Kommunikation med runer i 4. klasse i historiefaget

Kære medstuderende

Hvordan kan et 1000 år gammelt skriftsprog vække nysgerrigheden hos en 4. klasse?

I denne undersøgelse prøver jeg at finde ud af netop det.

Eleverne arbejder selv med runer — fra at skrive hemmelige beskeder til at skabe deres egne runesten, i et forsøg på at skabe en konkret og undersøgende tilgang til historisk kommunikation.

Forløbet beskæftiger sig med, hvordan et praksisnært arbejde med runer kan åbne for refleksioner om både vikingetidens spor og nutidens historiefortolkning, og hvordan eleverne selv bliver medskabere af historien.

Min DIGI-talk konklusion

Mange hilsner

Karina

4. klasses elever laver folkeeventyr

Når man går i 4. klasse skal eventyr helst slutte med ordene “slut, prut, finale”…

Kære medstuderende! 

Her har I mit professionsessay for modulerne ADDU, AUK og DAU Literacy. Det har været et spændende arbejde at dykke ned i teori, for derefter selv at udvikle et undervisningsforløb og gennemføre det i en skøn 4. klasse.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i genren folkeeventyr i en 4. klasse, med fokus på at eleverne instrueres via digitale medier, samt eleverne skriver deres eget eventyr? 

Det var en sand fornøjelse at se og høre eleverne arbejde flittigt med deres eventyr. Den efterfølgende analyse af eventyrene var bestemt heller ikke kedelig, hvilket der også er et eksempel på i mit professionsessay. En lille tekst, kan fortælle så utroligt meget om skribenten – sikke et indblik man, som dansklærer, kan få i andre mennesker!   

Min DIGI-talk

Jeg håber, der er noget, du kan bruge! 

Mange hilsner Karina Vesterdal