Jeg fik i min undersøgelse en unik mulighed for at behandle og afprøve teori og metoder for, hvordan man arbejder med en klasse, der ikke har lyst til at deltage i undervisningen.
Jeg viser, hvordan man, ved hjælp af handlingsorienteret undervisning og dialogisk pædagogik, kan skabe en ny start, hvor de elever, der normalt gør modstand på undervisningen, pludselig får en mulighed for at blive inviteret ind i læringsfællesskabet på ny.
Teorien virkede og eleverne greb muligheden for at indgå i læringsfællesskabet, og vi fik en enormt interessant og givende debat, og de fik skabt nogle flotte elevprodukter. Du kan se nogle af elevproduktionerne sidst i mit professionsessay.
Jeg viser i dette essay, hvordan der ikke som sådan findes onde børn, men derimod misforståede børn.
Når man går i 4. klasse skal eventyr helst slutte med ordene “slut, prut, finale”…
Kære medstuderende!
Her har I mit professionsessay for modulerne ADDU, AUK og DAU Literacy. Det har været et spændende arbejde at dykke ned i teori, for derefter selv at udvikle et undervisningsforløb og gennemføre det i en skøn 4. klasse.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i genren folkeeventyr i en 4. klasse, med fokus på at eleverne instrueres via digitale medier, samt eleverne skriver deres eget eventyr?
Det var en sand fornøjelse at se og høre eleverne arbejde flittigt med deres eventyr. Den efterfølgende analyse af eventyrene var bestemt heller ikke kedelig, hvilket der også er et eksempel på i mit professionsessay. En lille tekst, kan fortælle så utroligt meget om skribenten – sikke et indblik man, som dansklærer, kan få i andre mennesker!
Jeg har i modulet Dansk, 1.-6. klasse, sprog og genrer, valgt at lave en undersøgelse, som beskæftiger sig med elevernes inferensdannelse.
Inferensdannelse handler om at skabe sammenhænge og nye betydninger ud fra de informationer, vi får, når vi læser – det handler om at udfylde de tomme pladser i teksten. Inferensdannelsen er vigtig for vores tekstforståelse og evne til fortolkning af en tekst, og derfor er det også centralt at have fokus på at støtte eleverne i at udvikle evnen til at danne inferenser, når de læser… samtidig kan en god tekstforståelse også være med til at skabe læseglæde, hvilket jo er en del af danskfagets formål.
Med udgangspunkt i den litteratur, jeg har læst i modulet, blev jeg nysgerrig på at undersøge, hvordan man kan arbejde med analyse og fortolkning af tekster gennem samtaler i grupper med henblik på at støtte elevernes inferensdannelse. Jeg har derfor udformet et undersøgelsesspørgsmål, der hedder:
”Hvordan kan dialog/samtale understøtte elevernes inferensdannelse af en litterær tekst i 6. klasse?”
Har du lyst til at læse mere om, hvordan jeg valgte at gribe min undersøgelse an, hvad der gik godt, og hvad der kunne være bedre? eller leder du efter inspiration til hvordan man evt. kan bruge skoletube-værktøjerne i sit essay? så er du velkommen til at kigge med i denne opgave…
Når jeg har undervist i faget tysk, har jeg ofte oplevet, at eleverne er meget tilbageholdende med at sige noget i undervisningen. Uanset hvad der skyldes denne mangel på aktiv deltagelse, er det en lærers opgave at skabe en undervisning, som er meningsfuld for eleverne og som de har lyst til at deltage aktivt i. Teori om fremmedsprogsdidaktik viser, at autentiske kommunikationssituationer i undervisningen er vejen frem, når man skal understøtte elevernes aktive deltagelse og sprogtilegnelse. Spørgsmålet om, hvordan man i praksis kan skabe autentisk kommunikation på tysk i klasseværelset – hvor eleverne jo normalt helst taler dansk sammen – har derfor optaget mig meget.
Da jeg fik valgfaget gamebased playful learning fik jeg øjnene op for det potentiale inddragelsen af leg og spil i undervisningen har. Derfor besluttede jeg at bruge teori og metoder fra modulet i tilknytning til mit arbejde i tyskfaget, og jeg valgte at arbejde med problemformuleringen:
Hvordan kan en tilgang med gamebased playful learning bruges til at skabe situationer med autentisk kommunikation i undervisningen?
Professionsproduktet i dette blogindslag peger på, hvordan arbejdet med Minecraft Education Edition kan skabe grundlag for autentisk kommunikation i tyskfaget, sådan at elevernes deltagelse i undervisningen understøttes. Jeg kommer med et konkret bud på, hvordan man kan gennemføre en dobbeltlektion med brug af Minecraft Education Edition i tyskundervisningen. Samtidig identificerer jeg nogle af de udfordringer, der opstår når man skal gennemføre en sådan ’utraditionel’ undervisning, og jeg kommer med nogle forslag til, hvordan man kan bruge min undersøgelses resultater til at udvikle undervisningen i tysk fremover – sådan at vi sikrer, at eleverne både bliver dygtige til tysk og modtager undervisning, der giver adgang til ”oplevelse, fordybelse og virkelyst” (Folkeskolens formålsparagraf, stk. 2).
Du kan læse mit professionsessay neden. Mit professionsessay er et PDF-dokument lavet ud fra Bookcreator – hvorved du kan læse mit professionsessay, selvom jeg nu er færdig som studerende på Den digitale læreruddannelse:
Efter et umådeligt spændende og inspirerende arbejde, samt forløb med, at udvikle dette professionsessay i modulerne ADDU, AUK og dansk, vil jeg gerne dele det med dig. Hvis du finder filosofi med børn eller dialogisk læsning tiltalende eller synes der skal fremstilles flere digitale elevprodukter, så finder du måske også dette professionsessay ekstra interessant?
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i indskolingen, hvor børnene arbejder med ”anderledeshed” via litteraturlæsning, der ender ud i at børnene fremstiller e-bøger med afsæt i de filosofiske samtaler?
Min undersøgelse er foretaget i en 2.klasse og omhandler netop dialogisk læsning med fokus på fænomenet ”anderledeshed”, filosofisk tænkning og samtale for at belyse fænomenet ”anderledeshed” og digitale multimodale elevprodukter som havde fokus på elevernes egen læring af undervisningsforløbet.
I min undersøgelse i folkeskolen har jeg arbejdet i dansk, hvor fokus har været på eventyr og herunder emnet venskab.
Mit undervisningsforløb har taget udgangspunkt i Immanuel Klafkis teori om kategorial dannelse, didaktik 2.0 og Louise Nabe-Nielsens fasemodel inden for den filosofiske tænkning. Dermed lagde jeg meget vægt på, at børnene selv fik lov til at tænke sig til eventyrets budskab og dets forbindelse med emnet venskab. Dette skulle nemlig bruges til at udvikle deres eget eventyr baseret på H.C Andersens ”Den grimme ælling”.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles undervisning i mellemtrinnet i dansk med afsæt i Klafkis almen dannelsesteori, hvor eleverne arbejder med emnet venskaber via eventyr og digitale medier?
Det var meningen at eleverne skulle arbejde digitalt på BookCreator, men da deres abonnement til Skoletube ikke var startet under mit undersøgelsesforløb, måtte de lave bøgerne i analog forstand, hvorefter jeg selv har lagt bøgerne ud på et bibliotek på app’en.
Jeg har planlagt og gennemført en undervisning i faget dansk på den lokale folkeskole, i 1. og 2. klasse i mine fag ADDU og AUK. Undervisningsforløbet har jeg forklaret for børnene i følgende E-bog og det med såvel tekst og billeder som indtaling, hvorved alle eleverne kunne forstå, hvad vi skulle arbejde med.
Jeg blev hurtigt på uddannelsen grebet og inspireret af Célestin Freinet. Derfor mit undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles Freinet-inspireret danskundervisning i indskolingen, hvor eleverne lytter til en lydbogs-historie for efterfølgende at fortælle deres egen historie i deres egen e-bog?
I min undersøgelse fylder frihed overvejende. For hvor meget frihed er muligt for os at give, indenfor de rammer vi samtidig skal arbejde indenfor? Og i sidste ende – Kan vi finde ud af det qua vores egen dannelse og mønstre?
Både undervisning, metoder og læremidler har ændret sig gennem tiden. Det mærker forældre også, når de skal hjælpe deres børn med deres lektier. Det gør sig især gældende i matematikundervisningen, hvor forældre kun kan hjælpe til et vist punkt med dét som de kan huske fra deres skoletid.
En introduktion til regnestrategier kunne foregå ved at eleverne selv beskriver det for deres forældre. For at motivere eleverne vælger jeg at denne beskrivelse skal udarbejdes ved hjælp af digitale læremidler (samskrivning i Bookcreator).
Dermed lyder mit undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles matematikundervisning i indskolingen, hvor børnene forklarer deres forældre hvordan de udregner regnestykker i skolen i dag og det via elektroniske tegneserieprogrammer?
