Jeg har i faget dansk yngste været ude i en fjerdeklasse og arbejdet med børns forestillingsevne gennem læsningen af en billedbog. Eleverne har læst og arbejdet med Ønskekuglen af Mette Vedsø.
Didaktisk har jeg bygget min undervisning op efter en filosofisk billedsamtale og dertil haft fokus på at give eleverne relevant viden om billedbøgers opbygning.
For at undersøge elevernes forestillingsevne har jeg haft fokus på begrebet litterær fortolkningskompetence og hertil tre typer af inferenser.
Til udvælgelsen af aktiviteter har jeg fundet inspiration i Grib Litteraturen og her udvalgt forskellige aktiviteter der vil sætte elevernes forestilling i gang.
Jeg har i min undersøgelse for modulet Elevens Læring og Udvikling observeret en musiktime om festsangskrivning på en skole i Norge.
Timen fungerer som et didaktisk nærbillede, som jeg analyserer gennem Ole Løws teorier om klasserumsledelse, Arne Poulsens forståelse af lærerforventninger, Berliner og Soberóns forskrifter for motiverende undervisning og Berit Baes arbejde med voksnes definitionsmagt og anerkendende kommunikation.
Et interessant element i det didaktiske nærbillede er måden, hvorpå lærerens uforberedte lektion påvirker eleverne og i høj grad én elev.
Ved at undersøge lærerens (mangel på) klasserumsledelse, forventninger til eleverne og anerkendende kommunikation bliver det tydeligt, hvordan undervisningen bliver umotiverende for eleverne og på grænsen til det ekskluderende.
Jeg har skrevet følgende professionsessay i modulet ‘Historisk viden, historiebrug, læremidler- og Den historiske kanon’ med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet:
Hvordan planlægger, gennemfører og evaluerer jeg en undervisning i 5. klasse med inddragelse af åben skole omhandlende lokalhistorie, herunder lokalsagn med fokus på historiebrug?
Åben skole, som foregår i lokalsamfundet, på museer og naturcentre, blev indført med skolereformen i 2013 og handler om at skoler skal samarbejde med eksterne aktører, der kan bidrage til at opfylde skolens formål og mål. Jens Pietras beskriver, at der findes fem typer af forløb i åben skole, hvoraf ‘grundforløb’, som refererer til kulturinstitutionens faste tilbud, har været relevant for min opgave.
Du kan her læse nærmere om forløbet som bestod af en ‘før-besøget’, en ‘under besøget’ samt et ‘efter-besøget’ fase.
I mit tredje og sidste historiemodul har jeg arbejdet med at udvikle et identitetsnært, didaktisk læremiddel og efterfølgende afprøvet det i en undervisningssekvens i udskolingen.
Mit læremiddel blev et historisk vendespil, hvor kortene skal matches efter årstal. Eleverne skal altså finde to begivenheder, der fandt sted samtidig. F.eks. blev den første McDonalds grundlagt samme år som de første jøder ankom til Auschwitz. Det skulle gerne skabe undring og nysgerrighed hos eleverne og fungere som et afsæt til videre arbejde i faget. Med til læremidlet hører også en række refleksionsspørgsmål, som sikrer, at eleverne kommer mere i dybden med indholdet.
Min undersøgelse i modulerne AUK og ADDU har taget udgangspunkt i brug af digitale værktøjer, undervisningsdifferentiering og elevernes opdragelse, derfor lød mit undersøgelsesspørgsmål således;
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning ud fra UVD-modellen, hvor eleverne arbejder via digitale produktioner med, hvilke værdier de har overtaget fra deres forældre/bedsteforældre, og hvilke de gerne selv vil give videre?
Grunden til valget af undersøgelse er, at jeg er af den opfattelse, at relationen og kendskabet til sine elever, giver den bedst mulige chance for succes i sit fag og med sine didaktiske ambitioner. Dette valgte jeg at undersøge på/med en 6. klasse, som jeg allerede har en relation til qua mit arbejde på skolen. Derfor bød min undervisning på noget så udfordrende som, at de skulle beskrive egen opdragelse og en bedsteforælders via en opgave, som jeg oprettede på MinUddannelse. Opgaven skulle laves i nogle udvalgte digitale værktøjer, og der skulle en stor portion selvindsigt til, samt øvelse i formulering og kreativitet.
Jeg ser ofte i dagligdagen, hvordan relationerne mellem lærere og elever påvirker dagen for dem, men også undervisningen og udbytter heraf, både i positive og negative retninger. Dette synes jeg, er værd at tage op og prøve at forbedre via mere og bedre kendskab til sine elever, bedre og mere rummelige relationer og en mere inkluderende undervisning, via differentieret undervisning.
With this research essay I have tried to develop a class course where we focus on verbal communication, genuine tasks with real-life relevance, modern technology, and digital tools, using Vygotsky’s sociocultural theory about learning being a social process and his theory on the zone for proximal development as guidelines for learner development. To motivate the learners for the task at hand, I chose a subject which was at peak interest at the time: our class trip to Bornholm. To further encourage and challenge the learners to use and develop their oral skills I chose the YouTube-video as the main communication channel and final product, with a parents-day viewing as the deadline and motivational factor for the final product.
Research question: How might I scaffold my pupils in creating a Video log (Vlog) in English about their class trip to Bornholm?
Ifølge Kant kan mennesket “kun blive til menneske gennem opdragelsen” og Merete Riisager gør opmærksom på, at “Det er trods alt opdragelsen og dannelsen, der skaber mennesket, sådan som det træder ind i samfundet”.
Hvem der dog står for opdragelsen af folkeskoleelever, kan være et heftigt diskussionsemne, da nogle mener, at det er forældrene, mens andre mener, at det er lærerne og en tredje gruppe mener, at de har et fælles eller delt ansvar.
Folkeskolens formålsparagraf har dog fokus på ‘elevernes alsidige udvikling’ og forventer OG forpligter både lærere og forældre til et samarbejde om denne, uden dog at beskrive, hvordan samarbejdet skal foregå. Dette ledte mig til følgende undersøgelsesspørgsmål til mit professionsessay i modulet ‘Klasselærerrollen og skole-hjem-samarbejdet:
Hvordan kan jeg, som klasselærer, skabe et konstruktivt samarbejde med forældre?
Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i modulerne ADDU og AUK, hvor jeg tager udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: “Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles engelskundervisning i mellemtrinnet, hvor børn i Tanzania og Tyskland kommunikerer med hinanden i en padlet om hverdagsemner, som eleverne selv vælger?”
Sammen med en medstuderende fra Zanzibar i Tanzania fik jeg oprettet en padlet, som bro mellem to klasser, som sidder over 7000km fra hinanden. Gennem denne padlet fik eleverne mulighed for at kommunikere med jævnaldrende om forskellige emner, som vedrører deres hverdag.
Undervisningen tog udgangspunkt padletten, hvor eleverne fra Tyskland og Zanzibar har lagt spørgsmål og produkter op til forskellige emner, som de efterfølgende kunne kommentere, like og spørge videre ind til, hvorigennem der opstod en kommunikation mellem eleverne med udgangspunkt i deres egen hverdag og emner, de er interesseret i.
Jeg har i samarbejdet mellem AUK og ADDU udformet følgende undersøgelsesspørgsmål til min undersøgelse, jeg foretog i Zambia: “Hvordan kan jeg ud fra en kritisk-konstruktiv tilgang planlægge, gennemføre, evaluere ogudvikle handlingsorienteret undervisning, der fremmer demokratidannelse hos elever og hvordigitale medier anvendes som “co-teacher”?
Undersøgelsen og undersøgelsen var tværfaglig indenfor idræt, religion og matematik, som er møden den zambianske skole arbejder på.
Jeg har udarbejdet dette professionsessay i modulerne AUK og ADDU, hvor jeg har ønsket at undersøge hvordan et undervisningsforløb i matematik kan tilrettelægges, så der skabes gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles differentieret matematikundervisning på mellemtrinnet om ligninger, hvor eleverne arbejder med ligningsgåder i et digitalt værktøj?
