde med individualisering, frisættelse, pres og muligheder.

Undervejs deler jeg både de didaktiske valg, der bar forløbet frem, og de situationer, der krævede mod, spontanitet og dømmekraft.

Hvis du har lyst til at se, hvordan sociologisk teori kan få liv i et klasselokale præget af både mod, usikkerhed, humor og digitale vaner, så inviterer jeg dig med ind i min undersøgelse. Måske vil du, ligesom jeg, opdage noget overraskende om både eleverne, faget og den tid, vi alle sammen forsøger at finde fodfæste i.

Min DIGI-talk (konklusion) (Jeg taler lidt sagte, da jeg indtalte den i lærerforberedelsen på min skole)

God læsning

Yasmina

Kommunikation med runer i 4. klasse i historiefaget

Kære medstuderende

Hvordan kan et 1000 år gammelt skriftsprog vække nysgerrigheden hos en 4. klasse?

I denne undersøgelse prøver jeg at finde ud af netop det.

Eleverne arbejder selv med runer — fra at skrive hemmelige beskeder til at skabe deres egne runesten, i et forsøg på at skabe en konkret og undersøgende tilgang til historisk kommunikation.

Forløbet beskæftiger sig med, hvordan et praksisnært arbejde med runer kan åbne for refleksioner om både vikingetidens spor og nutidens historiefortolkning, og hvordan eleverne selv bliver medskabere af historien.

Min DIGI-talk konklusion

Mange hilsner

Karina

Engelskundervisning med fokus på Task-Based Learning, deltagelsesmuligheder og elevernes demokratiske stemme

Hej alle medstuderende

I dette professionsessay undersøger jeg, hvordan engelskundervisning kan planlægges og gennemføres i niveauopdelte klasser på tværs af skoletrin med afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel. Fokus er på Task-Based Learning, deltagelsesmuligheder og elevernes demokratiske stemme.

Undervisningsforløbene spænder fra indskoling til udskoling og viser en progression fra ordforrådsarbejde gennem sang og lege til refleksion, etiske diskussioner og narrativ produktion. Observationer i forskellige klasser danner grundlag for analysen og giver indblik i både sociale dynamikker og didaktisk organisering.

Essayet peger på, hvordan relationsmodellen kan bruges som refleksionsredskab til at skabe sammenhæng mellem mål, indhold og rammer, og hvordan TBL og stilladsering kan understøtte både sproglig udvikling og demokratisk dannelse.

Mit håb er, at essayet kan inspirere til at tænke engelskundervisning som et rum for både sproglig læring og demokratisk dannelse – et sted, hvor eleverne ikke blot lærer engelsk som fag, men som et levende sprog, der giver dem mulighed for at forstå sig selv og verden omkring dem 🙂 

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Josefine Bähr

Historiebrug gennem reenactment og skjulte plantehistorier

Kære medstuderende

I dette professionsessay undersøges hvordan et historieforløb kan integreres i et eksisterende billedkunstforløb for at styrke elevernes historiebevidsthed.

Forløbet er tilrettelagt som et undersøgende og æstetisk læringsforløb, hvor eleverne gennem analyse, kropslig deltagelse, billedproduktion og refleksion arbejder med at forbinde fortid, nutid og fremtid. 

Planlægningen tager afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel og kobler de to fag via to historiske malerier fra de aktuelle udstillinger “Plantefeber” som fælles artefakt.

Læringsmålene forankres i Fælles Mål for både historie og billedkunst, og digitale redskaber anvendes som støtte for fordybelse.

I gennemførelsen arbejder eleverne først med kildeanalyse gennem kilde-løb og en historisk fortælling, hvor de lærer at skelne mellem levn og beretning og udvikler kritisk historisk bevidsthed. Dernæst udfører de reenactment af malerierne, hvilket giver nærhed til fortiden gennem kropslig og æstetisk fordybelse. Her skaber eleverne virkelig en nutidig fortolkning af et historisk udtryk og bliver medskabere af historien.

Min DIGI-talk – (under billederne i min padlet kan du høre min indtaling)

God læsning og lytning

Mange hilsner

Minna Have