I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan podcastproduktion kan fungere som en didaktisk ramme for systematisk arbejde med mundtlighed i en 4. klasse.
Mundtlighed fylder meget i skolen – men ofte som aktivitet snarere end som eksplicit fagligt indhold. Gennem et undervisningsforløb, hvor eleverne producerede podcast om henholdsvis skolefest og Ole Lund Kirkegaard, undersøgte jeg, hvordan mundtlighed kan gøres til genstand for planlægning, analyse og evaluering.
Eleverne arbejdede med:
Stemmeføring, tempo og pauser.
Modtagerbevidsthed.
Struktur (intro, midte, outro)
Multimodale virkemidler som musik og lydeffekter.
Interviews.
Min analyse viste, at podcastformatet skaber en autentisk kommunikationssituation, hvor eleverne bliver bevidste om, at de taler til en reel lytter. Samtidig blev det tydeligt, at mundtlighed kræver lige så tydelig stilladsering og metasprog som skriftlighed.
Undersøgelsen har gjort mig særlig opmærksom på:
Betydningen af systematisk arbejde med spørgeteknik.
Nødvendigheden af at udvikle elevernes prosodiske bevidsthed.
Og vigtigheden af at kvalificere multimodale valg.
Podcast blev dermed ikke blot et produkt, men et redskab til at gøre mundtlighed til et tydeligt fagligt fokusområde i dansk.
Jeg har altid haft en stor fascination af mundtlighed og lytning, som desværre ofte er et overset felt indenfor danskfaget. Så da jeg fik muligheden for at arbejde med det i mit praksisforløb, greb jeg chancen.
I arbejdet med mundtlighed og lytning i en 4. klasse, valgte jeg at inddrage podcast som digitalt værktøj. Dette havde et dobbelt pædagogisk sigte, nemlig både at give dem fortrolighed med et digitalt værktøj, som bidrager til den digitale dannelse, men også for at inkludere de elever der måtte have svært ved den traditionelle form for mundtlig fremlæggelse. Desuden har podcast den fordel, at eleverne kan fastfryse en ellers flygtig formidlingsform (mundtlighed) i tid og sted, som giver dem mulighed for at arbejde med det på en helt anden måde.
Vi startede forløbet med at arbejde med lytning, som jo er en forudsætning for mundtlighed, hvor de blev præsenteret for professionelt udarbejdede podcast og skulle arbejde med forskellige lytteformål. Her blev det tydeligt, at koncentreret lytning var en svær øvelse for dem. Især at lytte uden et visuelt holdepunkt var noget de tydeligt ikke var vant til. Derfor arbejdede jeg også med lytterammer og lytteadfærd, og vi havde dialogiske samtaler efter hver podcast. Det havde et demokratisk dannelsesformål og trænede dem samtidigt i at lytte til hinanden fremfor blot til læreren, og gav dem en indsigt i hinandens forskellige fortolkningsperspektiver.
Dernæst arbejdede vi med elevproduktioner i mindre grupper. Jeg stilladserede det hele i Padlet, som langsomt byggede deres podcast produktioner op trin for trin, og dermed gjorde dem fortrolige med de mange aspekter i podcastproduktion. I stilladseringen gjorde jeg brug af Flipped Learning, som gav mulighed for differentieret undervisning samtidigt med at eleverne blev meget selvkørende.
Målet for mit forløb var at give eleverne en høj grad af medbestemmelse og medindflydelse, og de fik frie rammer for, hvor de ville sidde og arbejde, og hvilken måde de ville arbejde på indenfor grupperne i løsningen af opgaverne. Det gav en enormt høj grad af elevinvolvering og alle grupper fandt deres egen stil, hvilket der kom meget forskellige elevproduktioner ud af.
Samtidigt var et af mine mål for forløbet at transformere uro og frustrationer til undervisningsproduktive handlinger. Det lykkedes i særdeleshed og det var en enorm tilfredsstillelse for både mig men også hele klassen.
Det hele stillede høje krav til mig som lærer i form af at slippe kontrollen og stadig bevare overblikket. Det krævede at jeg både havde et ret godt indblik i elevgruppens sammensætning, og at jeg hele tiden var to skridt foran. Jeg havde valgt rollen som bl.a. klasseleder, og det fik jeg i høj grad afprøvet.
Det blev en virkelig spændende og enormt givende forløb, hvor alle elever endte med at afspille deres elevproduktioner for hele klassen, på trods af, at de stort set alle sammen i starten af forløbet, udtrykkeligt havde nævnt, at de ikke ville. Men de arbejdede sig alle ud af deres generthed og endte med en stolthed og tillid til egne muligheder som både udviklede dem fagligt, personligt og socialt.
Jeg har undersøgt, hvordan man kan planlægge, gennemføre og evaluere et multikulturelt litteraturdidaktisk undervisningsforløb med afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel. Fokus har været på identitet og dannelse i et udvekslingsprojekt mellem en norsk 6.klasse og en sydafrikansk 6.klasse.
Min motivation udspringer af mine egne erfaringer – jeg har gået i norsk folkeskole og bor nu i Cape Town. Kontrasten mellem en privilegeret norsk skole og en sydafrikansk skole præget af fattigdom og kriminalitet har givet mig et stærkt ønske om at skabe undervisning, der bygger bro mellem kulturer og styrker elevernes forståelse af sig selv og andre.
I mit forløb arbejdede eleverne med bogen Rejsen til Johannesburg, lavede identitetskort, så film, skrev breve og brugte digitale værktøjer som Padlet og Pixton til at udtrykke sig kreativt. Målet var at fremme empati, refleksion og interkulturel forståelse.
Jeg har baseret min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan jeg med afsæt i SMTTE-modellen og ved hjælp stilladsering planlægge, gennemføre og evaluere et motiverende, inkluderende og differentieret skriveforløb i 3. klasse baseret på funktionel grammatik, så eleverne bevidst reflekterer over sproglige valg i egen skrivning?
Ud fra dette har jeg udarbejdet en undervisningsvideo baseret på Debrah Myhills principper for funktionel grammatik, og derefter skulle eleverne arbejde med tillægsord i egen skrivning. Til sidst sluttede vi af med at lege Gæt og Grimasser med de tillægsord de selv havde fundet.
Igennem forløbet har jeg med mine observationsskemaer haft fokus på følgende ting: Hvordan arbejder og fokuserer eleverne på arbejdet med funktionel grammatik, med fokus på Tillægsord?
Dette blev udarbejdet med 2 observationsskemaer der havde hovedfokus på 3 elever – en der var fagligt stærk, en der lå middel og en der var fagligt udfordret, så jeg kunne observere om min undervisning var differentieret nok til at nå alle lag.
Igennem min undersøgelse blev det klart, at elever responderer godt på at arbejde med funktionel grammatik frem for den mere traditionelle grammatik-undervisning, hvis man er forberedt godt nok.
Jeg kan også konkludere at det er muligt at nå elever på alle fag, hvis man sørger for at holde fokus på det.
Jeg har i mit professionsessay forsøgt at belyse, hvordan man kan planlægge, gennemføre og formativt evaluere et danskforløb i undersøgelsesorienteret litteraturpædagogik i en modtagerklasse. Desuden er fokus på litteraturen som et dannelsesspejl og deltagelsesmuligheder i undervisningen.
Vi har arbejdet ud fra julekalenderen “Julehjertets hemmelighed”, og anvendt forskellige strategier til undersøgelse af forskellige afsnit, men med et særligt fokus på strategien forståelse, da dansk ikke er elevernes hverken første eller andet sprog, hvorfor forståelsen af sproget er en afgørende faktor for det videre undersøgende arbejde. Det har vi gjort gennem Padlet med emoji-resuméer som et fællessprog, hvor alle har mulighed for at deltage på lige fod.
Undervisningsforløbet beskæftiger sig med at bruge elevernes kreative produktioner som udgangspunkt for dialog om de forskellige tolkninger af litteraturen, hvor tekstnære begrundelser for tolkningen har vægt fremfor en mesterfortolkning. Disse dialoger om tolkninger åbner for både et socialt og demokratisk dannelsesaspekt.
Jeg har baseret min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål:
”Hvordan kan man ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturundervisning i indskolingen, hvor eleverne gives mulighed for fordybelse igennem dialog, indre billeddannelse og perspektivskifte samtidig med at jeg skaber deltagelsesmuligheder for alle elever, hvor alle eleverne får en stemme i klasserummet? ”
Som en stor del af det at skabe deltagelsesmuligheder, har jeg haft særligt fokus på følgende 4 ting i min observationsperiode:
Hvilke elever skaber uro, og hvordan håndterer lærerne dem?
Hvordan påvirker urolige elever klassens overordnede læring?
Hvordan bliver de stille elever, der ikke selv markerer i plenum, aktivt inkluderet i undervisningen?
Hvordan sørger lærerne for, at de fagligt stærke elever får udfordringer nok?
Og jeg har igennem dette nået frem til, at der er en hårfin balance man skal finde frem til, så man ikke taber nogle undervejs i undervisningen.
Med afsæt i 2 tekster af Astrid Lindgren har jeg fået eleverne igennem et forløb, der mundede ud i at eleverne fik mulighed for at fordybe sig i teksten, arbejde med perspektivskifte og indre billeddannelse.
Som en del af at give alle i klassen en stemme var der også særligt fokus på demokrati på klasseniveau.
Det har været et rigtigt spændende forløb, og jeg håber min DIGI-talk og mit professionsessay kan være med til at inspirere jer i jeres undersøgelser.
Kan en procesorienteret undervisning i mundtlighed, der integrerer teknologi og viden om vurderingskriterier, have en positiv effekt på elevernes mundtlige udtryksfærdigheder?
Når elever får lov at eksperimentere med oplæsning, dramatisering og performativ fremtoning, understøttet af værktøjer som “mundtlige byggeklodser” og procesorienteret feedback, så styrkes både deres selvtillid og lyst til at deltage.
Gennem målrettet klasseledelse, tydelige mundtlighedsstrategier og anerkendende feedback kan undervisningen skabe både faglig udvikling og øget trivsel.
Når læreren sætter sig selv i spil, bliver undervisningen til et trygt rum, hvor elever oplever mestring og motivation for at deltage aktivt.
I denne undersøgelse arbejder jeg med, hvordan man som lærer kan planlægge, gennemføre og evaluere en litteraturundervisning, der giver alle elever mulighed for deltagelse og dannelse.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan kan jeg skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturdidaktiske, varierede aktiviteter i arbejdet med “Lille frøken Pingelpot”, så eleverne gives mulighed for indlevelse i værket og for at perspektivere til eget liv i et dannelsesperspektiv?
Med afsæt i arbejdet med bogen ’’Lille Frøken Pingelpot’’ af Marianne Iben Hansen og SMTTE-modellen har jeg udviklet et undervisningsforløb, hvor kreativitet, æstetik og tydelig struktur spiller en central rolle.
Jeg har været optaget af, hvordan elever gennem billeder, kropslige udtryk og samarbejde kan deltage på egne præmisser – og hvordan deres handlinger kan tolkes som meningsfulde ytringer, også når de ikke er sproglige.
Undersøgelsen er teoretisk funderet i bl.a. Christina Holm Poulsen, Mette Molbæk, Janne Hedegaard Hansen, og Skovbjerg & Lieberoths arbejde med deltagelse, fællesskab og kreative læringsmiljøer.
Jeg håber, at opgaven kan inspirere til refleksion over, hvordan vi som lærere kan arbejde inkluderende med litteratur – og hvordan vi opdager og rummer de udtryk, eleverne måske ikke selv har sprog for.
Hvordan kan onlineundervisning i dansk skabe både faglig fordybelse og sociale forbindelser – selv når eleverne er spredt over hele Europa?
I denne praksisundersøgelse udforsker jeg potentialet i selvfremstillende filmproduktion som metode til at styrke både elevens narrative færdigheder, digitale dannelse og deltagelse i et online fællesskab.
Undervisningsforløbet tager afsæt i arbejdet med korte faktafortællinger, hvor eleverne bruger personlige erfaringer som afsæt for multimodale filmproduktioner. Med Padlet som fælles læringsrum og Zoom som ramme udvikler eleverne æstetiske udtryk og giver hinanden respons – og noget overraskende opstår der et trygt og respektfuldt fællesskab, hvor også de stille stemmer bliver hørt.
Undersøgelsen viser, hvordan kreative og didaktisk bevidste valg kan gøre onlineundervisning til en levende, nærværende og meningsfuld undervisningsform. Essayet er oplagt læsning for lærerstuderende og undervisere, der ønsker inspiration til at arbejde med multimodalitet, film, dialogisk undervisning og digitale fællesskaber i danskfaget.
Hvordan skaber vi et danskfagligt rum, hvor alle elever – uanset forudsætninger – kan føle sig som en del af fællesskabet og samtidig opnå faglig forståelse?
I min professionsundersøgelse har jeg valgt at fordybe mig i, hvordan vi som lærere kan planlægge og gennemføre et undervisningsforløb i faglig læsning i dansk, med særligt fokus på inklusion af elever med læsevanskeligheder og ordblindhed. Mit afsæt har været ønsket om at skabe en undervisning, hvor alle elever oplever sig set, støttet og som aktive deltagere i klassens arbejde.
Jeg har arbejdet med konkrete læsestrategier som aktiv læsning, inferens og opsummering, og undersøgt, hvordan disse kan anvendes i samspil med kompenserende teknologier som fx IntoWords. Gennem observationer, elevinterviews og refleksioner har jeg fået et indblik i, hvordan teknologisk støtte og bevidst stilladsering kan åbne døren til en mere ligeværdig deltagelse for elever med særlige behov – både fagligt og socialt.
Det har været særligt meningsfuldt at opleve, hvordan elever, der tidligere var tilbageholdende i fælles læseaktiviteter, med de rette strategier og samarbejdsformer kunne bidrage med vigtige pointer og stille gode spørgsmål til teksterne. Det er i sådanne øjeblikke, man virkelig mærker potentialet i en inkluderende danskdidaktik – og i danskfaget som dannelsesrum.
Min undersøgelse har ikke kun styrket mit fagdidaktiske blik, men også mit lærerblik. Jeg har fået en langt større forståelse for, hvordan sociale relationer, teknologisk støtte og tydelig struktur kan skabe deltagelsesmuligheder – og hvordan små justeringer i undervisningen kan gøre en stor forskel for elevernes oplevelse af faglig mestring.
