Jeg har i min undersøgelse gennemført et danskfagligt skriveforløb med inddragelse af kunstig intelligens i en 7. klasse.
Indledningsvist gennemførte jeg et klassisk skriveforløb efter TLC-modellen med fokus på proces, vejledning og feedback undervejs.
Afslutningsvist tilføjede jeg en ekstra fase, hvor eleverne gentog skriveopgaven med hjælp fra chatgpt.
Mit mål var altså både at arbejde med konkrete skrivefærdigheder og samtidig styrke elevernes kritiske stillingtagen til anvendelse af Chatgpt. Det første lykkes godt, det andet slet ikke.
I min digi-talk og i mit professionsessay reflekterer jeg over, hvorfor det blev svært.
Med afsæt i min egen demotiverede folkeskoleoplevelse med klassisk litteraturundervisningsdidaktik i dansk, havde jeg sat mig for at undersøge, hvordan man skaber en undervisning, der ikke er begrænset af lærerens mesterfortolkninger og tanken om, at der kun er et korrekt svar.
Dette byggede jeg videre på via forskningsdata og -teori om motivation, og tilrettelagde det efter undersøgelsesorienteret litteraturpædagogik. Særligt har jeg i denne undersøgelse eksperimenteret med ikke at analysere elevernes forudsætninger, således eleverne ikke blev begrænset af mine egne forudindtagede holdninger og bedømmelser af deres profiler.
Der blev produceret foldebøger, handlingstidslinjer, brevkassespørgsmål, lydoptagelser og filosoferende samtaler. Eleverne fik frihed til selv at sætte bl.a. niveau og grupper, hvilket de tog konstruktivt imod. Det blev til en spændende og sjov undersøgelse i praksis.
Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i modulerne ADDU og AUK, hvor jeg tager udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: “Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles engelskundervisning i mellemtrinnet, hvor børn i Tanzania og Tyskland kommunikerer med hinanden i en padlet om hverdagsemner, som eleverne selv vælger?”
Sammen med en medstuderende fra Zanzibar i Tanzania fik jeg oprettet en padlet, som bro mellem to klasser, som sidder over 7000km fra hinanden. Gennem denne padlet fik eleverne mulighed for at kommunikere med jævnaldrende om forskellige emner, som vedrører deres hverdag.
Undervisningen tog udgangspunkt padletten, hvor eleverne fra Tyskland og Zanzibar har lagt spørgsmål og produkter op til forskellige emner, som de efterfølgende kunne kommentere, like og spørge videre ind til, hvorigennem der opstod en kommunikation mellem eleverne med udgangspunkt i deres egen hverdag og emner, de er interesseret i.
Her er mit professionsessay for modulerne ADDU og AUK. Jeg har i forbindelse med min undersøgelse udarbejdet et forløb om venskab, som jeg afprøvede i en 2. klasse.
Til min undersøgelse havde jeg følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret undervisning i dansk, hvor eleverne instrueres via digitale medier med fokus på elevaktiverende læring?
Mit fokus var derfor på, at jeg gerne ville opbygge undervisningen på en sådan måde, at eleverne ville komme til at være aktivt deltagende i undervisningen. Dette gjorde jeg ved brugen af handlingsorienteret didaktik, en filosofisk undringsproces og Loop-modellen. Hertil var der også tanker om inddragelse af Padlet og Pixton, men manglende computere gjorde at en omsadling var nødvendig og i stedet blev arbejdet analogt.
Jeg håber I kan finde inspiration fra min undersøgelse!
I første øjeblik virker det som en uovervindelig udfordring at skulle udvikle god undervisning efter bare nogle få måneder på studiet. Alle mulige spørgsmål dukker op undervejs: Hvilket fag skal jeg vælge? Hvilke mål vil jeg arbejde hen imod? Hvordan skifter man bedst mellem aktiviteter i løbet af timen? Hvad nu, hvis noget går galt?
Fremadrettet vil jeg rigtig gerne være den underviser, der drøfter de forskellige religiøse, etiske og filosofiske emner med eleverne, så mit forløb havde til hensigt at indgå i en filosofisk samtale hvor eleverne skulle udarbejde en Padlet samt en fysisk plakat om hvad det vil sige, at hjælpe andre.
Vi befinder os i en 4. klasse i Tyskland og jeg havde et skønt forløb, hvor det blev nødvendigt at re-didaktisere i løbet af undervisningen. Det var en ære at få lov til at føre en virkelig skøn samtale med eleverne og se dem udvikle deres tanker til tegninger.
Læs gerne nærmere om:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfaglig undervisning i engelsk og kristendomskundskab, hvor eleverne udarbejder en padlet om hvad det vil sige at gøre en god gerning?
Billede fra vores padlet med elevernes tegninger og indtalinger. Se den fulde padlet i mit professionsessay.
Kære medstuderende!
Da jeg selv har fundet stor inspiration og guidning her på DIGI-bloggen, synes jeg kun det er på sin plads, at jeg selv deler mit eget første professionsessay med jer!
Min undersøgelse fandt sted i en skøn 1. klasse med en enorm forskel i elevernes forudsætninger, hvilket tydeligt fremgår af min Padlet. Formålet med undersøgelsen var at eleverne skulle få et indblik i hvad deres fremtid kunne bringe i forhold til uddannelse og job, men lige så meget at give dem en forståelse af tidligere generationers, forældre og bedsteforældre, forudsætninger, jobs og uddannelse.
Jeg udformede min undersøgelse ud fra fagene ADDU og AUK, her fandt jeg stor inspiration fra både Freinets tanker om ”learn by doing” tilgangen og John Deweys teorier om vigtigheden af kommunikation som kilde til viden.
Jeg havde planlagt et forløb bestående af to dobbeltlektioner med 4 dages mellemrum, da det var essentielt for eleverne at have tid til at kunne foretage deres interviews af deres forældre eller bedsteforældre.
I min Padlet, som er linket i mit professionsessay, er der mulighed for at lytte til elevernes skønne fortællinger om deres egne fremtidsdrømme og hvad de senere erfarede ud fra samtaler med forældre/bedsteforældre.
Denne ko indgik i en af elevfortællingerne. Ingen dyr er kommet til skade under dette undervisningsforløb – heller ingen børn…
Kære medstuderende
I mit professionsessay har jeg arbejdet med undersøgelsesspørgsmålet: “Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret, differentieret musikundervisning i 3. klasse, hvor eleverne fremstiller digitale lydsekvenser til en historie?” i modulerne AUK og ADDU.
Eleverne skulle i forløbet kreere deres egne lydproduktioner og vælge passende billeder til en scene af klassens fælles historie, som skulle vises foran klassen og undergå faglig refleksion over deres valg. Programmet Soundation forsøgtes brugt, men blev erstattet med Imovie.
Forløbet gav særlig anledning til at stille skarpt på nogle af de muligheder, faldgruber og opmærksomhedspunkter, der kan være ved et sådant forløb.
Hermed mit først, ydmyge supplement til den store DIGI-blog 😊 Efter at ha’ fundet stor inspiration til mit arbejde på bloggen, syntes det naturligt selv at bidrage, i håb om at nogen kan benytte mit arbejde som lignende inspirationskilde.
Min undersøgelse blev gennemført i en 6. klasse på Koldby Skole i Nordjylland, i fagene dansk og natur/teknologi og tilhørende professionsessay i modulerne AUK og ADDU.
Mit udgangspunkt, inden undersøgelsesspørgsmålet blev formuleret, var et ønske om at stille spørgsmålet; ”Hvordan ser bæredygtighed i virkeligheden?” og at arbejdet med dette spørgsmål, skulle have en handlingsorienteret og udforskende tilgang. Jeg tog kontakt til en lokal virksomhed (STRANDET i Vorupør), som bl.a. laver såkaldte strand-rens, hvor de tager skoleklasser med på stranden, samler affald og giver børnene (og de voksende) en indsigt i den byrde plast påtvinger vores natur. Undersøgelsesspørgsmålet kom til at lyde således;
”Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles en tværfaglig, handlingsorienteret dansk-og natur/teknologiundervisning, hvor eleverne producerer informations-/reklamefilm for en lokal virksomhed, der arbejder med bæredygtig produktion og vejledning?”
Jeg har i modulet Dansk, 1.-6. klasse, sprog og genrer, valgt at lave en undersøgelse, som beskæftiger sig med elevernes inferensdannelse.
Inferensdannelse handler om at skabe sammenhænge og nye betydninger ud fra de informationer, vi får, når vi læser – det handler om at udfylde de tomme pladser i teksten. Inferensdannelsen er vigtig for vores tekstforståelse og evne til fortolkning af en tekst, og derfor er det også centralt at have fokus på at støtte eleverne i at udvikle evnen til at danne inferenser, når de læser… samtidig kan en god tekstforståelse også være med til at skabe læseglæde, hvilket jo er en del af danskfagets formål.
Med udgangspunkt i den litteratur, jeg har læst i modulet, blev jeg nysgerrig på at undersøge, hvordan man kan arbejde med analyse og fortolkning af tekster gennem samtaler i grupper med henblik på at støtte elevernes inferensdannelse. Jeg har derfor udformet et undersøgelsesspørgsmål, der hedder:
”Hvordan kan dialog/samtale understøtte elevernes inferensdannelse af en litterær tekst i 6. klasse?”
Har du lyst til at læse mere om, hvordan jeg valgte at gribe min undersøgelse an, hvad der gik godt, og hvad der kunne være bedre? eller leder du efter inspiration til hvordan man evt. kan bruge skoletube-værktøjerne i sit essay? så er du velkommen til at kigge med i denne opgave…
Jeg har selv haft stor glæde af DIGI-bloggen, både undervejs i min skrivning og inden jeg påbegyndte mit professionsessay. Jeg har derfor valgt at dele min undersøgelse her, da jeg håber den kan inspirere og give lidt ro, i tilfælde af at I er lige så spændte og nervøse, som jeg var.
Min undersøgelse fandt sted i en 4. klasse på en folkeskole, i fagene dansk og kristendomskundskab. Professionsessayet er udviklet i modulerne AUK og ADDU, med et handlingsorienteret, digitalt og filosofisk fokus.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følger:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfaglig, handlingsorienteret undervisning i dansk og kristendom, hvor eleverne udarbejder et digitalt produkt om, hvad det vil sige at være et godt menneske?
I min undersøgelse tilstræbte jeg mig med eleverne at besvare spørgsmålet om, hvad et godt menneske er. Sammen dykkede vi ned i emnet fra en række forskellige vinkler, med afsæt i et væld af undervisningsmetoder og udvikling af digitale handlingsprodukter.
