Jeg har i min undersøgelse gennemført et danskfagligt skriveforløb med inddragelse af kunstig intelligens i en 7. klasse.
Indledningsvist gennemførte jeg et klassisk skriveforløb efter TLC-modellen med fokus på proces, vejledning og feedback undervejs.
Afslutningsvist tilføjede jeg en ekstra fase, hvor eleverne gentog skriveopgaven med hjælp fra chatgpt.
Mit mål var altså både at arbejde med konkrete skrivefærdigheder og samtidig styrke elevernes kritiske stillingtagen til anvendelse af Chatgpt. Det første lykkes godt, det andet slet ikke.
I min digi-talk og i mit professionsessay reflekterer jeg over, hvorfor det blev svært.
I dette semester har jeg haft tilvalgsfaget Playful Learning, som har jeg valgt at kombinere med mit 4. modul i Dansk Indskoling – skriftlig fremstilling og vejledning.
Da jeg skulle planlægge et forløb med afsæt i dette, valgte jeg derfor ét af de emner, som mange elever finder kedeligt: grammatik.
Undersøgelser viser desuden, at den traditionelle grammatikundervisning ikke er særlig effektiv i forhold til at løfte elevers skriftlighed. På trods af det, bliver denne type undervisning stadig hyppigt brugt i danskundervisningen, og bliver sågar ofte betragtet af både elever og lærere som en “pause” fra den almindelige undervisning.
Jeg blev altså nysgerrig på, om jeg kunne udvikle grammatikundervisning som eleverne oplevede som både meningsfuld, motiverende, sjov og som samtidig løftede deres skriftlighed. Om og hvordan det lykkedes kan du læse/høre mere om i mit professionsessay, som jeg, i ånden af Playful Learning, har valgt at lave som en video.
Jeg har i denne undersøgelse arbejdet med, hvordan man kan stilladsere en skriveproces, så alle elever uanset niveau ved processens afslutning har et færdigt produkt. Gennem denne stilladsering har jeg haft fokus på gennem genrepædagogikken at introducere elever til afsender-modtager forhold og de sproglige virkemidler i tekster. Selve processen byggede jeg op omkring Loop-modellen.
Jeg har udformet et undervsningsforløb i nabosprogsundervisning i 8.klasse, hvor vi har taget udgangspunkt i den norske TV-serie, SKAM.
Forløbet handler om, hvordan man kan bruge SKAM som en del af nabosprogsundervisningen, men også om fortolkning og perspektivering af temaer fra “livet som ung”.
Mit undersøgelsesspørgsmål var:
Hvordan kan et forløb om nabosprog i 8. Klasse tilrettelægges ud fra SMTTE-modellen med udgangspunkt i fiktionsserien Skam, hvor igennem eleverne oplever motivation og aktiv deltagelse?
Jeg har igennem min praktik 1. undersøgt, hvordan forskellige undervisningssettings og kontekster har indflydelse på børnenes læring samt deltagelsesmuligheder.
Det har været rasende interessant at arbejde med og givet mig en større indsigt i, hvordan jeg arbejder med planlægning af allerede fra start succesfuld målrettet undervisning.
Min undersøgelse bragte mig vidt omkring og var en stor fornøjelse at arbejde med.
Jeg arbejdede med essayet tværfagligt for modulerne Pædagogisk psykologi og Dansk Etape 1.
Jeg fik i min undersøgelse en unik mulighed for at behandle og afprøve teori og metoder for, hvordan man arbejder med en klasse, der ikke har lyst til at deltage i undervisningen.
Jeg viser, hvordan man, ved hjælp af handlingsorienteret undervisning og dialogisk pædagogik, kan skabe en ny start, hvor de elever, der normalt gør modstand på undervisningen, pludselig får en mulighed for at blive inviteret ind i læringsfællesskabet på ny.
Teorien virkede og eleverne greb muligheden for at indgå i læringsfællesskabet, og vi fik en enormt interessant og givende debat, og de fik skabt nogle flotte elevprodukter. Du kan se nogle af elevproduktionerne sidst i mit professionsessay.
Jeg viser i dette essay, hvordan der ikke som sådan findes onde børn, men derimod misforståede børn.
Jeg har i min undersøgelse for modulet mundtlighed i dansk arbejdet med at lave et radiodrama som afslutning på et forløb om kanonteksten Hedda Gabler af Henrik Ibsen. Undersøgelsen fokuserer også på at give effektiv feedback til lydproduktionerne.
Som teoretisk rygrad til projektet har jeg brugt Fibiger og Sørensens arbejde med oracy, resonanspædagogik og podcastproduktioner, Penne, Hertzberg og Solems forskning om mundtlighed og feedback samt Hattie og Timperleys teori om effektiv feedback.
Når man går i 4. klasse skal eventyr helst slutte med ordene “slut, prut, finale”…
Kære medstuderende!
Her har I mit professionsessay for modulerne ADDU, AUK og DAU Literacy. Det har været et spændende arbejde at dykke ned i teori, for derefter selv at udvikle et undervisningsforløb og gennemføre det i en skøn 4. klasse.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i genren folkeeventyr i en 4. klasse, med fokus på at eleverne instrueres via digitale medier, samt eleverne skriver deres eget eventyr?
Det var en sand fornøjelse at se og høre eleverne arbejde flittigt med deres eventyr. Den efterfølgende analyse af eventyrene var bestemt heller ikke kedelig, hvilket der også er et eksempel på i mit professionsessay. En lille tekst, kan fortælle så utroligt meget om skribenten – sikke et indblik man, som dansklærer, kan få i andre mennesker!
Billede fra Minecraft Education Edition verdenen, som blev brugt i danskundervisningen
Kære medstuderende,
Jeg har i dansk modul 1 lavet en undersøgelse ud fra dette undersøgelsespørgsmål:
Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb med informerende tekster i 2. klasse, ved hjælp af Minecraft education og gamebased playful learning?
Udover jeg synes genrepædagogikken er en spændende vej ind i skriftsproget, så finder jeg også delen med gamebased playful learning spændende.
Jeg har tidligere lavet undersøgelse i Minecraft education edition, hvor jeg blev blæst bagover af hvad det kunne. Her viste det sig, at elevernes indstilling til opgaverne ændrede sig, der var oceaner af mulighed for undervisningsdifferentiering og sidst men ikke mindst, så var det super lærerigt for mig at benytte Minecraft som læremiddel. Det åbnede mine øjne for en alternativ tilgang, som jeg ville afprøve i faget dansk også.
Jeg blev ikke skuffet, det viste sig nemlig at den struktureret ramme, som genrepædagogikken skabte, sammenholdt med den kreative problemløsning med gamebased playful learning var en virkelig fin blanding.
Jeg håber, at det kan være med at til inspirere jer, til at give Minecraft education edition en chance 🙂
Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU og AUK.
Jeg har udarbejdet denne handlingsorienterede undersøgelse i ADDU og AUK, og bragte mine teorier ind i forbindelse med Dansk undervisningen på Ejderskolen, en tysk mindretalsskole nord for Padborg.
Undersøgelsen fandt sted i en 3. klasse.
Da danskundervisningen på en mindretalsskole er sværere for eleverne og de hurtigere kan miste motivationen, ville jeg især fokusere på, at læring og kreativitet hænger tæt sammen, og hvordan man kan lære at være kreativt, idet læring kan forstås som et led i et menneskes udvikling og forandring af menneskelige praksisser, hvilket Tanggaard pointerer.
Jeg tog udgangspunkt i det Walsh hævder, nemlig at hvis læreren tager udgangspunkt i både opfyldelsen af læringsmålene og i det legende og lærende barn, så resulterer interaktionerne i motivation, entusiasme og engagement blandt andet i læsning og skrivning
Derfor har jeg i min undersøgelse lagt fokus på børnenes evne til forestilling og fantasi, for at gøre dem opmærksom på denne skønne evne, som lader dem danne indre fantasifulde billeder, hvilket muliggøres igennem en undervisning, hvor eleverne gennem fordybelse udvikler sig fagligt.
Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:
“Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en handlingsorienteret danskundervisning, hvor eleverne skaber en historie igennem en tegneserie?”
