Historiebrug i et forløb om barndom

Kære medstuderende

Jeg har i forbindelse med min praktik på min egen arbejdsplads været i to 3. klasser, hvor jeg skulle undervise i historie. Forløbet strakte sig over 6 lektioner, hvor vi arbejdede med barndommens udvikling gennem tiden. Min undersøgelse har taget udgangspunkt i historiebrug, hvor eleverne har fået flere perspektiver på brugen af kilder, og hvordan de kan forstås og anvendes.

Derudover har jeg som noget nyt i min didaktiske planlægning af undervisningen valgt at brug padlet på skoletube. Det har vist sig at være en kvalificeret opdagelse til fremtidige undervisningsforløb.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende:

Hvordan kan der planlægges, gennemføres og evalueres et forløb om barndommens udvikling med henblik på at få eleverne til at forstå og anvende historiebrug i en 3. klasse?  

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Julie Lærke Juul

Undervisning i lokalhistorie i historieundervisningen

Kære medstuderende 


Min 6. klasse – som jeg underviser i både natur teknologi og engelsk – har aldrig gennemført et forløb om lokalområdet med deres historielærer. Derfor var det oplagt at åbne op for Gellerupparkens læringspotentialer i historieundervisningen fordi området bærer på en rig og mangfoldig historie, der strækker sig over årtier.  
 
Forløbet gav eleverne mulighed for at udforske og undersøge udviklingen af Gellerupparken fra dens spæde begyndelse som et ambitiøst boligprojekt til en bydel, som ofte fremstilles negativt og nu som et boligområde, der undergår en gennemgribende planlagt forandring. 
  

Eleverne har besøgt Gellerupmuseet efterfulgt af en byvandring gennem områdets gader og stræder. De har dykket ned i historiske arkiver, taget en masse billeder og lavet research på nettet for at samle viden og indsigt. Det var alt fra gamle og nye avisartikler, gamle og nye billeder, tegninger, kort, der kunne kaste lys over Gellerupparkens fortid, nutid og fremtid for at give eleverne et billede af, hvordan noget de kender, var engang – og hvordan det har ændret sig.  
 
Jeg har skrevet følgende professionsessay med dette undersøgelsesspørgsmål som udgangspunkt: 

Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb i en 6. klasse i historie om nærmiljøet, hvor eleverne udarbejder egne lokalhistoriske undersøgelser om Gellerupparken (deres eget sted), som de selv udforsker og skaber viden om, bidrage til at styrke deres historiske bevidsthed og identitet? 
 

Min DIGI-talk

God dag til jer!

Mange hilsner

Kamal Ahmane

Sagntur som “åben skole” forløb i 5 C i historie

Kære medstuderende 

Jeg har skrevet følgende professionsessay i modulet ‘Historisk viden, historiebrug, læremidler- og Den historiske kanon’ med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet: 

Hvordan planlægger, gennemfører og evaluerer jeg en undervisning i 5. klasse med inddragelse af åben skole omhandlende lokalhistorie, herunder lokalsagn med fokus på historiebrug? 

Åben skole, som foregår i lokalsamfundet, på museer og naturcentre, blev indført med skolereformen i 2013 og handler om at skoler skal samarbejde med eksterne aktører, der kan bidrage til at opfylde skolens formål og mål. Jens Pietras beskriver, at der findes fem typer af forløb i åben skole, hvoraf ‘grundforløb’, som refererer til kulturinstitutionens faste tilbud, har været relevant for min opgave. 

Du kan her læse nærmere om forløbet som bestod af en ‘før-besøget’, en ‘under besøget’ samt et ‘efter-besøget’ fase.  

Min DIGI-talk

God læselyst  

Oya Kilinc

Historisk vendespil – æstetisk undervisningssekvens om industrialiseringen

Hej alle medstuderende

I mit tredje og sidste historiemodul har jeg arbejdet med at udvikle et identitetsnært, didaktisk læremiddel og efterfølgende afprøvet det i en undervisningssekvens i udskolingen. 

Mit læremiddel blev et historisk vendespil, hvor kortene skal matches efter årstal. Eleverne skal altså finde to begivenheder, der fandt sted samtidig. F.eks. blev den første McDonalds grundlagt samme år som de første jøder ankom til Auschwitz. Det skulle gerne skabe undring og nysgerrighed hos eleverne og fungere som et afsæt til videre arbejde i faget. Med til læremidlet hører også en række refleksionsspørgsmål, som sikrer, at eleverne kommer mere i dybden med indholdet. 

Min DIGI-talk.

Jeg håber, at I kan få gavn af opgaven.

Mange hilsner
Sabine

Historieforløb om renæssancens hekseafbrændinger

Hej medstuderende!

Jeg har i modulet “historieundervisning, læring – og verdens historie” arbejdet med at skabe en æstetisk undervisningssekvens, som kunne være med til at kvalificere elevernes historiske empati.

Undervisningen er bygget op om et historisk rollespil, hvor jeg sammen med eleverne har lavet klasserummet om til en retssal fra 1600-tallet og gennemspillet en historisk retssag. Rollespillet tager udgangspunkt i Johanne Thomes, der i 1612 blev anklaget i Køge for at være heks.

Alle eleverne fik tildelt en rolle, som fik betydning for udfaldet af retssagen: vidner, byens borgere, anklagere, forsvarer og Johannes Thomes selv selvfølgelig. Jeg var dommer og skulle ved hjælp af nævningene skulle finde frem til, om Johanne skulle frikendes eller dømmes. Hvad eleverne valgte og hvorfor, kan du læse om i opgaven.

Jeg har skruet helt op for brugen af sanser og bl.a. gjort brug af:

  • Den kropslige og intuitive erkendelse bl.a. ved at bruge et hus fra 1600-tallet i skolens lokalmiljø og kun at bruge stearinlys som lyskilde i klasserummet.
  • Auditiv læring, ved højtlæsning og brug af musik
  • Visuel læring gennem brugen af billedermateriale og udklædning. 
  • Eleverne fik desuden serveret søbekål og stegte, salte sild lavet efter opskrift fra Danmarks ældste kogebog fra 1616.

Min DIGI-talk

Undervisningssekvensen er oplagt at bruge ind i en større sammenhæng eller at udvikle videre på. Hvis du gør det, hører jeg meget gerne fra dig hvordan! 

Jeg håber den kan gøre gavn. 

Mange hilsner 

Sabine

Problembaseret historieundervisning om “Tyskerpiger”

Hej

Jeg har i historie-modulet Historieundervisning, læring – og verdens historie skrevet et professionsessay, som undersøger hvordan elever kan arbejde problemorienteret.

Den problemorienteret undervisning har til formål at styrke og kvalificere elevernes historiske kompetencer. Dette er kompetencer, som eleverne forventes at kunne anvende umiddelbart og på sigt både i deres egen livsverden, deres hverdagsliv og i deres samfundsliv.

I min undersøgelse har eleverne arbejdet med de såkaldte tyskerpiger, som blev straffet efter 2. verdenskrig. Hertil har eleverne skulle undersøge en række kilder, som de efterfølgende skulle bruge til at argumentere for, om behandlingen af tyskerpigerne var retfærdig. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: 

Hvordan planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler jeg en undersøgende og problemorienteret undervisning til overbygningen om retsopgøret i 1945’s konsekvenser for “tyskerpigerne” med henblik på at styrke elevernes kompetencer til at arbejde med historiske problemstillinger og løsningsforslag?

Min DIGI-talk

Rigtig god læselyst. 

Med venlig hilsen

Amalie Sørensen 

Æstetisk elevarbejde omkring Danmarkshistoriens kronologi på mellemtrinnet

På billedets første papir står der “Her starter Danmarkshistorien – 12.800 F. V. T.” Eleverne lavede nok Danmarks længste kronologiske danmarkshistorie på skolens trapper

Kære aspirerende historielærer

I min undersøgelse har jeg valgt at afprøve, hvor man kan arbejde æstetisk med kronologi i historieundervisningen. Jeg har sammen med en sammenlagt 4.-5. klasse udarbejdet en 70 m. lang fysisk tidslinje, hvorpå udvalgte begivenheder skulle placeres. 

Min oprindelige tanke var at arbejde med verdenshistorien, men da hvert år skulle fylde ½ centimeter på linjen, ville det blive en temmelig lang tidslinje, og derfor valgte jeg et fokus på danmarkshistorien, hvilket også er det, der er mest fokus på i historiefagets kanon. Desuden udvalgte jeg nogle begivenheder, som eleverne følte lå tæt på deres hverdag, f.eks. åbningen af den første McDonalds, visningen af verdens første film og da forældre ikke længere måtte slå deres børn, blandet med de lidt større begivenheder, som f.eks. 2. verdenskrig og da kvinderne fik stemmeret. 

Mit undersøgelsesspørgsmål var:

Hvordan kan man tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle en æstetisk undervisningssekvens, som kvalificerer eleverne i 4. og 5. klasses forståelse for danmarkshistoriens kronologi? 

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Sabine Glenhammer

Drager og andre mytiske væsner – museumsformidling i undervisningen

Kære medstuderende

I det tredje historiemodul har jeg arbejdet med brugen af historiske scenarier i undervisningen og set på, hvordan eksterne læringsmiljøer kan bruges til at understøtte og udbygge den læring, der finder sted i skolen.

Undersøgelsesspørgsmålet lyder således: 

Hvordan kan man med arbejde med æstetiske oplevelser og historiske scenarier i indskolingen ved at gøre brug af museumsformidling? 

Målgruppen er lidt anderledes end normalt idet det er en gruppe af hjemmeskolede børn i alderen 5-9 år, der gennem arbejdet med emnet ‘mytiske væsner’ har været på besøg på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

God læsning,

Mange hilsner

Stefanie Bruun

Udvikling af 8. klasses elevers historiebevidsthed i forløb om imperialisme

Hej alle sammen

Jeg har i min undersøgelse arbejdet med begrebet ‘historiebevidsthed’ i en 8. klasse.

Jeg havde designet et forløb om imperialisme, hvor fokus lå på udviklingen af elevernes historiebevidsthed og en bevidstgørelse omkring, hvordan fortid, nutid og fremtid hænger sammen.

Det var et enormt spændende forløb og jeg håber, du også kan finde inspiration i professionsessayet

Min DIGI-talk i E-bogform

Mange hilsner

Stefanie

Elevers arbejde med kilder i historiefaget

Kære medstuderende

Jeg vil gerne dele mit professionsessay med jer og håber det måske kan inspirere jer og giver ideer til, hvad der kunne være interessant at undersøge i undervisningsfaget historie. 

Jeg har lavet min undersøgelse i modulet Historieundervisning, læring – og verdenshistorie modul 2. Jeg lavede et forløb om grundloven på 4 lektioner i 4. kl. Jeg var optaget af, at prøve at formidle en historisk måde at tænke på og vurdere om eleverne var i stand til at danne sammenhængsforståelser, bruge fortidsperspektiv og stille undrende spørgsmål til fortiden.

I forløbet arbejdede vi os frem mod at lave vores eget valg til den grundlovgivende rigsdagssamling, hvor vi havde en elev der stillede op for de konservative og en der stillede op for bondevennerne. To af elevernes avisartikler op til valget kan ses i opgaven, jeg var desværre nødt til at klippe billederne af kandidaterne ud.   

Min DIGI-talk

God arbejdslyst og venlig hilsen, Marie