En dag i Den gamle by i Aarhus i historiefaget

Kære medstuderende
Jeg har inddraget et eksternt læringsmiljø for at gøre historieundervisningen mere spændende og relevant for mine 5. klasses elever.

Vi har været i Den Gamle By i Aarhus, hvor de deltog i forløbet “En dag som barn i 1864”. Den Gamle By udgør et særligt læringsrum, fordi eleverne møder historien i ægte omgivelser. De bruger sanserne, spiller roller og oplever fortiden tæt på. Eleverne tog gammeldags tøj på, sad på hårde bænke i skolestuen og mødte sproget og reglerne fra 1864. Det gjorde det lettere for dem at leve sig ind i tiden. Ud fra min undersøgelse kan jeg se, at forløbet gav gode muligheder for at udvikle elevernes historiske empati.

Målet var, at eleverne både skulle opleve tiden fysisk og følelsesmæssigt og bagefter sammenligne med deres eget skoleliv. De autentiske omgivelser gjorde et stort indtryk. Tøjet, de strenge regler og det hårde arbejde gav eleverne erfaringer, som ikke kan opnås i et almindeligt klasselokale. Under besøget ændrede eleverne deres adfærd. De talte lavere, opførte sig mere forsigtigt og fulgte reglerne. Mange oplevede besøget som en slags tidsrejse. De blev påvirket af spanskrøret, den strenge lærer og de tydelige forskelle mellem drenge og piger. Det gav dem en bedre forståelse af disciplin og normer i 1864.

Efter besøget reflekterede eleverne over forskelle mellem livet dengang og nu. De arbejdede med spørgsmål som: Hvordan var det at være barn i 1864? Hvordan føltes tøjet? Og hvordan er skolen anderledes i dag?

Elevernes svar viste, at deres forståelse blev dybere. De kunne både sætte sig ind i børns liv dengang og sammenligne med deres egen hverdag. Udsagn som “Jeg forstod, hvorfor børn dengang ikke legede så meget” viser dette tydeligt.
Samlet set viser forløbet, at en kombination af grundig forberedelse, et autentisk læringsmiljø og efterfølgende refleksion, styrker elevernes historiske empati og historiebevidsthed. Besøget i Den Gamle By hjalp eleverne med at forstå forskelle mellem skolelivet i 1864 og deres eget liv i dag.

Professionsessay – 1864Download

Min DIGI-talk (konklusion):


Venlig hilsen
Kamal Ahmane

Engelsk 7.klasse: Styrk elevernes mundtlige selvtillid gennem digital produktion

Hej medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan 7. klasses elever kan udvikle deres mundtlige kommunikation i engelsk gennem fluency-aktiviteter, integreret lytte-/taleøvelser samt digitale værktøjer til udtale og optagelse. Undersøgelsen er bygget op omkring temaet ”Teenagers and so what!” hvor eleverne arbejder med materiale og sprog fra deres hverdag.

Forløbet på 8 lektioner inkluderer bl.a. post-it læsestrategi, slang og memes, udtale-træning og en afsluttende podcast/video, hvor eleverne interviewer en voksen om teen slang.

Resultaterne viser, at eleverne bliver mere trygge ved at tale, når de får klare rammer, modeller og tid til forberedelse. Digitale værktøjer øger motivationen, men kræver backup planer, da tekniske udfordringer kan opstå.

Professionessay – FluencyDownload

Min DIGI-talk (Conclusion)

Mange hilsner

Evelyn Cedeño Frandsen

Lærerfaglig bacheloreksamen om Kunstig intelligens i Samfundsfag

Hej!

Mit bachelorprojekt udspringer af en grundlæggende interesse for samspillet mellem teknologi, magt og demokrati – og af en overbevisning om, at samfundsfag ikke kun handler om at formidle viden, men om at danne unge mennesker til borgere, der både kan forstå samfundet og være med til at præge det.


Jeg har i mange år været optaget af det spørgsmål, hvordan samfund overhovedet opstår: hvordan teknologiske nødvendigheder former fællesskaber, hvordan magt vokser frem, og hvordan kontrakter mellem menneske og stat gradvist bliver til politik og demokrati. I dag oplever jeg, at netop disse grundspørgsmål igen er højaktuelle – denne gang i mødet mellem kunstig intelligens, digitale platforme og demokratisk regulering.


For mig er lærerens rolle her dobbelt. På den ene side skal vi formidle viden om institutioner, love og systemer. På den anden side har vi et langt større ansvar: at åbne verden for eleverne og vise dem, at de ikke blot er brugere af teknologi og modtagere af regler, men borgere med mulighed for indsigt, stillingtagen og indflydelse. Undervisning rækker i den forstand langt ud over klasserummet – den former elevernes måde at se sig selv som demokratiske aktører på.

Projektet undersøger, hvordan undervisning i 8. klasse kan arbejde med EU’s digitale regulering, særligt Digital Services Act, som et konkret og elevnært udgangspunkt for demokratisk dannelse. Mit mål har været at vise, at selv komplekse EU-tekster og teknologiske problemstillinger kan gøres meningsfulde for elever, når de kobles til deres egen digitale hverdag og rammesættes didaktisk og etisk.


Et centralt princip i projektet er at anvende AI ikke som facitmaskine, men som didaktisk stillads og refleksionsgenstand. Eleverne arbejder både med teknologien og om teknologien for at udvikle kritisk tænkning, dømmekraft og forståelse for de magtstrukturer, der præger det digitale demokrati. På den måde bliver AI ikke blot et redskab, men et spejl for de demokratiske dilemmaer, eleverne selv er en del af.


For mig handler samfundsfag i sidste ende om mere end at formidle viden. Det handler om at give eleverne blik for, at de ikke blot lever i et samfund, men som borgere både kan forstå det og være med til at præge det. Når faget lykkes, opstår der et rum, hvor indsigt kan blive til stillingtagen – og stillingtagen til handlekraft.


Jeg håber, at projektet kan inspirere til videre arbejde med teknologi, demokrati og dannelse i samfundsfag – og bidrage til samtalen om, hvordan vi i skolen kan løfte faget til sit fulde potentiale som dannelsesrum for fremtidens demokratiske borgere.

Bachelorprojekt – Kunstig intelligens i samfundsfagDownload


Mange hilsner

Florin

Mødet med en fremmed verden – når undervisning åbner vinduer til verden 

Kære medstuderende,

Jeg har undersøgt, hvordan man kan planlægge, gennemføre og evaluere et multikulturelt litteraturdidaktisk undervisningsforløb med afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel. Fokus har været på identitet og dannelse i et udvekslingsprojekt mellem en norsk 6.klasse og en sydafrikansk 6.klasse. 

Min motivation udspringer af mine egne erfaringer – jeg har gået i norsk folkeskole og bor nu i Cape Town. Kontrasten mellem en privilegeret norsk skole og en sydafrikansk skole præget af fattigdom og kriminalitet har givet mig et stærkt ønske om at skabe undervisning, der bygger bro mellem kulturer og styrker elevernes forståelse af sig selv og andre. 

I mit forløb arbejdede eleverne med bogen Rejsen til Johannesburg, lavede identitetskort, så film, skrev breve og brugte digitale værktøjer som Padlet og Pixton til at udtrykke sig kreativt. Målet var at fremme empati, refleksion og interkulturel forståelse. 

Professionsessay – Norge og SydafrikaDownload

Min DIGI-talk (konklusion)

Venlig hilsen,

Carina 

Funktionel grammatik på et inkluderende plan – så alle kan være med

Hej medstuderende! 

Jeg har baseret  min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan jeg med afsæt i SMTTE-modellen og ved hjælp stilladsering planlægge, gennemføre og evaluere et motiverende, inkluderende og differentieret skriveforløb i 3. klasse baseret på funktionel grammatik, så eleverne bevidst reflekterer over sproglige valg i egen skrivning?  

Ud fra dette har jeg udarbejdet en  undervisningsvideo baseret på Debrah Myhills principper for funktionel grammatik, og derefter skulle eleverne arbejde med tillægsord i egen skrivning. Til sidst sluttede vi af med at lege Gæt og Grimasser med de tillægsord de selv havde fundet. 

Igennem forløbet har jeg med mine observationsskemaer haft fokus på følgende ting: Hvordan arbejder og fokuserer eleverne på arbejdet med funktionel grammatik, med fokus på Tillægsord? 

Dette blev udarbejdet med 2 observationsskemaer der havde hovedfokus på 3 elever – en der var fagligt stærk, en der lå middel og en der var fagligt udfordret, så jeg kunne observere om min undervisning var differentieret nok til at nå alle lag. 

Igennem min undersøgelse blev det klart, at elever responderer godt på at arbejde med funktionel grammatik frem for den mere traditionelle grammatik-undervisning, hvis man er forberedt godt nok. 

Jeg kan også konkludere at det er muligt at nå elever på alle fag, hvis man sørger for at holde fokus på det. 

Professionsessay – GrammatikDownload

Min DIGI-talk (konklusion)

Jeg håber min undersøgelse kan være til hjælp og interesse for jer – god fornøjelse 🙂 

Mange hilsner

Caroline Benedicte Sihm

Undersøgelsesorienteret undervisning i en 8. modtagerklasse 

Hej alle medstuderende

Jeg har i mit professionsessay forsøgt at belyse, hvordan man kan planlægge, gennemføre og formativt evaluere et danskforløb i undersøgelsesorienteret litteraturpædagogik i en modtagerklasse. Desuden er fokus på litteraturen som et dannelsesspejl og deltagelsesmuligheder i undervisningen.

Vi har arbejdet ud fra julekalenderen “Julehjertets hemmelighed”, og anvendt forskellige strategier til undersøgelse af forskellige afsnit, men med et særligt fokus på strategien forståelse, da dansk ikke er elevernes hverken første eller andet sprog, hvorfor forståelsen af sproget er en afgørende faktor for det videre undersøgende arbejde. Det har vi gjort gennem Padlet med emoji-resuméer som et fællessprog, hvor alle har mulighed for at deltage på lige fod. 

Undervisningsforløbet beskæftiger sig med at bruge elevernes kreative produktioner som udgangspunkt for dialog om de forskellige tolkninger af litteraturen, hvor tekstnære begrundelser for tolkningen har vægt fremfor en mesterfortolkning. Disse dialoger om tolkninger åbner for både et socialt og demokratisk dannelsesaspekt. 

Professionsessay – ModtagerklasseDownload

Min digi-talk (konklusion)

Mange hilsner 
Maria

Struktur skaber skrive-mod: Self-efficacy i engelskundervisningen (6. klasse)

Hejsa medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan man kan styrke elevers self-efficacy i skriftlighed gennem et struktureret og stilladseret undervisningsforløb i engelsk i 6. klasse. Mit fokus har været på arbejdet med information report-genren og noun groups, og hvordan tydelig klasseledelse, genrepædagogik og funktionel grammatik kan åbne nye deltagelsesmuligheder for elever, der ellers er usikre i skriveprocessen.

Undersøgelsen tager afsæt i Hiim & Hippes relationsmodel og SMTTE-modellen, som jeg har brugt til at planlægge, gennemføre og evaluere et miniforløb (6 lektioner ca). Gennem observationer i klassen blev det tydeligt, at mange elever (også fagligt stærke) undgik at skrive udfoldet, simpelthen af frygt for at lave fejl.

Ved hjælp af fælles modellering, sentence frames, farvekodning og handlingsorienterede noun-group-aktiviteter lykkedes det gradvist at gøre skriveopgaverne mere overskuelige og mindre risikofyldte. Små mestringsoplevelser (self-efficacy) viste sig at have stor betydning, fordi når eleverne oplevede, at de kunne lykkes med en sætning, fik de mod på at skrive videre.

Forløbet gav anledning til refleksioner over, hvordan struktur, relationel støtte og anerkendende feedback ikke begrænser elevernes kreativitet, men tværtimod skaber tryghed og deltagelsesmod. Jeg blev især overrasket over, hvor lidt stilladsering der faktisk skulle til for at ændre enkelte elevers tilgang/mod til skriftlighed, og hvordan tydelige rammer fungerer som støtte for alle elever.

Professionsessay – NounsDownload

Min DIGI-talk (konklusion)

God læsning!

Hilsen Ida Margrethe Hoberg Rasmussen

Ordforrådstilegnelse i engelsk på 6. årgang via digitale værktøjer

Kære medstuderende, 

Hvordan kan jeg sikre eleverne deltagelsesmuligheder og en demokratisk stemme ud fra arbejde med ordforrådstilegnelse via digitale værktøjer i engelsk? 

Jeg har arbejdet ud fra spørgsmålet om dette, ved at bruge Padlet som et hjælpeværktøj til mig som lærer, til at rammesætte dagen, hvorfra eleverne sad individuelt og arbejdede, til efterfølgende at præsenterer deres arbejde i grupper. 

Professionsessay – Engelsk AustralienDownload

Min DIGI-talk i Canva med AI-indtalt stemme

Ud fra teoretikere også nævnt i min DIGI-talk er der mange meninger til brugen af IT som undervisningsform. Ud fra de danske ICILS-undersøgelser har jeg formuleret dette spørgsmål: 

Er opbakningen af brugen af IT i undervisningen faldende, fordi digital dannelse bliver brugt forkert? 

Mange hilsner

Isabella Pedersen

Litteratur i første klasse i dansk

Kære medstuderende,

Jeg har udarbejdet dette professionsessay med afsæt i danskfaget på første klassetrin.

Formålet med forløbet var at planlægge undervisningsaktiviteter, der gav eleverne mulighed for en vis grad selvbestemmelse inden for de fastsatte rammer. På den måde ønskede jeg at skabe betingelser for, at eleverne kunne opnå personlig læring gennem arbejdet med den billedbog, jeg havde valgt til forløbet.

Jeg valgte Lille Frø af Jakob Martin Strid, da bogen rummer en betydelig dybde og giver rige muligheder for fordybelse i temaer som identitet, kærlighed og anderledeshed. Disse temaer vurderede jeg som både relevante og givende for elevernes fortolkningsarbejde og deres alsidige udvikling.

Mit undersøgelsesspørgsmål lød:

”Hvordan kan man i et demokratisk klasserum gennem tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af dansklitteraturundervisning i første klasse skabe læringsaktiviteter, der understøtter elevernes fortolkningskompetence og alsidige udvikling, og som samtidig giver anledning til naturligt engagement og deltagelse?”

Professionsessay – Litteratur i første klasseDownload

Min DIGI-talk (konklusion)

Mange hilsner

Jil Peters

Samfundsfagsforløb om unges identitet i senmoderniteten

Hej medstuderende

Der er øjeblikke i lærerarbejdet, hvor teori og virkelighed pludselig står tæt nok på hinanden til at noget nyt begynder at røre på sig. Sådan et øjeblik opstod for mig midt i et sociologiforløb, der både blev formet af politisk uro (jeg skulle have været i praktik i Tanzania, der blev aflyst grundet uro i landet) og en tilbagevenden til en skole, jeg troede, jeg kendte.

I denne lidt skæve ramme forsøgte jeg at skabe et undervisningsrum, hvor sociologiske begreber ikke bare hang i luften som abstrakte begrebsskyer, men landede i elevernes egen hverdag, i deres spirende identiteter og i alle de stille og stormfulde steder, hvor ungdomslivet folder sig ud.

I essayet tager jeg dig med ind i arbejdet med et sociologiforløb i 9. klasse, hvor eleverne undersøger senmodernitetens løfter og knaster.

Du får indblik i, hvordan jeg planlagde, gennemførte og tilpassede undervisningen i en tidspresset og omskiftelig praksis, og hvordan elevernes egne stemmer – i blogindlæg, interviews, podcasts og små digitale spor – blev nøgler til at forstå deres møde med individualisering, frisættelse, pres og muligheder.

Undervejs deler jeg både de didaktiske valg, der bar forløbet frem, og de situationer, der krævede mod, spontanitet og dømmekraft.

Hvis du har lyst til at se, hvordan sociologisk teori kan få liv i et klasselokale præget af både mod, usikkerhed, humor og digitale vaner, så inviterer jeg dig med ind i min undersøgelse. Måske vil du, ligesom jeg, opdage noget overraskende om både eleverne, faget og den tid, vi alle sammen forsøger at finde fodfæste i.

Professionsessay – Senmodernitet og identitetDownload

Min DIGI-talk (konklusion) (Jeg taler lidt sagte, da jeg indtalte den i lærerforberedelsen på min skole)

God læsning

Yasmina