Lærerfaglig bacheloreksamen om Kunstig intelligens i Samfundsfag

Hej!

Mit bachelorprojekt udspringer af en grundlæggende interesse for samspillet mellem teknologi, magt og demokrati – og af en overbevisning om, at samfundsfag ikke kun handler om at formidle viden, men om at danne unge mennesker til borgere, der både kan forstå samfundet og være med til at præge det.


Jeg har i mange år været optaget af det spørgsmål, hvordan samfund overhovedet opstår: hvordan teknologiske nødvendigheder former fællesskaber, hvordan magt vokser frem, og hvordan kontrakter mellem menneske og stat gradvist bliver til politik og demokrati. I dag oplever jeg, at netop disse grundspørgsmål igen er højaktuelle – denne gang i mødet mellem kunstig intelligens, digitale platforme og demokratisk regulering.


For mig er lærerens rolle her dobbelt. På den ene side skal vi formidle viden om institutioner, love og systemer. På den anden side har vi et langt større ansvar: at åbne verden for eleverne og vise dem, at de ikke blot er brugere af teknologi og modtagere af regler, men borgere med mulighed for indsigt, stillingtagen og indflydelse. Undervisning rækker i den forstand langt ud over klasserummet – den former elevernes måde at se sig selv som demokratiske aktører på.

Projektet undersøger, hvordan undervisning i 8. klasse kan arbejde med EU’s digitale regulering, særligt Digital Services Act, som et konkret og elevnært udgangspunkt for demokratisk dannelse. Mit mål har været at vise, at selv komplekse EU-tekster og teknologiske problemstillinger kan gøres meningsfulde for elever, når de kobles til deres egen digitale hverdag og rammesættes didaktisk og etisk.


Et centralt princip i projektet er at anvende AI ikke som facitmaskine, men som didaktisk stillads og refleksionsgenstand. Eleverne arbejder både med teknologien og om teknologien for at udvikle kritisk tænkning, dømmekraft og forståelse for de magtstrukturer, der præger det digitale demokrati. På den måde bliver AI ikke blot et redskab, men et spejl for de demokratiske dilemmaer, eleverne selv er en del af.


For mig handler samfundsfag i sidste ende om mere end at formidle viden. Det handler om at give eleverne blik for, at de ikke blot lever i et samfund, men som borgere både kan forstå det og være med til at præge det. Når faget lykkes, opstår der et rum, hvor indsigt kan blive til stillingtagen – og stillingtagen til handlekraft.


Jeg håber, at projektet kan inspirere til videre arbejde med teknologi, demokrati og dannelse i samfundsfag – og bidrage til samtalen om, hvordan vi i skolen kan løfte faget til sit fulde potentiale som dannelsesrum for fremtidens demokratiske borgere.


Mange hilsner

Florin

Hvorfor lære at skrive, når AI kan gøre det bedre? Et genrepædagogisk skriveforløb i 7. klasse – med og uden kunstig intelligens

Hej

Jeg har i min undersøgelse gennemført et danskfagligt skriveforløb med inddragelse af kunstig intelligens i en 7. klasse.

Indledningsvist gennemførte jeg et klassisk skriveforløb efter TLC-modellen med fokus på proces, vejledning og feedback undervejs.

Afslutningsvist tilføjede jeg en ekstra fase, hvor eleverne gentog skriveopgaven med hjælp fra chatgpt.

Mit mål var altså både at arbejde med konkrete skrivefærdigheder og samtidig styrke elevernes kritiske stillingtagen til anvendelse af Chatgpt. Det første lykkes godt, det andet slet ikke.  

I min digi-talk og i mit professionsessay reflekterer jeg over, hvorfor det blev svært.

Lyt og læs mere nedenfor.

Min DIGI-talk

God fornøjelse.

Mange hilsner

Sara