Hvordan kan jeg sikre eleverne deltagelsesmuligheder og en demokratisk stemme ud fra arbejde med ordforrådstilegnelse via digitale værktøjer i engelsk?
Jeg har arbejdet ud fra spørgsmålet om dette, ved at bruge Padlet som et hjælpeværktøj til mig som lærer, til at rammesætte dagen, hvorfra eleverne sad individuelt og arbejdede, til efterfølgende at præsenterer deres arbejde i grupper.
Ud fra teoretikere også nævnt i min DIGI-talk er der mange meninger til brugen af IT som undervisningsform. Ud fra de danske ICILS-undersøgelser har jeg formuleret dette spørgsmål:
Er opbakningen af brugen af IT i undervisningen faldende, fordi digital dannelse bliver brugt forkert?
Der er øjeblikke i lærerarbejdet, hvor teori og virkelighed pludselig står tæt nok på hinanden til at noget nyt begynder at røre på sig. Sådan et øjeblik opstod for mig midt i et sociologiforløb, der både blev formet af politisk uro (jeg skulle have været i praktik i Tanzania, der blev aflyst grundet uro i landet) og en tilbagevenden til en skole, jeg troede, jeg kendte.
I denne lidt skæve ramme forsøgte jeg at skabe et undervisningsrum, hvor sociologiske begreber ikke bare hang i luften som abstrakte begrebsskyer, men landede i elevernes egen hverdag, i deres spirende identiteter og i alle de stille og stormfulde steder, hvor ungdomslivet folder sig ud.
I essayet tager jeg dig med ind i arbejdet med et sociologiforløb i 9. klasse, hvor eleverne undersøger senmodernitetens løfter og knaster.
Du får indblik i, hvordan jeg planlagde, gennemførte og tilpassede undervisningen i en tidspresset og omskiftelig praksis, og hvordan elevernes egne stemmer – i blogindlæg, interviews, podcasts og små digitale spor – blev nøgler til at forstå deres møde med individualisering, frisættelse, pres og muligheder.
Undervejs deler jeg både de didaktiske valg, der bar forløbet frem, og de situationer, der krævede mod, spontanitet og dømmekraft.
Hvis du har lyst til at se, hvordan sociologisk teori kan få liv i et klasselokale præget af både mod, usikkerhed, humor og digitale vaner, så inviterer jeg dig med ind i min undersøgelse. Måske vil du, ligesom jeg, opdage noget overraskende om både eleverne, faget og den tid, vi alle sammen forsøger at finde fodfæste i.
I dette professionsessay undersøges hvordan et historieforløb kan integreres i et eksisterende billedkunstforløb for at styrke elevernes historiebevidsthed.
Forløbet er tilrettelagt som et undersøgende og æstetisk læringsforløb, hvor eleverne gennem analyse, kropslig deltagelse, billedproduktion og refleksion arbejder med at forbinde fortid, nutid og fremtid.
Planlægningen tager afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel og kobler de to fag via to historiske malerier fra de aktuelle udstillinger “Plantefeber” som fælles artefakt.
Læringsmålene forankres i Fælles Mål for både historie og billedkunst, og digitale redskaber anvendes som støtte for fordybelse.
I gennemførelsen arbejder eleverne først med kildeanalyse gennem kilde-løb og en historisk fortælling, hvor de lærer at skelne mellem levn og beretning og udvikler kritisk historisk bevidsthed. Dernæst udfører de reenactment af malerierne, hvilket giver nærhed til fortiden gennem kropslig og æstetisk fordybelse. Her skaber eleverne virkelig en nutidig fortolkning af et historisk udtryk og bliver medskabere af historien.
Hvordan kan man arbejde med mundtlighed, digital dannelse og deltagelsesmuligheder i en engelsktime på en tysk grundskole? Det satte jeg mig for at undersøge i mit professionsessay, hvor jeg med afsæt i SMTTE-modellen og Task-Based Learning planlagde et undervisningsforløb om oracy og digitale udtryksformer.
Udgangspunktet var elevernes egne erfaringer med engelsk fra TikTok og sociale medier, og hvordan disse kan inddrages i undervisningen. Ved hjælp af platformen Padlet og kreative opgaver, hvor eleverne skulle indtale engelske sætninger med forskellige accenter og stilarter, lykkedes det at skabe et rum, hvor alle elever kunne få en stemme, også dem, der normalt ikke fylder i den mundtlige undervisning.
Forløbet gav anledning til refleksioner om inklusion, positionering og tryghed, og ikke mindst om, hvordan vi som lærere kan møde eleverne der, hvor de er, og samtidig invitere dem ind i et sprogligt fællesskab, hvor deres digitale hverdag bliver en ressource også i undervisningen 😉
I denne undersøgelse arbejder jeg med, hvordan man som lærer kan planlægge, gennemføre og evaluere en litteraturundervisning, der giver alle elever mulighed for deltagelse og dannelse.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan kan jeg skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturdidaktiske, varierede aktiviteter i arbejdet med “Lille frøken Pingelpot”, så eleverne gives mulighed for indlevelse i værket og for at perspektivere til eget liv i et dannelsesperspektiv?
Med afsæt i arbejdet med bogen ’’Lille Frøken Pingelpot’’ af Marianne Iben Hansen og SMTTE-modellen har jeg udviklet et undervisningsforløb, hvor kreativitet, æstetik og tydelig struktur spiller en central rolle.
Jeg har været optaget af, hvordan elever gennem billeder, kropslige udtryk og samarbejde kan deltage på egne præmisser – og hvordan deres handlinger kan tolkes som meningsfulde ytringer, også når de ikke er sproglige.
Undersøgelsen er teoretisk funderet i bl.a. Christina Holm Poulsen, Mette Molbæk, Janne Hedegaard Hansen, og Skovbjerg & Lieberoths arbejde med deltagelse, fællesskab og kreative læringsmiljøer.
Jeg håber, at opgaven kan inspirere til refleksion over, hvordan vi som lærere kan arbejde inkluderende med litteratur – og hvordan vi opdager og rummer de udtryk, eleverne måske ikke selv har sprog for.
Hvordan kan onlineundervisning i dansk skabe både faglig fordybelse og sociale forbindelser – selv når eleverne er spredt over hele Europa?
I denne praksisundersøgelse udforsker jeg potentialet i selvfremstillende filmproduktion som metode til at styrke både elevens narrative færdigheder, digitale dannelse og deltagelse i et online fællesskab.
Undervisningsforløbet tager afsæt i arbejdet med korte faktafortællinger, hvor eleverne bruger personlige erfaringer som afsæt for multimodale filmproduktioner. Med Padlet som fælles læringsrum og Zoom som ramme udvikler eleverne æstetiske udtryk og giver hinanden respons – og noget overraskende opstår der et trygt og respektfuldt fællesskab, hvor også de stille stemmer bliver hørt.
Undersøgelsen viser, hvordan kreative og didaktisk bevidste valg kan gøre onlineundervisning til en levende, nærværende og meningsfuld undervisningsform. Essayet er oplagt læsning for lærerstuderende og undervisere, der ønsker inspiration til at arbejde med multimodalitet, film, dialogisk undervisning og digitale fællesskaber i danskfaget.
Jeg har udarbejdet dette professionsessay i Engelsk.
Jeg har været tilknyttet to 8. klasser på en skole på Frederiksberg. Jeg har kørt et mini-forløb af 4 lektioner i begge klasser. Derved har jeg haft mulighed for at afprøve forløbet i forskellige klassemiljøer med forskellige dynamikker.
Mit ønske har været at støtte elevernes udvikling i mundtlighed samt deres faglige selvværd, ved at planlægge en inddragende undervisning, hvor eleverne oplever et ansvar for egen læring og for klassefælleskabet.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
”Hvordan kan jeg anvende SMTTE-modellen, elementer fra undervisning i mundtlighedscirklen og det demokratiske samtalerum i Padlet til at planlægge, gennemføre og evaluere et forløb til at understøtte elevernes udvikling af mundtlig sprogfærdighed, hvor jeg arbejder med inklusion ved at fokusere på elevernes stærke sider?”
I denne undersøgelse har jeg afprøvet et danskforløb omhandlende faglig læsning med Karen Blixen som hovedperson.
Forløbet inddeles i før-, under- og efterlæsningssekvenser, hvor eleverne skulle arbejde både analogt og digitalt og hvor slutproduktet var et escape room.
Jeg udviklede forløbet ud fra teori om læsning, literacy, gamification og konstruktivistisk læringsteori.
Formålet var at skabe oplevelsen af meningsfuld læsning og at aktivere motivationen for arbejdet med en fagtekst. Derudover var hensigten at undersøge, hvordan man kunne stilladsere eleverne sådan de udviklede på deres evne til inferensdannelse og tekstforståelse.
Undersøgelsen viste det muligt at skabe et læringsrum, der inkluderede og fagligt udfordrede alle – elever med højt niveau samt elever med dysleksi.
Eleverne gav positiv feedback og jeg oplevede det også selv som et sjovt og motiverende forløb for mig som lærerstuderende.
Jeg har i min undersøgelse gennemført et danskfagligt skriveforløb med inddragelse af kunstig intelligens i en 7. klasse.
Indledningsvist gennemførte jeg et klassisk skriveforløb efter TLC-modellen med fokus på proces, vejledning og feedback undervejs.
Afslutningsvist tilføjede jeg en ekstra fase, hvor eleverne gentog skriveopgaven med hjælp fra chatgpt.
Mit mål var altså både at arbejde med konkrete skrivefærdigheder og samtidig styrke elevernes kritiske stillingtagen til anvendelse af Chatgpt. Det første lykkes godt, det andet slet ikke.
I min digi-talk og i mit professionsessay reflekterer jeg over, hvorfor det blev svært.
Med afsæt i min egen demotiverede folkeskoleoplevelse med klassisk litteraturundervisningsdidaktik i dansk, havde jeg sat mig for at undersøge, hvordan man skaber en undervisning, der ikke er begrænset af lærerens mesterfortolkninger og tanken om, at der kun er et korrekt svar.
Dette byggede jeg videre på via forskningsdata og -teori om motivation, og tilrettelagde det efter undersøgelsesorienteret litteraturpædagogik. Særligt har jeg i denne undersøgelse eksperimenteret med ikke at analysere elevernes forudsætninger, således eleverne ikke blev begrænset af mine egne forudindtagede holdninger og bedømmelser af deres profiler.
Der blev produceret foldebøger, handlingstidslinjer, brevkassespørgsmål, lydoptagelser og filosoferende samtaler. Eleverne fik frihed til selv at sætte bl.a. niveau og grupper, hvilket de tog konstruktivt imod. Det blev til en spændende og sjov undersøgelse i praksis.
