Engelsk 7.klasse: Styrk elevernes mundtlige selvtillid gennem digital produktion

Hej medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan 7. klasses elever kan udvikle deres mundtlige kommunikation i engelsk gennem fluency-aktiviteter, integreret lytte-/taleøvelser samt digitale værktøjer til udtale og optagelse. Undersøgelsen er bygget op omkring temaet ”Teenagers and so what!” hvor eleverne arbejder med materiale og sprog fra deres hverdag.

Forløbet på 8 lektioner inkluderer bl.a. post-it læsestrategi, slang og memes, udtale-træning og en afsluttende podcast/video, hvor eleverne interviewer en voksen om teen slang.

Resultaterne viser, at eleverne bliver mere trygge ved at tale, når de får klare rammer, modeller og tid til forberedelse. Digitale værktøjer øger motivationen, men kræver backup planer, da tekniske udfordringer kan opstå.

Min DIGI-talk (Conclusion)

Mange hilsner

Evelyn Cedeño Frandsen

Geometri med mening

Kære medstuderende,

Har du nogensinde tænkt over, hvordan elever egentlig danner deres forståelse af matematiske begreber – og hvordan vi som lærere kan understøtte den proces på en måde, der skaber plads til alle?

I min undersøgelse har jeg arbejdet med geometri i 6. klasse og undersøgt, hvordan Hiim og Hippes relationsmodel kan bruges som et didaktisk redskab til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor fokus er både på faglig forståelse og deltagelsesmuligheder. Jeg har valgt at undersøge, hvordan vi som lærere kan skabe undervisning, hvor alle elever får mulighed for at deltage aktivt og udvikle deres forståelse af geometri – blandt andet ved selv at forklare matematik til hinanden.

Min DIGI-talk

God læsning.

Mange hilsner

Mathias Nissen Petterson

Digitale fortællinger der forbinder

Tegningen er lavet af en af mine elever - se i mit professionsessay hvordan hun fremstiller sin tegning

(Tak til Sara for den flotte tegning)

Hvordan kan onlineundervisning i dansk skabe både faglig fordybelse og sociale forbindelser – selv når eleverne er spredt over hele Europa?

I denne praksisundersøgelse udforsker jeg potentialet i selvfremstillende filmproduktion som metode til at styrke både elevens narrative færdigheder, digitale dannelse og deltagelse i et online fællesskab.

Undervisningsforløbet tager afsæt i arbejdet med korte faktafortællinger, hvor eleverne bruger personlige erfaringer som afsæt for multimodale filmproduktioner. Med Padlet som fælles læringsrum og Zoom som ramme udvikler eleverne æstetiske udtryk og giver hinanden respons – og noget overraskende opstår der et trygt og respektfuldt fællesskab, hvor også de stille stemmer bliver hørt.

Undersøgelsen viser, hvordan kreative og didaktisk bevidste valg kan gøre onlineundervisning til en levende, nærværende og meningsfuld undervisningsform. Essayet er oplagt læsning for lærerstuderende og undervisere, der ønsker inspiration til at arbejde med multimodalitet, film, dialogisk undervisning og digitale fællesskaber i danskfaget.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Frejamay

Venskabsmaskinen – litteraturforløb i dansk

Hej medstuderende

Når der er meget uro i klassen, kan det være svært at skabe trivsel. Hverdagen bliver sur for både lærer og elever. Men kan en engagerende litteraturundervisning med fokus på kreativitet, respekt og ansvar føre til at uroen mindskes, og dermed at trivslen øges?

Følg en 3.klasse på en skole for højtbegavede børn hvor et øget antal opgaver, klare regler, kreative litteraturanalyser, fællesskab og en lille smule kage fører til et stort engagement.

Mit undersøgelsesspørgsmål lød:

Hvordan kan jeg med udgangspunkt i SMITTE-modellen planlægge et engagerende litteraturforløb, hvor eleverne gennem kreative meddigtningsøvelser er i en proces med at forstå og fortolke det læste værker?

Min DIGI-talk

God læsning.

Med venlig hilsen

Minna –

Produktion af ligningsgåder som metode til differentieret matematikundervisning

Hej alle medstuderende!

Jeg har udarbejdet dette professionsessay i modulerne AUK og ADDU, hvor jeg har ønsket at undersøge hvordan et undervisningsforløb i matematik kan tilrettelægges, så der skabes gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles differentieret matematikundervisning på mellemtrinnet om ligninger, hvor eleverne arbejder med ligningsgåder i et digitalt værktøj?  

Min DIGI-talk

Jeg håber I vil læse med!

Bedste hilsner fra Iben

Bevægelse og kreativitet i danskundervisningen i indskolingen

Kære digi-medstuderende! 

Her følger mit professionsessay i modulerne AUK og ADDU.

Min undersøgelse er foretaget i en 2. klasse i dansk, og omhandler en emneuge om gode venskaber; “venskabsuge”. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således: 

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret danskundervisning i indskolingen, hvor der er fokus på bevægelse og kreative/praktiske elevproduktioner? 

Min undersøgelse er derfor foretaget med stor vægt på undervisningsdifferentiering og varieret undervisning, hvor playful learning, bevægelse og kreativitet er i højsædet.

Der er yderligere arbejdet med digitale medier på flere måder. 

Eleverne har bl.a. produceret tegneserier og padlets, leget frugtsalat med et fagligt twist og arbejdet med venskab på forskellige dansk-faglige måder. 

Min undersøgelse bærer særligt præg af, at der er meget uro og mange konflikter blandt eleverne. Der er derfor prøvet kræfter af med konflikthåndtering og forsøg på at forbedre klassemiljøet; så du kan finde en række eksempler på støjreducerende tiltag, teambuilding og konflikthåndtering her! 

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig i dit videre arbejde!

Link til digi-talk: https://www.skoletube.dk/video/6949327/1390474590

God læsning! 

Mvh Louise 

Tværfaglig dansk- og billedkunstundervisning i mellemtrinnet

Hej DIGI-studerende, 

Jeg har arbejdet med et tværfagligt dansk-/billedkunst undervisning i 6 klasse, hvor emnet var tegneserier og deres komposition.  

Mit undervisningsforløb har taget afsæt i den handlingsorienterede undervisningsform, og eleverne selv skulle derfor selv lave en tegneserie. De skulle arbejde med tegneseriens komposition, samt tænke over farver, dybde og hvordan de kunne formidle en historie gennem tegninger.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder følgende: 

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfagligt dansk-/billedkunst undervisning i mellemtrinnet i tegneserier og komposition, hvor eleverne instrueres via digitale produktioner?  

Skolen har desværre ikke adgang til Skoletube.dk, så eleverne tegnede selv tegneserierne i hånden, men forløbet kan også laves gennem Pixton, hvor eleverne kan lave deres tegneserie online.  

Link til min DIGI-talk  

Jeg håber at det kan inspirere og hjælpe

Mange hilsner,  

Alexandra