Hvordan kan et 1000 år gammelt skriftsprog vække nysgerrigheden hos en 4. klasse?
I denne undersøgelse prøver jeg at finde ud af netop det.
Eleverne arbejder selv med runer — fra at skrive hemmelige beskeder til at skabe deres egne runesten, i et forsøg på at skabe en konkret og undersøgende tilgang til historisk kommunikation.
Forløbet beskæftiger sig med, hvordan et praksisnært arbejde med runer kan åbne for refleksioner om både vikingetidens spor og nutidens historiefortolkning, og hvordan eleverne selv bliver medskabere af historien.
I dette professionsessay undersøger jeg, hvordan engelskundervisning kan planlægges og gennemføres i niveauopdelte klasser på tværs af skoletrin med afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel. Fokus er på Task-Based Learning, deltagelsesmuligheder og elevernes demokratiske stemme.
Undervisningsforløbene spænder fra indskoling til udskoling og viser en progression fra ordforrådsarbejde gennem sang og lege til refleksion, etiske diskussioner og narrativ produktion. Observationer i forskellige klasser danner grundlag for analysen og giver indblik i både sociale dynamikker og didaktisk organisering.
Essayet peger på, hvordan relationsmodellen kan bruges som refleksionsredskab til at skabe sammenhæng mellem mål, indhold og rammer, og hvordan TBL og stilladsering kan understøtte både sproglig udvikling og demokratisk dannelse.
Mit håb er, at essayet kan inspirere til at tænke engelskundervisning som et rum for både sproglig læring og demokratisk dannelse – et sted, hvor eleverne ikke blot lærer engelsk som fag, men som et levende sprog, der giver dem mulighed for at forstå sig selv og verden omkring dem 🙂
I dette professionsessay undersøges hvordan et historieforløb kan integreres i et eksisterende billedkunstforløb for at styrke elevernes historiebevidsthed.
Forløbet er tilrettelagt som et undersøgende og æstetisk læringsforløb, hvor eleverne gennem analyse, kropslig deltagelse, billedproduktion og refleksion arbejder med at forbinde fortid, nutid og fremtid.
Planlægningen tager afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel og kobler de to fag via to historiske malerier fra de aktuelle udstillinger “Plantefeber” som fælles artefakt.
Læringsmålene forankres i Fælles Mål for både historie og billedkunst, og digitale redskaber anvendes som støtte for fordybelse.
I gennemførelsen arbejder eleverne først med kildeanalyse gennem kilde-løb og en historisk fortælling, hvor de lærer at skelne mellem levn og beretning og udvikler kritisk historisk bevidsthed. Dernæst udfører de reenactment af malerierne, hvilket giver nærhed til fortiden gennem kropslig og æstetisk fordybelse. Her skaber eleverne virkelig en nutidig fortolkning af et historisk udtryk og bliver medskabere af historien.
Jeg har udarbejdet dette professionsessay i Engelsk.
Jeg har været tilknyttet en 5. klasse på en skole på Frederiksberg. Jeg har kørt et mini-forløb af 6 lektioner.
Mit ønske har været at støtte elevernes udvikling i skriftlighed, hvor jeg har haft fokus på stilladsering af selvstændig skriftlig fremstilling og self-efficacy. Jeg har villet planlægge en inddragende undervisning, hvor eleverne oplever ansvar for egen og fælles læring.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et forløb om informerende tekster i engelsk i 5. klasse med inddragelse af elementer fra fem-fasemodellen, hvor fokus er på elevernes mestringsforventninger og motivation samt klasseledelse?
Jeg har baseret min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål:
”Hvordan kan man ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturundervisning i indskolingen, hvor eleverne gives mulighed for fordybelse igennem dialog, indre billeddannelse og perspektivskifte samtidig med at jeg skaber deltagelsesmuligheder for alle elever, hvor alle eleverne får en stemme i klasserummet? ”
Som en stor del af det at skabe deltagelsesmuligheder, har jeg haft særligt fokus på følgende 4 ting i min observationsperiode:
Hvilke elever skaber uro, og hvordan håndterer lærerne dem?
Hvordan påvirker urolige elever klassens overordnede læring?
Hvordan bliver de stille elever, der ikke selv markerer i plenum, aktivt inkluderet i undervisningen?
Hvordan sørger lærerne for, at de fagligt stærke elever får udfordringer nok?
Og jeg har igennem dette nået frem til, at der er en hårfin balance man skal finde frem til, så man ikke taber nogle undervejs i undervisningen.
Med afsæt i 2 tekster af Astrid Lindgren har jeg fået eleverne igennem et forløb, der mundede ud i at eleverne fik mulighed for at fordybe sig i teksten, arbejde med perspektivskifte og indre billeddannelse.
Som en del af at give alle i klassen en stemme var der også særligt fokus på demokrati på klasseniveau.
Det har været et rigtigt spændende forløb, og jeg håber min DIGI-talk og mit professionsessay kan være med til at inspirere jer i jeres undersøgelser.
Hvordan kan man arbejde med mundtlighed, digital dannelse og deltagelsesmuligheder i en engelsktime på en tysk grundskole? Det satte jeg mig for at undersøge i mit professionsessay, hvor jeg med afsæt i SMTTE-modellen og Task-Based Learning planlagde et undervisningsforløb om oracy og digitale udtryksformer.
Udgangspunktet var elevernes egne erfaringer med engelsk fra TikTok og sociale medier, og hvordan disse kan inddrages i undervisningen. Ved hjælp af platformen Padlet og kreative opgaver, hvor eleverne skulle indtale engelske sætninger med forskellige accenter og stilarter, lykkedes det at skabe et rum, hvor alle elever kunne få en stemme, også dem, der normalt ikke fylder i den mundtlige undervisning.
Forløbet gav anledning til refleksioner om inklusion, positionering og tryghed, og ikke mindst om, hvordan vi som lærere kan møde eleverne der, hvor de er, og samtidig invitere dem ind i et sprogligt fællesskab, hvor deres digitale hverdag bliver en ressource også i undervisningen 😉
Mit professionsessay sætter lys på udfordringer ved matematikundervisning i 1. klasse, med fokus på undervisningsdifferentiering og self-efficacy, hvor eleverne bliver undervist i ‘klokken’.
Undersøgelsesspørgsmålet for mit essay er:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles matematikundervisning i 1. klasse om klokken, så alle elever kan deltage i undervisningen uanset køn, baggrund og kultur, hvorved alle børn kan være aktive klassekammerater?
Hvordan undervisningsdifferentieres med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever?
Jeg har undersøgt, hvordan man planlægger og evaluerer undervisning, så alle elever kan deltage og opbygge tro på egne matematiske evner.
Albert Banduras self-efficacy er central: lærerens og elevers mestringsforventninger er afgørende for motivation og vedholdenhed.
Jeg anvendte Hiim & Hippes Helhedsmodel. Didaktiske greb omfattede stilladsering baseret på Vygotskys ZNU og Jean Piagets konstruktivisme. Desuden blev Webbs, Boswinkels & Dekkers ‘Iceberg Model’ brugt for at dække formelle, præ-formelle og uformelle tidsrepræsentationer, suppleret af Begrebsundervisning (Nyborg) og Rita Dunns læringsstile.
Observationer af matematiklærer Marie viste dygtig klasseledelse og relationskompetence (Klinge), hvilket skabte et trygt læringsmiljø. Mit forsøg viste dog, at det er udfordrende at sikre, at alle elever oplever mestring, når elevernes udgangspunkt varierer så meget som med “klokken”.
Konklusionen er, at en positiv stemning og stærke rutiner fremmer deltagelse, men den konkrete begrebsforståelse kræver dybdegående, længerevarende og yderst tilpasset undervisning, for at styrke den enkeltes self-efficacy.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan elever egentlig danner deres forståelse af matematiske begreber – og hvordan vi som lærere kan understøtte den proces på en måde, der skaber plads til alle?
I min undersøgelse har jeg arbejdet med geometri i 6. klasse og undersøgt, hvordan Hiim og Hippes relationsmodel kan bruges som et didaktisk redskab til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor fokus er både på faglig forståelse og deltagelsesmuligheder. Jeg har valgt at undersøge, hvordan vi som lærere kan skabe undervisning, hvor alle elever får mulighed for at deltage aktivt og udvikle deres forståelse af geometri – blandt andet ved selv at forklare matematik til hinanden.
Kan en procesorienteret undervisning i mundtlighed, der integrerer teknologi og viden om vurderingskriterier, have en positiv effekt på elevernes mundtlige udtryksfærdigheder?
Når elever får lov at eksperimentere med oplæsning, dramatisering og performativ fremtoning, understøttet af værktøjer som “mundtlige byggeklodser” og procesorienteret feedback, så styrkes både deres selvtillid og lyst til at deltage.
Gennem målrettet klasseledelse, tydelige mundtlighedsstrategier og anerkendende feedback kan undervisningen skabe både faglig udvikling og øget trivsel.
Når læreren sætter sig selv i spil, bliver undervisningen til et trygt rum, hvor elever oplever mestring og motivation for at deltage aktivt.
Hvad sker der, når elever ikke bare lærer om historien – men mærker den?
Kan en affektiv tilgang, hvor eleverne får lov til at skifte perspektiv, reflektere og sætte ord på deres egne tanker og følelser, styrke både deres historiske empati og bevidsthed?
Og hvad hvis denne tilgang samtidig åbner for engageret dialog, dybere forståelse og lyst til at forbinde fortidens fortællinger med nutidens samfund?
Måske ligger nøglen til en mere vedkommende og levende historieundervisning netop her?
