Danskfaget i 4. klasse: Når podcast gør mundtlighed til fagligt indhold

Kære medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan podcastproduktion kan fungere som en didaktisk ramme for systematisk arbejde med mundtlighed i en 4. klasse. 

Mundtlighed fylder meget i skolen – men ofte som aktivitet snarere end som eksplicit fagligt indhold. Gennem et undervisningsforløb, hvor eleverne producerede podcast om henholdsvis skolefest og Ole Lund Kirkegaard, undersøgte jeg, hvordan mundtlighed kan gøres til genstand for planlægning, analyse og evaluering.

Eleverne arbejdede med: 

  • Stemmeføring, tempo og pauser.
  • Modtagerbevidsthed.
  • Struktur (intro, midte, outro)
  • Multimodale virkemidler som musik og lydeffekter.
  • Interviews.

Min analyse viste, at podcastformatet skaber en autentisk kommunikationssituation, hvor eleverne bliver bevidste om, at de taler til en reel lytter. Samtidig blev det tydeligt, at mundtlighed kræver lige så tydelig stilladsering og metasprog som skriftlighed. 

Undersøgelsen har gjort mig særlig opmærksom på:

  • Betydningen af systematisk arbejde med spørgeteknik.
  • Nødvendigheden af at udvikle elevernes prosodiske bevidsthed.
  • Og vigtigheden af at kvalificere multimodale valg.

Podcast blev dermed ikke blot et produkt, men et redskab til at gøre mundtlighed til et tydeligt fagligt fokusområde i dansk.

Link til DIGI-talk

Mange hilsner

Mathilde

Det tager tid at lære klokken – Undervisningsdifferentiering og self-efficacy 1. klasses matematik

Kære medstuderende,

Mit professionsessay sætter lys på udfordringer ved matematikundervisning i 1. klasse, med fokus på undervisningsdifferentiering og self-efficacy, hvor eleverne bliver undervist i ‘klokken’.

Undersøgelsesspørgsmålet for mit essay er:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles matematikundervisning i 1. klasse om klokken, så alle elever kan deltage i undervisningen uanset køn, baggrund og kultur, hvorved alle børn kan være aktive klassekammerater?

Hvordan undervisningsdifferentieres med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever?

Jeg har undersøgt, hvordan man planlægger og evaluerer undervisning, så alle elever kan deltage og opbygge tro på egne matematiske evner.

Albert Banduras self-efficacy er central: lærerens og elevers mestringsforventninger er afgørende for motivation og vedholdenhed.

Jeg anvendte Hiim & Hippes Helhedsmodel. Didaktiske greb omfattede stilladsering baseret på Vygotskys ZNU og Jean Piagets konstruktivisme. Desuden blev Webbs, Boswinkels & Dekkers ‘Iceberg Model’ brugt for at dække formelle, præ-formelle og uformelle tidsrepræsentationer, suppleret af Begrebsundervisning (Nyborg) og Rita Dunns læringsstile.

Observationer af matematiklærer Marie viste dygtig klasseledelse og relationskompetence (Klinge), hvilket skabte et trygt læringsmiljø. Mit forsøg viste dog, at det er udfordrende at sikre, at alle elever oplever mestring, når elevernes udgangspunkt varierer så meget som med “klokken”.

Konklusionen er, at en positiv stemning og stærke rutiner fremmer deltagelse, men den konkrete begrebsforståelse kræver dybdegående, længerevarende og yderst tilpasset undervisning, for at styrke den enkeltes self-efficacy.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Hanne Lund-Nielsen

Når litteraturen bliver for alle: Demokratiske klasserum i dansk

Hej medstuderende

Jeg har udarbejdet et professionsessay på baggrund af følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan kan jeg med afsæt i SMTTE-modellen udarbejde et inkluderende litteraturforløb i dansk i indskolingen, hvor eleverne arbejder undersøgende med litteraturen gennem involverende aktiviteter, der giver alle elever mulighed for at deltage i det demokratiske klasserum?

Hvordan skaber man en dansklektion, hvor alle elever føler sig set, hørt og inkluderet?

I mit professionsessay undersøger jeg, hvordan litteraturundervisningen i indskolingen kan blive et rum, hvor alle elever – uanset deres faglige niveau – kan deltage aktivt og undersøgende. Med afsæt i min praktik har jeg udviklet et inkluderende litteraturforløb, der gennem dialog, kreative aktiviteter og samarbejde, giver plads til forskellige perspektiver og læringsstile. Målet er at skabe et demokratisk klasserum, hvor alle elever får mulighed for at udtrykke sig og opleve glæden ved litteraturen.

Læs med, og få inspiration til, hvordan du kan skabe en undervisning, der favner alle i danskfaget.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Mathilde

Materiel kultur og motivation i et forløb om historiske brande og bygningsværker

Hej DIGI-studerende

I min 3. etape i historie har jeg lavet en undersøgelse i en 3. klasse.

Jeg kender klassen, og jeg vidste på forhånd, at flere elever er svage læsere og skrivere. Derfor ville jeg i min undersøgelse tilrettelægge et forløb, der havde kildearbejde i den brede forstand for øje. Eleverne skulle møde kilder flere steder, og de skulle arbejde mere æstetisk for at sanse historien. 

Mit undersøgelsesspørgsmål derfor som følgende:

 Hvordan kan der planlægges, gennemføres og evalueres et forløb om historiske brande gennem tiden med henblik på at anvende materiel kultur og det funktionelle kildesyn i en 3. klasse? 

Min DIGI-talk

God fornøjelse!

Mange hilsner

Julie

Meningsfuld grammatikundervisning i indskolingen med afsæt i Playful Learning

Hej medstuderende!

I dette semester har jeg haft tilvalgsfaget Playful Learning, som har jeg valgt at kombinere med mit 4. modul i Dansk Indskoling – skriftlig fremstilling og vejledning.

Da jeg skulle planlægge et forløb med afsæt i dette, valgte jeg derfor ét af de emner, som mange elever finder kedeligt: grammatik.

Undersøgelser viser desuden, at den traditionelle grammatikundervisning ikke er særlig effektiv i forhold til at løfte elevers skriftlighed. På trods af det, bliver denne type undervisning stadig hyppigt brugt i danskundervisningen, og bliver sågar ofte betragtet af både elever og lærere som en “pause” fra den almindelige undervisning.

Jeg blev altså nysgerrig på, om jeg kunne udvikle grammatikundervisning som eleverne oplevede som både meningsfuld, motiverende, sjov og som samtidig løftede deres skriftlighed. Om og hvordan det lykkedes kan du læse/høre mere om i mit professionsessay, som jeg, i ånden af Playful Learning, har valgt at lave som en video.  

Mange hilsner

Sabine

Historiebrug i et forløb om barndom

Kære medstuderende

Jeg har i forbindelse med min praktik på min egen arbejdsplads været i to 3. klasser, hvor jeg skulle undervise i historie. Forløbet strakte sig over 6 lektioner, hvor vi arbejdede med barndommens udvikling gennem tiden. Min undersøgelse har taget udgangspunkt i historiebrug, hvor eleverne har fået flere perspektiver på brugen af kilder, og hvordan de kan forstås og anvendes.

Derudover har jeg som noget nyt i min didaktiske planlægning af undervisningen valgt at brug padlet på skoletube. Det har vist sig at være en kvalificeret opdagelse til fremtidige undervisningsforløb.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende:

Hvordan kan der planlægges, gennemføres og evalueres et forløb om barndommens udvikling med henblik på at få eleverne til at forstå og anvende historiebrug i en 3. klasse?  

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Julie Lærke Juul

Legende tilgang til danskundervisningen i en 3. klasse på en tysk mindretalsskole

Hej kære DIGI-medstuderende!

Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU og AUK.

Jeg har udarbejdet denne handlingsorienterede undersøgelse i ADDU og AUK, og bragte mine teorier ind i forbindelse med Dansk undervisningen på Ejderskolen, en tysk mindretalsskole nord for Padborg.

Undersøgelsen fandt sted i en 3. klasse.

Da danskundervisningen på en mindretalsskole er sværere for eleverne og de hurtigere kan miste motivationen, ville jeg især fokusere på, at læring og kreativitet hænger tæt sammen, og hvordan man kan lære at være kreativt, idet læring kan forstås som et led i et menneskes udvikling og forandring af menneskelige praksisser, hvilket Tanggaard pointerer.

Jeg tog udgangspunkt i det Walsh hævder, nemlig at hvis læreren tager udgangspunkt i både opfyldelsen af læringsmålene og i det legende og lærende barn, så resulterer interaktionerne i motivation, entusiasme og engagement blandt andet i læsning og skrivning

Derfor har jeg i min undersøgelse lagt fokus på børnenes evne til forestilling og fantasi, for at gøre dem opmærksom på denne skønne evne, som lader dem danne indre fantasifulde billeder, hvilket muliggøres igennem en undervisning, hvor eleverne gennem fordybelse udvikler sig fagligt.

Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:

“Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en handlingsorienteret danskundervisning, hvor eleverne skaber en historie igennem en tegneserie?”

Min DIGI-talk

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig og god læselyst!

De bedste hilsner fra Tyskland

Maren

3. klasses elever forklarer regnestrategier for 1. klasses elever

Tegneserie lavet i Pixton fra værktøjskassen
Studietube.dk/Skoletube.dk

Kære medstuderende

Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU, AUK samt matematik. Undersøgelsen er foretaget i en 3.klasse, hvor forløbet foregik i matematik med fokus på en handlingsorienteret undervisning med regnestrategier som hovedemne.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således:

“Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret matematikundervisning i en 3. klasse, hvor eleverne arbejder med regnestrategier og bliver forklaret derom via digitale produktioner? “ 

Eleverne skulle gennem mine digitale produktioner selv fremstille en foldebog med regnestrategier, hvor de herefter skulle videreformidle deres viden og opgaver om regnestrategier til 1.klasse. 

Min Digi-talk

Jeg håber du vil finde inspiration til dit kommende undervisningsforløb. 

De bedste hilsner

Rasmine Knudsen

3. klasses elever arbejder med areal og rumfang via Minecraft Education edition

Hej med jer, 

Jeg har selv fundet inspiration i mange af de professionsessays der ligger på DIGI bloggen, så jeg vil selvfølgelig også gerne bidrage og måske inspirere. I er velkomne til at skrive, hvis I har spørgsmål 🙂

Jeg har lavet min undersøgelse i en 3. klasse, min undervisning foregik i Minecraft Education edition, hvor jeg havde lavet en matematik forhindringsbane.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lød således:

Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et differentieret undervisningsforløb med brug af Minecraft Education i matematik? 

Min DIGI-talk 

​Du kan også tage en tur i min forhindringsbane lavet i Minecraft Education edition

​Rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen

Marie Muxoll Kjellerup

(3037043)

Opdagende skrivning i 1. klasse – med billede og skrift

Hej

I modulet ”skriftsprogstilegnelse” i faget Dansk 1.-6. har jeg valgt at lave en undersøgelse omkring opdagende skrivning i en 1. klasse. Det har været en fantastisk oplevelse, som har givet en god indsigt i elevernes skriftsproglige udvikling samt forskellighederne i elevernes forudsætninger for at lære at læse og skrive.

I mit valg af undersøgelsesspørgsmål hæftede jeg mig særligt ved den amerikanske forsker Carol Chromsky, der gennem sine undersøgelser har konkluderet, at børn i førskolealderen er klar til at skrive, før de er klar til at læse, og at man derfor bør tage afsæt i skrivningen frem for læsningen, da det for barnet giver en lettere vej ind i skriftsproget.

Jeg har læst tekster om opdagende skrivning af Klara Korsgaard, som med udgangspunkt i netop dette foreslår, at man med fordel allerede fra børnehaveklassen/0. klasse kan arbejde med skrivning for at give børnene en begyndende bevidsthed om sprogets og bogstavernes lyde og samtidig vise børnene, at de er i stand til at kommunikere et budskab via skriften.

For at blive klogere på den opdagende skrivning har jeg lavet min undersøgelse med henblik på at besvare spørgsmålet:

 ”Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb i indskolingen, hvor eleverne producerer tekster med billede og skrift for at styrke en skriftsproglig udvikling.”

Hvis du også har lyst til at blive klogere på den opdagende skrivning, kan du måske finde lidt inspiration ved at læse mit professionsessay, hvor en gruppe elever i 1. klasse laver foldebøger, som omhandler en temauge på skolen om kunstnere og kunst, ud fra principperne om opdagende skrivning…

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Lisa