I min 3. etape i historie har jeg lavet en undersøgelse i en 3. klasse.
Jeg kender klassen, og jeg vidste på forhånd, at flere elever er svage læsere og skrivere. Derfor ville jeg i min undersøgelse tilrettelægge et forløb, der havde kildearbejde i den brede forstand for øje. Eleverne skulle møde kilder flere steder, og de skulle arbejde mere æstetisk for at sanse historien.
Mit undersøgelsesspørgsmål derfor som følgende:
Hvordan kan der planlægges, gennemføres og evalueres et forløb om historiske brande gennem tiden med henblik på at anvende materiel kultur og det funktionelle kildesyn i en 3. klasse?
Jeg har i forbindelse med min praktik på min egen arbejdsplads været i to 3. klasser, hvor jeg skulle undervise i historie. Forløbet strakte sig over 6 lektioner, hvor vi arbejdede med barndommens udvikling gennem tiden. Min undersøgelse har taget udgangspunkt i historiebrug, hvor eleverne har fået flere perspektiver på brugen af kilder, og hvordan de kan forstås og anvendes.
Derudover har jeg som noget nyt i min didaktiske planlægning af undervisningen valgt at brug padlet på skoletube. Det har vist sig at være en kvalificeret opdagelse til fremtidige undervisningsforløb.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende:
Hvordan kan der planlægges, gennemføres og evalueres et forløb om barndommens udvikling med henblik på at få eleverne til at forstå og anvende historiebrug i en 3. klasse?
Jeg har fået æren af at dele mit professionsessay på Den digitale læreruddannelse med jer. Professionsessayet er skrevet i modulet Elevens læring og udvikling, og omhandler kønsbevidst pædagogik. Jeg blev interesseret i dette emne, da jeg på mit skolebesøg i februar måned observerede en situation, hvor en kønsbevidst pædagogisk tilgang potentielt kunne have fremmet elevernes læring og udvikling i det pågældende undervisningsfag, Håndværk og design.
Der er forskel på lærernes forventninger til piger og drenges adfærd i skolen, og lærerens bedømmelser af kønnene er så forskellige, at der er større fordele ved at være pige i skolen, end der er ved at være dreng. Håndarbejde og sløjd blev i 2014 slået sammen til faget Håndværk og design, men det er tydeligt at man ude i folkeskolen stadig ser en kønsopdeling i faget. Ud over at jeg observerede en kvindelig lærer til ’’den bløde del’’ af faget og en mandlig lærer til ’’den hårde del’’ af faget, så var der også forskel på den hjælp læreren gav til drenge og piger, som skulle have hjælp til akkurat samme opgave. Min interesse for kønsbevidst pædagogik blev hurtigt vækket, og det ledte mig frem til følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan en kønsbevidst pædagogisk tilgang fremme elevers udvikling og læring?
Hvis du ønsker at blive klogere på hvad kønsbevidst pædagogik er, og hvordan en kønsbevidst pædagogisk tilgang kan fremme elevers læring og udvikling, så håber jeg at du finder det interessant at læse mit professionsessay.
Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i faget “Dansk – skriftsprogstilegnelse”
Min undersøgelse er lavet med udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål:
“Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret forløb med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Klods Hans, hvor eleverne styrker deres tekst/genrekompetence?”
Min undersøgelse er foretaget i en 3. klasse. Denne klasse er præget af meget uro og larm, og eleverne er vant til en kultur i dansk, hvor der i forhold til skriftsprog især er fokus på emnerne “skriv pænt”, “læs rent” og “0-fejl”.
Det har skabt en klassekultur, hvor eleverne har mistet motivationen og glæden ved at lære, og derfor ikke gider hverken læsning eller skrivning. Derved er der især i dansk en række konflikter som forstyrrer undervisningen pga. manglede koncentration og motivation.
Min undersøgelse er et forsøg på at forbedre denne ærgerlige kultur i dansk, og undervisningsplanen bærer derfor præg af nye tilgange til læsning, skrivning og læseforståelse.
I den forbindelse arbejdes der med kreative skriveopgaver i form af elevproduktioner, og læsning knyttet til denne opgave, så læsningen både giver mening og inspirerer til det videre arbejde.
Vi har i timerene set en humoristisk film-version af Klods Hans, læst eventyret om Klods Hans og efterfølgende har eleverne skrevet/tegnet deres egne eventyr inspireret af Klods Hans.
Denne arbejdsstruktur er inspireret af metoden “opdagende skrivning”, som er den metode, jeg har anvendt som teoretisk afsæt for min undersøgelse.
Jeg har lavet et handlingsorienteret biologiundervisningsforløb om muskler med afsæt i Klafkis almene dannelsesteori med video- eller tegneserieproduktioner som mål. Min undersøgelse er lavet i en 7. klasse på en lokal folkeskole i fagene ADDU og AUK.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle handlingsorienteret biologiundervisning om muskler med afsæt i Klafkis almene dannelsesteori, hvor eleverne præsenterer deres arbejde i video- eller tegneserieproduktioner?
Digtet ovenfor er i øvrigt lavet af tre drenge fra min undervisning.
Jeg håber, at I finder mit professionsessay interessant.
