Historiebrug gennem reenactment og skjulte plantehistorier

Kære medstuderende

I dette professionsessay undersøges hvordan et historieforløb kan integreres i et eksisterende billedkunstforløb for at styrke elevernes historiebevidsthed.

Forløbet er tilrettelagt som et undersøgende og æstetisk læringsforløb, hvor eleverne gennem analyse, kropslig deltagelse, billedproduktion og refleksion arbejder med at forbinde fortid, nutid og fremtid. 

Planlægningen tager afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel og kobler de to fag via to historiske malerier fra de aktuelle udstillinger “Plantefeber” som fælles artefakt.

Læringsmålene forankres i Fælles Mål for både historie og billedkunst, og digitale redskaber anvendes som støtte for fordybelse.

I gennemførelsen arbejder eleverne først med kildeanalyse gennem kilde-løb og en historisk fortælling, hvor de lærer at skelne mellem levn og beretning og udvikler kritisk historisk bevidsthed. Dernæst udfører de reenactment af malerierne, hvilket giver nærhed til fortiden gennem kropslig og æstetisk fordybelse. Her skaber eleverne virkelig en nutidig fortolkning af et historisk udtryk og bliver medskabere af historien.

Min DIGI-talk – (under billederne i min padlet kan du høre min indtaling)

God læsning og lytning

Mange hilsner

Minna Have

Dagbøger, detektiver og dialog,-et historiefagligt essay om udviklingen af historisk empati og bevidsthed gennem perspektivskifte og dialog

Hej medstuderende

Hvad sker der, når elever ikke bare lærer om historien – men mærker den?

Kan en affektiv tilgang, hvor eleverne får lov til at skifte perspektiv, reflektere og sætte ord på deres egne tanker og følelser, styrke både deres historiske empati og bevidsthed?

Og hvad hvis denne tilgang samtidig åbner for engageret dialog, dybere forståelse og lyst til at forbinde fortidens fortællinger med nutidens samfund?

Måske ligger nøglen til en mere vedkommende og levende historieundervisning netop her?

Min DIGI-talk

God læsning

Minna Have

Historieundervisning i en 6. klasse med fokus på æstetiske læreprocesser i temaet reformationen

Lutherrosen er fotograferet af Matt Meilner i The good shepherd lutheran church og hentet på unsplash

Kære medstuderende

I min 3. etape af historie, har især æstetikken og metabegreberne som brud/kontinuitet virkelig betaget mig.

Jeg synes det er fedt at eleverne selv opdager og oplever deres læring, gennem processer. 

I min undersøgelse har jeg været på besøg hos en 7.klasse og lavet et lille forløb.

Dette professionsessay omhandler faget historie, herunder emnet reformationen. Et noget kompleks men ikke mindst spændende emne, som er en del af historiekanonen og ikke uden grund.

Reformationen siges at have lagt nogle grundsten til dagens samfund. Men hvad er sammenhængen da med fortiden og nutiden? Og kan jeg få eleverne til at selv vise mig sammenhængen gennem æstetiske processer og produkter?

Dette vil du finde svar på i dette professionsessay med undersøgelsesspørgsmålet:

Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb om temaet reformationen i en 7. klasse med fokus på at fremme elevernes forståelse og definition af brud og kontinuitet gennem æstetiske processer og med henblik på at styrke deres kronologi og sammenhængsforståelse?

Min DIGI-talk

Tak fordi du læser med 🙂

Mange hilsner

Dorthe

Sanselig læring i historieundervisningen

Hej medstuderende

I min 3. etape i historie, valgte jeg at kombinere indhold fra faget med indhold fra faget ‘Artful Learning’.

I min undersøgelse har jeg arbejdet med, hvordan sanselig læring kan gøre historieundervisningen mere engagerende og relevant for elever i 6. klasse.

Gennem en en aktiv tilgang har jeg skabt et forløb, hvor eleverne aktivt arbejder med kilder for at udvikle deres basale færdigheder i kildeanalyse. Dette har styrket deres forståelse af historien som en dynamisk konstruktion og gjort det muligt for dem at tolke kilder med både praksis og refleksion – en metode, der gør historieundervisningen både levende og meningsfuld.

Mit undersøgelsesspørgsmål var: 

Hvordan kan en lærer i historieundervisningen i en sjette klasse inddrage sanselig læring i et forløb, der sigter mod udvikling af basale (grundlæggende) færdigheder i kildeanalyse?

Min DIGI-talk

På forhånd tak!

Joschka

Materiel kultur og motivation i et forløb om historiske brande og bygningsværker

Hej DIGI-studerende

I min 3. etape i historie har jeg lavet en undersøgelse i en 3. klasse.

Jeg kender klassen, og jeg vidste på forhånd, at flere elever er svage læsere og skrivere. Derfor ville jeg i min undersøgelse tilrettelægge et forløb, der havde kildearbejde i den brede forstand for øje. Eleverne skulle møde kilder flere steder, og de skulle arbejde mere æstetisk for at sanse historien. 

Mit undersøgelsesspørgsmål derfor som følgende:

 Hvordan kan der planlægges, gennemføres og evalueres et forløb om historiske brande gennem tiden med henblik på at anvende materiel kultur og det funktionelle kildesyn i en 3. klasse? 

Min DIGI-talk

God fornøjelse!

Mange hilsner

Julie

Historiebrug i et forløb om barndom

Kære medstuderende

Jeg har i forbindelse med min praktik på min egen arbejdsplads været i to 3. klasser, hvor jeg skulle undervise i historie. Forløbet strakte sig over 6 lektioner, hvor vi arbejdede med barndommens udvikling gennem tiden. Min undersøgelse har taget udgangspunkt i historiebrug, hvor eleverne har fået flere perspektiver på brugen af kilder, og hvordan de kan forstås og anvendes.

Derudover har jeg som noget nyt i min didaktiske planlægning af undervisningen valgt at brug padlet på skoletube. Det har vist sig at være en kvalificeret opdagelse til fremtidige undervisningsforløb.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende:

Hvordan kan der planlægges, gennemføres og evalueres et forløb om barndommens udvikling med henblik på at få eleverne til at forstå og anvende historiebrug i en 3. klasse?  

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Julie Lærke Juul

Undervisning i lokalhistorie i historieundervisningen

Kære medstuderende 


Min 6. klasse – som jeg underviser i både natur teknologi og engelsk – har aldrig gennemført et forløb om lokalområdet med deres historielærer. Derfor var det oplagt at åbne op for Gellerupparkens læringspotentialer i historieundervisningen fordi området bærer på en rig og mangfoldig historie, der strækker sig over årtier.  
 
Forløbet gav eleverne mulighed for at udforske og undersøge udviklingen af Gellerupparken fra dens spæde begyndelse som et ambitiøst boligprojekt til en bydel, som ofte fremstilles negativt og nu som et boligområde, der undergår en gennemgribende planlagt forandring. 
  

Eleverne har besøgt Gellerupmuseet efterfulgt af en byvandring gennem områdets gader og stræder. De har dykket ned i historiske arkiver, taget en masse billeder og lavet research på nettet for at samle viden og indsigt. Det var alt fra gamle og nye avisartikler, gamle og nye billeder, tegninger, kort, der kunne kaste lys over Gellerupparkens fortid, nutid og fremtid for at give eleverne et billede af, hvordan noget de kender, var engang – og hvordan det har ændret sig.  
 
Jeg har skrevet følgende professionsessay med dette undersøgelsesspørgsmål som udgangspunkt: 

Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb i en 6. klasse i historie om nærmiljøet, hvor eleverne udarbejder egne lokalhistoriske undersøgelser om Gellerupparken (deres eget sted), som de selv udforsker og skaber viden om, bidrage til at styrke deres historiske bevidsthed og identitet? 
 

Min DIGI-talk

God dag til jer!

Mange hilsner

Kamal Ahmane

Sagntur som “åben skole” forløb i 5 C i historie

Kære medstuderende 

Jeg har skrevet følgende professionsessay i modulet ‘Historisk viden, historiebrug, læremidler- og Den historiske kanon’ med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet: 

Hvordan planlægger, gennemfører og evaluerer jeg en undervisning i 5. klasse med inddragelse af åben skole omhandlende lokalhistorie, herunder lokalsagn med fokus på historiebrug? 

Åben skole, som foregår i lokalsamfundet, på museer og naturcentre, blev indført med skolereformen i 2013 og handler om at skoler skal samarbejde med eksterne aktører, der kan bidrage til at opfylde skolens formål og mål. Jens Pietras beskriver, at der findes fem typer af forløb i åben skole, hvoraf ‘grundforløb’, som refererer til kulturinstitutionens faste tilbud, har været relevant for min opgave. 

Du kan her læse nærmere om forløbet som bestod af en ‘før-besøget’, en ‘under besøget’ samt et ‘efter-besøget’ fase.  

Min DIGI-talk

God læselyst  

Oya Kilinc

Problembaseret historieundervisning om “Tyskerpiger”

Hej

Jeg har i historie-modulet Historieundervisning, læring – og verdens historie skrevet et professionsessay, som undersøger hvordan elever kan arbejde problemorienteret.

Den problemorienteret undervisning har til formål at styrke og kvalificere elevernes historiske kompetencer. Dette er kompetencer, som eleverne forventes at kunne anvende umiddelbart og på sigt både i deres egen livsverden, deres hverdagsliv og i deres samfundsliv.

I min undersøgelse har eleverne arbejdet med de såkaldte tyskerpiger, som blev straffet efter 2. verdenskrig. Hertil har eleverne skulle undersøge en række kilder, som de efterfølgende skulle bruge til at argumentere for, om behandlingen af tyskerpigerne var retfærdig. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: 

Hvordan planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler jeg en undersøgende og problemorienteret undervisning til overbygningen om retsopgøret i 1945’s konsekvenser for “tyskerpigerne” med henblik på at styrke elevernes kompetencer til at arbejde med historiske problemstillinger og løsningsforslag?

Min DIGI-talk

Rigtig god læselyst. 

Med venlig hilsen

Amalie Sørensen 

Æstetisk elevarbejde omkring Danmarkshistoriens kronologi på mellemtrinnet

På billedets første papir står der “Her starter Danmarkshistorien – 12.800 F. V. T.” Eleverne lavede nok Danmarks længste kronologiske danmarkshistorie på skolens trapper

Kære aspirerende historielærer

I min undersøgelse har jeg valgt at afprøve, hvor man kan arbejde æstetisk med kronologi i historieundervisningen. Jeg har sammen med en sammenlagt 4.-5. klasse udarbejdet en 70 m. lang fysisk tidslinje, hvorpå udvalgte begivenheder skulle placeres. 

Min oprindelige tanke var at arbejde med verdenshistorien, men da hvert år skulle fylde ½ centimeter på linjen, ville det blive en temmelig lang tidslinje, og derfor valgte jeg et fokus på danmarkshistorien, hvilket også er det, der er mest fokus på i historiefagets kanon. Desuden udvalgte jeg nogle begivenheder, som eleverne følte lå tæt på deres hverdag, f.eks. åbningen af den første McDonalds, visningen af verdens første film og da forældre ikke længere måtte slå deres børn, blandet med de lidt større begivenheder, som f.eks. 2. verdenskrig og da kvinderne fik stemmeret. 

Mit undersøgelsesspørgsmål var:

Hvordan kan man tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle en æstetisk undervisningssekvens, som kvalificerer eleverne i 4. og 5. klasses forståelse for danmarkshistoriens kronologi? 

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Sabine Glenhammer