Jeg har udarbejdet dette professionsessay i modulerne AUK og ADDU, hvor jeg har ønsket at undersøge hvordan et undervisningsforløb i matematik kan tilrettelægges, så der skabes gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles differentieret matematikundervisning på mellemtrinnet om ligninger, hvor eleverne arbejder med ligningsgåder i et digitalt værktøj?
Jeg fik i min undersøgelse en unik mulighed for at behandle og afprøve teori og metoder for, hvordan man arbejder med en klasse, der ikke har lyst til at deltage i undervisningen.
Jeg viser, hvordan man, ved hjælp af handlingsorienteret undervisning og dialogisk pædagogik, kan skabe en ny start, hvor de elever, der normalt gør modstand på undervisningen, pludselig får en mulighed for at blive inviteret ind i læringsfællesskabet på ny.
Teorien virkede og eleverne greb muligheden for at indgå i læringsfællesskabet, og vi fik en enormt interessant og givende debat, og de fik skabt nogle flotte elevprodukter. Du kan se nogle af elevproduktionerne sidst i mit professionsessay.
Jeg viser i dette essay, hvordan der ikke som sådan findes onde børn, men derimod misforståede børn.
Her er mit professionsessay for modulerne ADDU og AUK. Jeg har i forbindelse med min undersøgelse udarbejdet et forløb om venskab, som jeg afprøvede i en 2. klasse.
Til min undersøgelse havde jeg følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret undervisning i dansk, hvor eleverne instrueres via digitale medier med fokus på elevaktiverende læring?
Mit fokus var derfor på, at jeg gerne ville opbygge undervisningen på en sådan måde, at eleverne ville komme til at være aktivt deltagende i undervisningen. Dette gjorde jeg ved brugen af handlingsorienteret didaktik, en filosofisk undringsproces og Loop-modellen. Hertil var der også tanker om inddragelse af Padlet og Pixton, men manglende computere gjorde at en omsadling var nødvendig og i stedet blev arbejdet analogt.
Jeg håber I kan finde inspiration fra min undersøgelse!
Jeg har i det følgende professionsessay arbejdet med emnet ultra:bit, som er en elektronisk chip mange danske skoler har tilgængelig. En ultra:bit kan man bruge til at lære programmering med (læs eventuelt afsnittet ”hvad er ultra:bit?” i professionsessayet, for en dybere gennemgang). Ud over at jeg har gjort det grundet min meget store interesse for programmering og det elektroniske, vil jeg rigtig gerne være med til at afmystificere emnet om programmering og ultra:bits i folkeskolen, samt give viden og argumenter for, hvorfor viden om programmering hører hjemme i folkeskolen. Med det grundlag er mit undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et matematikforløb i kodning via ultra:bit?
Mange danske skoler har ultra:bits liggende, og hvis du finder denne professionsessay bare den mindste smule spændende, håber jeg at den kan give inspiration til lignende forløb. Yderligere er der mulighed for at tage inspiration i hvordan jeg sætter professionsessay op med farver og billeder, som personligt hjælper mig meget med at holde fokus og danne overblik, samt subjektivt gør hele essayet lidt mere festlig.
I første øjeblik virker det som en uovervindelig udfordring at skulle udvikle god undervisning efter bare nogle få måneder på studiet. Alle mulige spørgsmål dukker op undervejs: Hvilket fag skal jeg vælge? Hvilke mål vil jeg arbejde hen imod? Hvordan skifter man bedst mellem aktiviteter i løbet af timen? Hvad nu, hvis noget går galt?
Fremadrettet vil jeg rigtig gerne være den underviser, der drøfter de forskellige religiøse, etiske og filosofiske emner med eleverne, så mit forløb havde til hensigt at indgå i en filosofisk samtale hvor eleverne skulle udarbejde en Padlet samt en fysisk plakat om hvad det vil sige, at hjælpe andre.
Vi befinder os i en 4. klasse i Tyskland og jeg havde et skønt forløb, hvor det blev nødvendigt at re-didaktisere i løbet af undervisningen. Det var en ære at få lov til at føre en virkelig skøn samtale med eleverne og se dem udvikle deres tanker til tegninger.
Læs gerne nærmere om:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfaglig undervisning i engelsk og kristendomskundskab, hvor eleverne udarbejder en padlet om hvad det vil sige at gøre en god gerning?
Billede fra vores padlet med elevernes tegninger og indtalinger. Se den fulde padlet i mit professionsessay.
Kære medstuderende!
Da jeg selv har fundet stor inspiration og guidning her på DIGI-bloggen, synes jeg kun det er på sin plads, at jeg selv deler mit eget første professionsessay med jer!
Min undersøgelse fandt sted i en skøn 1. klasse med en enorm forskel i elevernes forudsætninger, hvilket tydeligt fremgår af min Padlet. Formålet med undersøgelsen var at eleverne skulle få et indblik i hvad deres fremtid kunne bringe i forhold til uddannelse og job, men lige så meget at give dem en forståelse af tidligere generationers, forældre og bedsteforældre, forudsætninger, jobs og uddannelse.
Jeg udformede min undersøgelse ud fra fagene ADDU og AUK, her fandt jeg stor inspiration fra både Freinets tanker om ”learn by doing” tilgangen og John Deweys teorier om vigtigheden af kommunikation som kilde til viden.
Jeg havde planlagt et forløb bestående af to dobbeltlektioner med 4 dages mellemrum, da det var essentielt for eleverne at have tid til at kunne foretage deres interviews af deres forældre eller bedsteforældre.
I min Padlet, som er linket i mit professionsessay, er der mulighed for at lytte til elevernes skønne fortællinger om deres egne fremtidsdrømme og hvad de senere erfarede ud fra samtaler med forældre/bedsteforældre.
Denne ko indgik i en af elevfortællingerne. Ingen dyr er kommet til skade under dette undervisningsforløb – heller ingen børn…
Kære medstuderende
I mit professionsessay har jeg arbejdet med undersøgelsesspørgsmålet: “Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret, differentieret musikundervisning i 3. klasse, hvor eleverne fremstiller digitale lydsekvenser til en historie?” i modulerne AUK og ADDU.
Eleverne skulle i forløbet kreere deres egne lydproduktioner og vælge passende billeder til en scene af klassens fælles historie, som skulle vises foran klassen og undergå faglig refleksion over deres valg. Programmet Soundation forsøgtes brugt, men blev erstattet med Imovie.
Forløbet gav særlig anledning til at stille skarpt på nogle af de muligheder, faldgruber og opmærksomhedspunkter, der kan være ved et sådant forløb.
I mit forløb “rejste” vi i klassen til Japan, hvor eleverne med et æstetisk undervisningsmønster undersøgte, kiggede og bedømte tegnekunsten Manga. Eleverne så på forskellige Manga tegninger, tegneserier og produkter. Herefter arbejdede eleverne selvstændigt i den kreative proces, med udførelse af egen Manga Anime i form af et selvportræt.
Mit undersøgelsesspørgsmål: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles billedkunst i 6. klasse, hvor eleverne arbejder med tegnestil, og instrueres via digitale værktøjer?
Håber det kan inspirere og hjælpe andre.
Her er et forløb med kreativitet, fantasi og humor.
Når man går i 4. klasse skal eventyr helst slutte med ordene “slut, prut, finale”…
Kære medstuderende!
Her har I mit professionsessay for modulerne ADDU, AUK og DAU Literacy. Det har været et spændende arbejde at dykke ned i teori, for derefter selv at udvikle et undervisningsforløb og gennemføre det i en skøn 4. klasse.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i genren folkeeventyr i en 4. klasse, med fokus på at eleverne instrueres via digitale medier, samt eleverne skriver deres eget eventyr?
Det var en sand fornøjelse at se og høre eleverne arbejde flittigt med deres eventyr. Den efterfølgende analyse af eventyrene var bestemt heller ikke kedelig, hvilket der også er et eksempel på i mit professionsessay. En lille tekst, kan fortælle så utroligt meget om skribenten – sikke et indblik man, som dansklærer, kan få i andre mennesker!
Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU og AUK.
Jeg har udarbejdet denne handlingsorienterede undersøgelse i ADDU og AUK, og bragte mine teorier ind i forbindelse med Dansk undervisningen på Ejderskolen, en tysk mindretalsskole nord for Padborg.
Undersøgelsen fandt sted i en 3. klasse.
Da danskundervisningen på en mindretalsskole er sværere for eleverne og de hurtigere kan miste motivationen, ville jeg især fokusere på, at læring og kreativitet hænger tæt sammen, og hvordan man kan lære at være kreativt, idet læring kan forstås som et led i et menneskes udvikling og forandring af menneskelige praksisser, hvilket Tanggaard pointerer.
Jeg tog udgangspunkt i det Walsh hævder, nemlig at hvis læreren tager udgangspunkt i både opfyldelsen af læringsmålene og i det legende og lærende barn, så resulterer interaktionerne i motivation, entusiasme og engagement blandt andet i læsning og skrivning
Derfor har jeg i min undersøgelse lagt fokus på børnenes evne til forestilling og fantasi, for at gøre dem opmærksom på denne skønne evne, som lader dem danne indre fantasifulde billeder, hvilket muliggøres igennem en undervisning, hvor eleverne gennem fordybelse udvikler sig fagligt.
Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:
“Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en handlingsorienteret danskundervisning, hvor eleverne skaber en historie igennem en tegneserie?”
