Mødet med en fremmed verden – når undervisning åbner vinduer til verden 

Kære medstuderende,

Jeg har undersøgt, hvordan man kan planlægge, gennemføre og evaluere et multikulturelt litteraturdidaktisk undervisningsforløb med afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel. Fokus har været på identitet og dannelse i et udvekslingsprojekt mellem en norsk 6.klasse og en sydafrikansk 6.klasse. 

Min motivation udspringer af mine egne erfaringer – jeg har gået i norsk folkeskole og bor nu i Cape Town. Kontrasten mellem en privilegeret norsk skole og en sydafrikansk skole præget af fattigdom og kriminalitet har givet mig et stærkt ønske om at skabe undervisning, der bygger bro mellem kulturer og styrker elevernes forståelse af sig selv og andre. 

I mit forløb arbejdede eleverne med bogen Rejsen til Johannesburg, lavede identitetskort, så film, skrev breve og brugte digitale værktøjer som Padlet og Pixton til at udtrykke sig kreativt. Målet var at fremme empati, refleksion og interkulturel forståelse. 

Min DIGI-talk (konklusion)

Venlig hilsen,

Carina 

Samfundsfagsforløb om unges identitet i senmoderniteten

Hej medstuderende

Der er øjeblikke i lærerarbejdet, hvor teori og virkelighed pludselig står tæt nok på hinanden til at noget nyt begynder at røre på sig. Sådan et øjeblik opstod for mig midt i et sociologiforløb, der både blev formet af politisk uro (jeg skulle have været i praktik i Tanzania, der blev aflyst grundet uro i landet) og en tilbagevenden til en skole, jeg troede, jeg kendte.

I denne lidt skæve ramme forsøgte jeg at skabe et undervisningsrum, hvor sociologiske begreber ikke bare hang i luften som abstrakte begrebsskyer, men landede i elevernes egen hverdag, i deres spirende identiteter og i alle de stille og stormfulde steder, hvor ungdomslivet folder sig ud.

I essayet tager jeg dig med ind i arbejdet med et sociologiforløb i 9. klasse, hvor eleverne undersøger senmodernitetens løfter og knaster.

Du får indblik i, hvordan jeg planlagde, gennemførte og tilpassede undervisningen i en tidspresset og omskiftelig praksis, og hvordan elevernes egne stemmer – i blogindlæg, interviews, podcasts og små digitale spor – blev nøgler til at forstå deres møde med individualisering, frisættelse, pres og muligheder.

Undervejs deler jeg både de didaktiske valg, der bar forløbet frem, og de situationer, der krævede mod, spontanitet og dømmekraft.

Hvis du har lyst til at se, hvordan sociologisk teori kan få liv i et klasselokale præget af både mod, usikkerhed, humor og digitale vaner, så inviterer jeg dig med ind i min undersøgelse. Måske vil du, ligesom jeg, opdage noget overraskende om både eleverne, faget og den tid, vi alle sammen forsøger at finde fodfæste i.

Min DIGI-talk (konklusion) (Jeg taler lidt sagte, da jeg indtalte den i lærerforberedelsen på min skole)

God læsning

Yasmina

Når elever bliver forfattere – handlings- og procesorienteret skriveundervisning i dansk i 3. klasse

Hej medstuderende

Jeg har udarbejdet et professionsessay på baggrund af følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan en differentieret handlings- og procesorienteret skriveundervisning stilladsere elevernes skriveproces i 3. klasse og dermed understøtte elevernes skriveidentitet og mestringsforventninger?

I dette professionsessay undersøger jeg, hvordan en differentieret, handlings- og procesorienteret skriveundervisning kan stilladsere elevernes skriveproces i 3. klasse – med særligt fokus på at understøtte deres skriveidentitet og mestringsforventninger. Med afsæt i mit praktikforløb og konkrete undervisningserfaringer reflekterer jeg over, hvordan man som dansklærer kan rammesætte skriveprocesser, der motiverer, inkluderer og giver eleverne mod på at udtrykke sig skriftligt. Essayet giver indblik i både teoretiske perspektiver og praksisnære greb, som kan inspirere andre til lignende forløb.

Læs med, og få inspiration til, hvordan du som dansklærer kan arbejde differentieret og procesorienteret med elevers skrivelyst, skriveidentitet og tro på egne evner.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Mathilde

Undervisning i lokalhistorie i historieundervisningen

Kære medstuderende 


Min 6. klasse – som jeg underviser i både natur teknologi og engelsk – har aldrig gennemført et forløb om lokalområdet med deres historielærer. Derfor var det oplagt at åbne op for Gellerupparkens læringspotentialer i historieundervisningen fordi området bærer på en rig og mangfoldig historie, der strækker sig over årtier.  
 
Forløbet gav eleverne mulighed for at udforske og undersøge udviklingen af Gellerupparken fra dens spæde begyndelse som et ambitiøst boligprojekt til en bydel, som ofte fremstilles negativt og nu som et boligområde, der undergår en gennemgribende planlagt forandring. 
  

Eleverne har besøgt Gellerupmuseet efterfulgt af en byvandring gennem områdets gader og stræder. De har dykket ned i historiske arkiver, taget en masse billeder og lavet research på nettet for at samle viden og indsigt. Det var alt fra gamle og nye avisartikler, gamle og nye billeder, tegninger, kort, der kunne kaste lys over Gellerupparkens fortid, nutid og fremtid for at give eleverne et billede af, hvordan noget de kender, var engang – og hvordan det har ændret sig.  
 
Jeg har skrevet følgende professionsessay med dette undersøgelsesspørgsmål som udgangspunkt: 

Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb i en 6. klasse i historie om nærmiljøet, hvor eleverne udarbejder egne lokalhistoriske undersøgelser om Gellerupparken (deres eget sted), som de selv udforsker og skaber viden om, bidrage til at styrke deres historiske bevidsthed og identitet? 
 

Min DIGI-talk

God dag til jer!

Mange hilsner

Kamal Ahmane