Aktiv lytning i engelskfagte i et inkluderende demokratisk klasserum i New Zealand

Kære medstuderende,
Jeg har udarbejdet dette professionsessay i Engelsk.
Jeg har været tilknyttet en New Zealandsk blandet 6. og 7. klasse, da jeg bor i New Zealand. Vil du på et tidspunkt samarbejde med mig og en New Zealandsk klasse i engelskundervisning, må du endelig skrive til mig:-)

Jeg har haft fokus på aktiv lytning og inklusion i min undersøgeles.
Med andre ord har jeg tilrettelagt et undervisningsforløb, hvor jeg ønsket, at mine elever lytter aktivt igennem meningsskabende aktiviteter for at opnå faglig udvikling. 
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følger:

Hvordan kan Hiim og Hippes relationsmodel anvendes til at planlægge, gennemføre og evaluere et forløb i engelsk til at understøtte elevernes udvikling af anvendelige lyttestrategier gennem meningsskabende aktiviteter i et inkluderende klasserum, hvor alle børn har en stemme? 

Min DIGI-talk lavet i Powtoon

Mange hilsner fra den anden side af kloden

Maja

Hvorfor lære at skrive, når AI kan gøre det bedre? Et genrepædagogisk skriveforløb i 7. klasse – med og uden kunstig intelligens

Hej

Jeg har i min undersøgelse gennemført et danskfagligt skriveforløb med inddragelse af kunstig intelligens i en 7. klasse.

Indledningsvist gennemførte jeg et klassisk skriveforløb efter TLC-modellen med fokus på proces, vejledning og feedback undervejs.

Afslutningsvist tilføjede jeg en ekstra fase, hvor eleverne gentog skriveopgaven med hjælp fra chatgpt.

Mit mål var altså både at arbejde med konkrete skrivefærdigheder og samtidig styrke elevernes kritiske stillingtagen til anvendelse af Chatgpt. Det første lykkes godt, det andet slet ikke.  

I min digi-talk og i mit professionsessay reflekterer jeg over, hvorfor det blev svært.

Lyt og læs mere nedenfor.

Min DIGI-talk

God fornøjelse.

Mange hilsner

Sara

Rablende reklamer: et scenariedidaktisk reklameforløb med fokus på reklamekneb, målgrupper og budskab i danskundervisningen

Hej alle sammen,

Min undersøgelse er et reklameforløb, som tager afsæt i scenariedidaktikken.

Forløbet består af en teoretisk del, hvor 6. og 7. klasses eleverne lærer om begreberne reklamekneb, målgrupper og budskab. I den praktiske del, som er baseret på scenariedidaktikkens principper, skal eleverne, i tremandsgrupper, forestille sig, at de ejer en minigolfbane på Kegnæs og ønsker at få flere besøgende.

Opgaven er at lave en billedreklame på Prezi Design, hvor de anvender begreberne fra den teoretiske undervisning. Ugen sluttedes af med et “reklamegalleri.”

Mange hilsner

Lykke