Struktur skaber skrive-mod: Self-efficacy i engelskundervisningen (6. klasse)

Hejsa medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan man kan styrke elevers self-efficacy i skriftlighed gennem et struktureret og stilladseret undervisningsforløb i engelsk i 6. klasse. Mit fokus har været på arbejdet med information report-genren og noun groups, og hvordan tydelig klasseledelse, genrepædagogik og funktionel grammatik kan åbne nye deltagelsesmuligheder for elever, der ellers er usikre i skriveprocessen.

Undersøgelsen tager afsæt i Hiim & Hippes relationsmodel og SMTTE-modellen, som jeg har brugt til at planlægge, gennemføre og evaluere et miniforløb (6 lektioner ca). Gennem observationer i klassen blev det tydeligt, at mange elever (også fagligt stærke) undgik at skrive udfoldet, simpelthen af frygt for at lave fejl.

Ved hjælp af fælles modellering, sentence frames, farvekodning og handlingsorienterede noun-group-aktiviteter lykkedes det gradvist at gøre skriveopgaverne mere overskuelige og mindre risikofyldte. Små mestringsoplevelser (self-efficacy) viste sig at have stor betydning, fordi når eleverne oplevede, at de kunne lykkes med en sætning, fik de mod på at skrive videre.

Forløbet gav anledning til refleksioner over, hvordan struktur, relationel støtte og anerkendende feedback ikke begrænser elevernes kreativitet, men tværtimod skaber tryghed og deltagelsesmod. Jeg blev især overrasket over, hvor lidt stilladsering der faktisk skulle til for at ændre enkelte elevers tilgang/mod til skriftlighed, og hvordan tydelige rammer fungerer som støtte for alle elever.

Min DIGI-talk (konklusion)

God læsning!

Hilsen Ida Margrethe Hoberg Rasmussen

Udvikling af skriftlighed i engelskfaget

Hej medstuderende.

Jeg har udarbejdet dette professionsessay i Engelsk.

Jeg har været tilknyttet en 5. klasse på en skole på Frederiksberg. Jeg har kørt et mini-forløb af 6 lektioner.

Mit ønske har været at støtte elevernes udvikling i skriftlighed, hvor jeg har haft fokus på stilladsering af selvstændig skriftlig fremstilling og self-efficacy. Jeg har villet planlægge en inddragende undervisning, hvor eleverne oplever ansvar for egen og fælles læring.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et forløb om informerende tekster i engelsk i 5. klasse med inddragelse af elementer fra fem-fasemodellen, hvor fokus er på elevernes mestringsforventninger og motivation samt klasseledelse?

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Benedicte

Fordybende dansk-undervisning med inklusion i fokus

Hej medstuderende,

Jeg har baseret min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål:

”Hvordan kan man ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturundervisning i indskolingen, hvor eleverne gives mulighed for fordybelse igennem dialog, indre billeddannelse og perspektivskifte samtidig med at jeg skaber deltagelsesmuligheder for alle elever, hvor alle eleverne får en stemme i klasserummet? ”

Som en stor del af det at skabe deltagelsesmuligheder, har jeg haft særligt fokus på følgende 4 ting i min observationsperiode:

  • Hvilke elever skaber uro, og hvordan håndterer lærerne dem?
  • Hvordan påvirker urolige elever klassens overordnede læring?
  • Hvordan bliver de stille elever, der ikke selv markerer i plenum, aktivt inkluderet i undervisningen?
  • Hvordan sørger lærerne for, at de fagligt stærke elever får udfordringer nok?

Og jeg har igennem dette nået frem til, at der er en hårfin balance man skal finde frem til, så man ikke taber nogle undervejs i undervisningen.

Med afsæt i 2 tekster af Astrid Lindgren har jeg fået eleverne igennem et forløb, der mundede ud i at eleverne fik mulighed for at fordybe sig i teksten, arbejde med perspektivskifte og indre billeddannelse.

Som en del af at give alle i klassen en stemme var der også særligt fokus på demokrati på klasseniveau.

Det har været et rigtigt spændende forløb, og jeg håber min DIGI-talk og mit professionsessay kan være med til at inspirere jer i jeres undersøgelser.

Min DIGI-talk

God læsning,

Caroline Sihm

Deltagelse i børnehøjde – når litteraturundervisning skal favne alle

Hej medstuderende.

I denne undersøgelse arbejder jeg med, hvordan man som lærer kan planlægge, gennemføre og evaluere en litteraturundervisning, der giver alle elever mulighed for deltagelse og dannelse.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan jeg skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturdidaktiske, varierede aktiviteter i arbejdet med “Lille frøken Pingelpot”, så eleverne gives mulighed for indlevelse i værket og for at perspektivere til eget liv i et dannelsesperspektiv? 

Med afsæt i arbejdet med bogen ’’Lille Frøken Pingelpot’’ af Marianne Iben Hansen og SMTTE-modellen har jeg udviklet et undervisningsforløb, hvor kreativitet, æstetik og tydelig struktur spiller en central rolle.

Jeg har været optaget af, hvordan elever gennem billeder, kropslige udtryk og samarbejde kan deltage på egne præmisser – og hvordan deres handlinger kan tolkes som meningsfulde ytringer, også når de ikke er sproglige.

Undersøgelsen er teoretisk funderet i bl.a. Christina Holm Poulsen, Mette Molbæk, Janne Hedegaard Hansen, og Skovbjerg & Lieberoths arbejde med deltagelse, fællesskab og kreative læringsmiljøer.

Jeg håber, at opgaven kan inspirere til refleksion over, hvordan vi som lærere kan arbejde inkluderende med litteratur – og hvordan vi opdager og rummer de udtryk, eleverne måske ikke selv har sprog for.

Min DIGI-talk

God læsning

Mange hilsner

Nanna Cecilie Aalestrup van Oosterhout

Når elever bliver forfattere – handlings- og procesorienteret skriveundervisning i dansk i 3. klasse

Hej medstuderende

Jeg har udarbejdet et professionsessay på baggrund af følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan en differentieret handlings- og procesorienteret skriveundervisning stilladsere elevernes skriveproces i 3. klasse og dermed understøtte elevernes skriveidentitet og mestringsforventninger?

I dette professionsessay undersøger jeg, hvordan en differentieret, handlings- og procesorienteret skriveundervisning kan stilladsere elevernes skriveproces i 3. klasse – med særligt fokus på at understøtte deres skriveidentitet og mestringsforventninger. Med afsæt i mit praktikforløb og konkrete undervisningserfaringer reflekterer jeg over, hvordan man som dansklærer kan rammesætte skriveprocesser, der motiverer, inkluderer og giver eleverne mod på at udtrykke sig skriftligt. Essayet giver indblik i både teoretiske perspektiver og praksisnære greb, som kan inspirere andre til lignende forløb.

Læs med, og få inspiration til, hvordan du som dansklærer kan arbejde differentieret og procesorienteret med elevers skrivelyst, skriveidentitet og tro på egne evner.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Mathilde

Udvikling af mundtlighed i engelskfaget

Hej medstuderende

Jeg har udarbejdet dette professionsessay i Engelsk.

Jeg har været tilknyttet to 8. klasser på en skole på Frederiksberg. Jeg har kørt et mini-forløb af 4 lektioner i begge klasser. Derved har jeg haft mulighed for at afprøve forløbet i forskellige klassemiljøer med forskellige dynamikker.

Mit ønske har været at støtte elevernes udvikling i mundtlighed samt deres faglige selvværd, ved at planlægge en inddragende undervisning, hvor eleverne oplever et ansvar for egen læring og for klassefælleskabet.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

”Hvordan kan jeg anvende SMTTE-modellen, elementer fra undervisning i mundtlighedscirklen og det demokratiske samtalerum i Padlet til at planlægge, gennemføre og evaluere et forløb til at understøtte elevernes udvikling af mundtlig sprogfærdighed, hvor jeg arbejder med inklusion ved at fokusere på elevernes stærke sider?”  

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Benedicte

Når litteraturen bliver for alle: Demokratiske klasserum i dansk

Hej medstuderende

Jeg har udarbejdet et professionsessay på baggrund af følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan kan jeg med afsæt i SMTTE-modellen udarbejde et inkluderende litteraturforløb i dansk i indskolingen, hvor eleverne arbejder undersøgende med litteraturen gennem involverende aktiviteter, der giver alle elever mulighed for at deltage i det demokratiske klasserum?

Hvordan skaber man en dansklektion, hvor alle elever føler sig set, hørt og inkluderet?

I mit professionsessay undersøger jeg, hvordan litteraturundervisningen i indskolingen kan blive et rum, hvor alle elever – uanset deres faglige niveau – kan deltage aktivt og undersøgende. Med afsæt i min praktik har jeg udviklet et inkluderende litteraturforløb, der gennem dialog, kreative aktiviteter og samarbejde, giver plads til forskellige perspektiver og læringsstile. Målet er at skabe et demokratisk klasserum, hvor alle elever får mulighed for at udtrykke sig og opleve glæden ved litteraturen.

Læs med, og få inspiration til, hvordan du kan skabe en undervisning, der favner alle i danskfaget.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Mathilde

Alle børn skal kunne deltage i danskundervisningen

Hej alle!

Jeg har igennem min praktik 1. undersøgt, hvordan forskellige undervisningssettings og kontekster har indflydelse på børnenes læring samt deltagelsesmuligheder.

Det har været rasende interessant at arbejde med og givet mig en større indsigt i, hvordan jeg arbejder med planlægning af allerede fra start succesfuld målrettet undervisning.

Min undersøgelse bragte mig vidt omkring og var en stor fornøjelse at arbejde med.

Jeg arbejdede med essayet tværfagligt for modulerne Pædagogisk psykologi og Dansk Etape 1.

Min DIGI-talk

Jeg håber, at mit essay og min undersøgelse kan inspirere nogle af jer.

Kæmpe hilsener Christian.

Et litteraturforløb med sten, saks og papir!

Kære medstuderende

Jeg har i faget dansk yngste arbejdet med billedbogen: “Legenden om sten, saks, papir´´ af Drew Daywalt. Og i den forbindelse har jeg haft fokus på de konkrete artefakter i undervisningen. Her har jeg ville undersøge om de har betydning for forståelsen af tingseventyr. Til dette har jeg fået inspiration fra `de fem faser´, der helt naturligt griber ind i hinanden.

Min DIGI-talk

Jeg håber, at det kan give lidt inspiration.

Venlig hilsen Anne

4. klasses elever laver folkeeventyr

Når man går i 4. klasse skal eventyr helst slutte med ordene “slut, prut, finale”…

Kære medstuderende! 

Her har I mit professionsessay for modulerne ADDU, AUK og DAU Literacy. Det har været et spændende arbejde at dykke ned i teori, for derefter selv at udvikle et undervisningsforløb og gennemføre det i en skøn 4. klasse.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i genren folkeeventyr i en 4. klasse, med fokus på at eleverne instrueres via digitale medier, samt eleverne skriver deres eget eventyr? 

Det var en sand fornøjelse at se og høre eleverne arbejde flittigt med deres eventyr. Den efterfølgende analyse af eventyrene var bestemt heller ikke kedelig, hvilket der også er et eksempel på i mit professionsessay. En lille tekst, kan fortælle så utroligt meget om skribenten – sikke et indblik man, som dansklærer, kan få i andre mennesker!   

Min DIGI-talk

Jeg håber, der er noget, du kan bruge! 

Mange hilsner Karina Vesterdal