Funktionel grammatik på et inkluderende plan – så alle kan være med

Hej medstuderende! 

Jeg har baseret  min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan jeg med afsæt i SMTTE-modellen og ved hjælp stilladsering planlægge, gennemføre og evaluere et motiverende, inkluderende og differentieret skriveforløb i 3. klasse baseret på funktionel grammatik, så eleverne bevidst reflekterer over sproglige valg i egen skrivning?  

Ud fra dette har jeg udarbejdet en  undervisningsvideo baseret på Debrah Myhills principper for funktionel grammatik, og derefter skulle eleverne arbejde med tillægsord i egen skrivning. Til sidst sluttede vi af med at lege Gæt og Grimasser med de tillægsord de selv havde fundet. 

Igennem forløbet har jeg med mine observationsskemaer haft fokus på følgende ting: Hvordan arbejder og fokuserer eleverne på arbejdet med funktionel grammatik, med fokus på Tillægsord? 

Dette blev udarbejdet med 2 observationsskemaer der havde hovedfokus på 3 elever – en der var fagligt stærk, en der lå middel og en der var fagligt udfordret, så jeg kunne observere om min undervisning var differentieret nok til at nå alle lag. 

Igennem min undersøgelse blev det klart, at elever responderer godt på at arbejde med funktionel grammatik frem for den mere traditionelle grammatik-undervisning, hvis man er forberedt godt nok. 

Jeg kan også konkludere at det er muligt at nå elever på alle fag, hvis man sørger for at holde fokus på det. 

Min DIGI-talk (konklusion)

Jeg håber min undersøgelse kan være til hjælp og interesse for jer – god fornøjelse 🙂 

Mange hilsner

Caroline Benedicte Sihm

Meningsfuld grammatikundervisning i indskolingen med afsæt i Playful Learning

Hej medstuderende!

I dette semester har jeg haft tilvalgsfaget Playful Learning, som har jeg valgt at kombinere med mit 4. modul i Dansk Indskoling – skriftlig fremstilling og vejledning.

Da jeg skulle planlægge et forløb med afsæt i dette, valgte jeg derfor ét af de emner, som mange elever finder kedeligt: grammatik.

Undersøgelser viser desuden, at den traditionelle grammatikundervisning ikke er særlig effektiv i forhold til at løfte elevers skriftlighed. På trods af det, bliver denne type undervisning stadig hyppigt brugt i danskundervisningen, og bliver sågar ofte betragtet af både elever og lærere som en “pause” fra den almindelige undervisning.

Jeg blev altså nysgerrig på, om jeg kunne udvikle grammatikundervisning som eleverne oplevede som både meningsfuld, motiverende, sjov og som samtidig løftede deres skriftlighed. Om og hvordan det lykkedes kan du læse/høre mere om i mit professionsessay, som jeg, i ånden af Playful Learning, har valgt at lave som en video.  

Mange hilsner

Sabine