Hvordan kan et 1000 år gammelt skriftsprog vække nysgerrigheden hos en 4. klasse?
I denne undersøgelse prøver jeg at finde ud af netop det.
Eleverne arbejder selv med runer — fra at skrive hemmelige beskeder til at skabe deres egne runesten, i et forsøg på at skabe en konkret og undersøgende tilgang til historisk kommunikation.
Forløbet beskæftiger sig med, hvordan et praksisnært arbejde med runer kan åbne for refleksioner om både vikingetidens spor og nutidens historiefortolkning, og hvordan eleverne selv bliver medskabere af historien.
Hvordan underviser man i noget så nært og eksistentielt som venskab – på en måde, der både rammer elevernes hverdag og samtidig åbner for faglig fordybelse og refleksion?
I vores professionsundersøgelse har vi haft fokus på 4. klasse og arbejdet med, hvordan bibelske fortællinger – især historien om David og Jonathan – kan bruges som afsæt for at styrke elevernes faglige og almene dannelse i kristendomskundskab.
Forløbet var bygget op omkring kreative aktiviteter, samtaler og dagbogsrefleksioner, og vi observerede, hvordan eleverne engagerede sig – både i det faglige indhold og i de værdier, vi arbejdede med: loyalitet, tillid, mod og accept.
Noget af det mest interessante var at se, hvordan forskellige elevtyper trivedes med forskellige arbejdsformer. Hvor nogle blomstrede i klassesamtaler, havde andre brug for trygge rammer og strukturerede roller i gruppearbejdet. Det satte fokus på differentiering og deltagelsesmuligheder – og hvordan vi som lærere kan skabe trygge læringsrum, hvor alle elever føler sig set og hørt.
Vi har lært, hvor vigtigt det er at planlægge undervisning med blik for både relationer, faglighed og variation, og hvordan evaluering i børnehøjde kan give eleverne en stemme i deres egen læreproces. Forløbet har givet os konkrete erfaringer med at integrere værdibaseret undervisning, der både handler om at lære om religion – og lære af den.
Lutherrosen er fotograferet af Matt Meilner i The good shepherd lutheran church og hentet på unsplash
Kære medstuderende
I min 3. etape af historie, har især æstetikken og metabegreberne som brud/kontinuitet virkelig betaget mig.
Jeg synes det er fedt at eleverne selv opdager og oplever deres læring, gennem processer.
I min undersøgelse har jeg været på besøg hos en 7.klasse og lavet et lille forløb.
Dette professionsessay omhandler faget historie, herunder emnet reformationen. Et noget kompleks men ikke mindst spændende emne, som er en del af historiekanonen og ikke uden grund.
Reformationen siges at have lagt nogle grundsten til dagens samfund. Men hvad er sammenhængen da med fortiden og nutiden? Og kan jeg få eleverne til at selv vise mig sammenhængen gennem æstetiske processer og produkter?
Dette vil du finde svar på i dette professionsessay med undersøgelsesspørgsmålet:
Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb om temaet reformationen i en 7. klasse med fokus på at fremme elevernes forståelse og definition af brud og kontinuitet gennem æstetiske processer og med henblik på at styrke deres kronologi og sammenhængsforståelse?
I min 3. etape i historie, valgte jeg at kombinere indhold fra faget med indhold fra faget ‘Artful Learning’.
I min undersøgelse har jeg arbejdet med, hvordan sanselig læring kan gøre historieundervisningen mere engagerende og relevant for elever i 6. klasse.
Gennem en en aktiv tilgang har jeg skabt et forløb, hvor eleverne aktivt arbejder med kilder for at udvikle deres basale færdigheder i kildeanalyse. Dette har styrket deres forståelse af historien som en dynamisk konstruktion og gjort det muligt for dem at tolke kilder med både praksis og refleksion – en metode, der gør historieundervisningen både levende og meningsfuld.
Mit undersøgelsesspørgsmål var:
Hvordan kan en lærer i historieundervisningen i en sjette klasse inddrage sanselig læring i et forløb, der sigter mod udvikling af basale (grundlæggende) færdigheder i kildeanalyse?
I dette semester har jeg haft tilvalgsfaget Playful Learning, som har jeg valgt at kombinere med mit 4. modul i Dansk Indskoling – skriftlig fremstilling og vejledning.
Da jeg skulle planlægge et forløb med afsæt i dette, valgte jeg derfor ét af de emner, som mange elever finder kedeligt: grammatik.
Undersøgelser viser desuden, at den traditionelle grammatikundervisning ikke er særlig effektiv i forhold til at løfte elevers skriftlighed. På trods af det, bliver denne type undervisning stadig hyppigt brugt i danskundervisningen, og bliver sågar ofte betragtet af både elever og lærere som en “pause” fra den almindelige undervisning.
Jeg blev altså nysgerrig på, om jeg kunne udvikle grammatikundervisning som eleverne oplevede som både meningsfuld, motiverende, sjov og som samtidig løftede deres skriftlighed. Om og hvordan det lykkedes kan du læse/høre mere om i mit professionsessay, som jeg, i ånden af Playful Learning, har valgt at lave som en video.
Jeg har igennem modulerne ADDU og AUK arbejdet med et handlingsorienteret forløb i en 5-6 klasse, i faget dansk.
Jeg har igennem mit undervisningsforløb lagt fokus på den handlingsorienteret undervisning, og at eleverne skulle have forskellige arbejdesformer og undervisningsformer, så det hele ikke blev for ensartet.
Handlingsorienteret undervisning er produktorienteret, og i den forbindelse har eleverne udfærdiget en tegneserie i programmet pixton, som er bygget op omkring den læring de har fået i undervisningsforløbet.
Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret danskundervisning, hvor eleverne arbejder med at producere digitale produktioner om digitale aftryk ved brug af sociale medier?
Jeg håber at I måske kan få lidt inspiration ud af det. Jeg har min undersøgelse i engelskmodulet Language and language usage
Undersøgelsesspørgsmålet var: How can I use elements from Derewianka’s Snail Model, focusing on the text structure for personal recounts and text participants, to support learners’ linguistic progression?
Jeg kreerede en lektionsplan over fire undervisningslektioner og afprøvede den med en 5. & 6. klasse på Kaj Munk Skolen i Sydslesvig. Selvfølgeligt var planen ikke perfekt 😉
Jeg blev inspireret af B. Jensen og S. Jacobsens artikel ”Design af læremidler til engelskundervisningen på mellemtrinet” i Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi.
I teksten går jeg ind på overgangen fra BICS til CALP, altså Cummins teori om hvordan elever kan udvikle deres sprog fra hverdagssprog til mere formelt sprog. Derudover skriver jeg om og anvender register modellen og Derewiankas snail model.
Her følger mit professionsessay i matematik, modul 4.
I løbet af uddannelsen til matematiklærer har jeg ofte stødt panden mod muren og oplevet en kæmpe frustration, når jeg sad med et matematisk problem, jeg ikke umiddelbar kunne løse.
Jeg tænker, at eleverne i folkeskolen også oplever denne frustration ved matematisk problemløsning og derfor er mit fokus i denne opgave:
Hvordan man kan planlægge og gennemføre en undervisning, hvor fokus er på udvikling af elevernes problemløsningsstrategier. Undervisningen er gennemført i en 4. klasse?
I min undersøgelse i skolen har jeg arbejdet I faget historie i 4. klasse, hvor mit fokus har været på eleverns kategoriale dannelse med understøttelse af digitale værktøjer.
Min undersøgelse har her været inspireret af Wolfgang Klafkis teori om kategoriale dannelse og Hiim og Hippes relationsmodel.
Min idé med undersøgelsen var at eleverne på baggrund af en udflugt i lokalmiljøet og på forhånd udvalgt litteratur selv skulle udforme deres egen digitale bog i det digitale værktøj BookCreator.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles historieundervisning i indskolingen med afsæt i lokalmiljøet og med fokus på kategorial dannelse, hvor eleverne instrueres via digitale værktøjer?
Jeg har arbejdet med et tværfagligt dansk-/billedkunst undervisning i 6 klasse, hvor emnet var tegneserier og deres komposition.
Mit undervisningsforløb har taget afsæt i den handlingsorienterede undervisningsform, og eleverne selv skulle derfor selv lave en tegneserie. De skulle arbejde med tegneseriens komposition, samt tænke over farver, dybde og hvordan de kunne formidle en historie gennem tegninger.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder følgende:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfagligt dansk-/billedkunst undervisning i mellemtrinnet i tegneserier og komposition, hvor eleverne instrueres via digitale produktioner?
Skolen har desværre ikke adgang til Skoletube.dk, så eleverne tegnede selv tegneserierne i hånden, men forløbet kan også laves gennem Pixton, hvor eleverne kan lave deres tegneserie online.
