Jeg har i min undersøgelse gennemført et danskfagligt skriveforløb med inddragelse af kunstig intelligens i en 7. klasse.
Indledningsvist gennemførte jeg et klassisk skriveforløb efter TLC-modellen med fokus på proces, vejledning og feedback undervejs.
Afslutningsvist tilføjede jeg en ekstra fase, hvor eleverne gentog skriveopgaven med hjælp fra chatgpt.
Mit mål var altså både at arbejde med konkrete skrivefærdigheder og samtidig styrke elevernes kritiske stillingtagen til anvendelse af Chatgpt. Det første lykkes godt, det andet slet ikke.
I min digi-talk og i mit professionsessay reflekterer jeg over, hvorfor det blev svært.
Jeg har i denne undersøgelse arbejdet med, hvordan man kan stilladsere en skriveproces, så alle elever uanset niveau ved processens afslutning har et færdigt produkt. Gennem denne stilladsering har jeg haft fokus på gennem genrepædagogikken at introducere elever til afsender-modtager forhold og de sproglige virkemidler i tekster. Selve processen byggede jeg op omkring Loop-modellen.
Billede fra Minecraft Education Edition verdenen, som blev brugt i danskundervisningen
Kære medstuderende,
Jeg har i dansk modul 1 lavet en undersøgelse ud fra dette undersøgelsespørgsmål:
Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb med informerende tekster i 2. klasse, ved hjælp af Minecraft education og gamebased playful learning?
Udover jeg synes genrepædagogikken er en spændende vej ind i skriftsproget, så finder jeg også delen med gamebased playful learning spændende.
Jeg har tidligere lavet undersøgelse i Minecraft education edition, hvor jeg blev blæst bagover af hvad det kunne. Her viste det sig, at elevernes indstilling til opgaverne ændrede sig, der var oceaner af mulighed for undervisningsdifferentiering og sidst men ikke mindst, så var det super lærerigt for mig at benytte Minecraft som læremiddel. Det åbnede mine øjne for en alternativ tilgang, som jeg ville afprøve i faget dansk også.
Jeg blev ikke skuffet, det viste sig nemlig at den struktureret ramme, som genrepædagogikken skabte, sammenholdt med den kreative problemløsning med gamebased playful learning var en virkelig fin blanding.
Jeg håber, at det kan være med at til inspirere jer, til at give Minecraft education edition en chance 🙂
Det er min erfaring som dansklærer i en aldersintegreret gruppe på Kegnæs Friskole, at elever har meget lettere ved at tale end at skrive. Denne erfaring bakkes teoretisk op af Fibiger og Jørgensen i Tæt på Literacy. De skriver, at talesprog og skriftsprog er forskellige måder at kommunikere på samme sprog på. Der er en “kløft” imellem de to former for sprog, som selvfølgelig er baseret på mange faktorer. Ifølge forfatterne er den primære forskel dog, at det ene er auditivt, mens det andet er visuelt ved brug af skrifttegn (Fibiger & Jørgensen 2016: 54). Modulet Literacy har lært mig, at god skrivning er et håndværk, som alle skal tilegne sig. Det er altså noget, der skal læres, og det er lærerens arbejde at lære eleven at skrive (Kvithyld, Kringstad & Melby 2014: 7). Samtidig har modulet givet mig en masse redskaber til, hvordan jeg kan hjælpe eleverne overkomme denne “kløft.” Jeg kunne godt tænke mig at afprøve en af disse redskaber i min undersøgelse.
Spørgsmålet er nu hvilket redskab og hvilken undervisningssituation, jeg skal benytte. Hvert år deltager Storgruppen (6. og 7. klasse) fra Kegnæs Friskole i Berlingske Tidendes avisuge. Denne uge er højdepunktet i danskundervisningen, og eleverne glæder sig allerede fra skolestart til ugen. I avisens bedømmelseskriterier står der, at der lægges vægt på “variation i de journalistiske genrer” (https://aiu.dk/grundskole/nyhedsugen/bedommelseskriterier/webavis-bedommelse). Derudover fastslog Kevin Walsh, der er digital redaktionschef på Berlingske og med i dommerkomiteen, at de journalistiske færdigheder, som eleverne udviser, er vigtigst i bedømmelsen (K. Walsh, personlig kommunikation, 8. september 2020). Jeg fik ikke uddybet, hvad begrebet “journalistiske færdigheder” dækker over, men ud fra konteksten og de andre pointer Walsh lavede i workshoppen, går jeg ud fra, at det dækker over evnen til at skrive en velfunderet, originalt vinklet artikel med afsæt i de journalistiske genrer. Hvis jeg har ret i, at “journalistiske færdigheder” kræver kundskab i avisgenrer, så synes jeg, at forberedelse af eleverne til avisugen gennem genrepædagogikken ligger lige til højrebenet. Jeg vælger derfor dette fokus. Den argumenterende tekst er ofte vanskelig for elever, fordi eleverne skal væve tekstens emne sammen med deres egen holdning. Jeg vælger derfor at fokusere på denne genre i min undersøgelse. Dermed er jeg kommet frem til følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan jeg ved hjælp af genrepædagogikken kvalificere elevernes skrivning af argumenterende tekster? Eleverne går i henholdsvis 6. og 7. klasse.
Alle billederne i opgaven er lavet af mine elever.
