Funktionel grammatik på et inkluderende plan – så alle kan være med

Hej medstuderende! 

Jeg har baseret  min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan jeg med afsæt i SMTTE-modellen og ved hjælp stilladsering planlægge, gennemføre og evaluere et motiverende, inkluderende og differentieret skriveforløb i 3. klasse baseret på funktionel grammatik, så eleverne bevidst reflekterer over sproglige valg i egen skrivning?  

Ud fra dette har jeg udarbejdet en  undervisningsvideo baseret på Debrah Myhills principper for funktionel grammatik, og derefter skulle eleverne arbejde med tillægsord i egen skrivning. Til sidst sluttede vi af med at lege Gæt og Grimasser med de tillægsord de selv havde fundet. 

Igennem forløbet har jeg med mine observationsskemaer haft fokus på følgende ting: Hvordan arbejder og fokuserer eleverne på arbejdet med funktionel grammatik, med fokus på Tillægsord? 

Dette blev udarbejdet med 2 observationsskemaer der havde hovedfokus på 3 elever – en der var fagligt stærk, en der lå middel og en der var fagligt udfordret, så jeg kunne observere om min undervisning var differentieret nok til at nå alle lag. 

Igennem min undersøgelse blev det klart, at elever responderer godt på at arbejde med funktionel grammatik frem for den mere traditionelle grammatik-undervisning, hvis man er forberedt godt nok. 

Jeg kan også konkludere at det er muligt at nå elever på alle fag, hvis man sørger for at holde fokus på det. 

Min DIGI-talk (konklusion)

Jeg håber min undersøgelse kan være til hjælp og interesse for jer – god fornøjelse 🙂 

Mange hilsner

Caroline Benedicte Sihm

Det tager tid at lære klokken – Undervisningsdifferentiering og self-efficacy 1. klasses matematik

Kære medstuderende,

Mit professionsessay sætter lys på udfordringer ved matematikundervisning i 1. klasse, med fokus på undervisningsdifferentiering og self-efficacy, hvor eleverne bliver undervist i ‘klokken’.

Undersøgelsesspørgsmålet for mit essay er:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles matematikundervisning i 1. klasse om klokken, så alle elever kan deltage i undervisningen uanset køn, baggrund og kultur, hvorved alle børn kan være aktive klassekammerater?

Hvordan undervisningsdifferentieres med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever?

Jeg har undersøgt, hvordan man planlægger og evaluerer undervisning, så alle elever kan deltage og opbygge tro på egne matematiske evner.

Albert Banduras self-efficacy er central: lærerens og elevers mestringsforventninger er afgørende for motivation og vedholdenhed.

Jeg anvendte Hiim & Hippes Helhedsmodel. Didaktiske greb omfattede stilladsering baseret på Vygotskys ZNU og Jean Piagets konstruktivisme. Desuden blev Webbs, Boswinkels & Dekkers ‘Iceberg Model’ brugt for at dække formelle, præ-formelle og uformelle tidsrepræsentationer, suppleret af Begrebsundervisning (Nyborg) og Rita Dunns læringsstile.

Observationer af matematiklærer Marie viste dygtig klasseledelse og relationskompetence (Klinge), hvilket skabte et trygt læringsmiljø. Mit forsøg viste dog, at det er udfordrende at sikre, at alle elever oplever mestring, når elevernes udgangspunkt varierer så meget som med “klokken”.

Konklusionen er, at en positiv stemning og stærke rutiner fremmer deltagelse, men den konkrete begrebsforståelse kræver dybdegående, længerevarende og yderst tilpasset undervisning, for at styrke den enkeltes self-efficacy.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Hanne Lund-Nielsen

Deltagelse i børnehøjde – når litteraturundervisning skal favne alle

Hej medstuderende.

I denne undersøgelse arbejder jeg med, hvordan man som lærer kan planlægge, gennemføre og evaluere en litteraturundervisning, der giver alle elever mulighed for deltagelse og dannelse.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan jeg skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturdidaktiske, varierede aktiviteter i arbejdet med “Lille frøken Pingelpot”, så eleverne gives mulighed for indlevelse i værket og for at perspektivere til eget liv i et dannelsesperspektiv? 

Med afsæt i arbejdet med bogen ’’Lille Frøken Pingelpot’’ af Marianne Iben Hansen og SMTTE-modellen har jeg udviklet et undervisningsforløb, hvor kreativitet, æstetik og tydelig struktur spiller en central rolle.

Jeg har været optaget af, hvordan elever gennem billeder, kropslige udtryk og samarbejde kan deltage på egne præmisser – og hvordan deres handlinger kan tolkes som meningsfulde ytringer, også når de ikke er sproglige.

Undersøgelsen er teoretisk funderet i bl.a. Christina Holm Poulsen, Mette Molbæk, Janne Hedegaard Hansen, og Skovbjerg & Lieberoths arbejde med deltagelse, fællesskab og kreative læringsmiljøer.

Jeg håber, at opgaven kan inspirere til refleksion over, hvordan vi som lærere kan arbejde inkluderende med litteratur – og hvordan vi opdager og rummer de udtryk, eleverne måske ikke selv har sprog for.

Min DIGI-talk

God læsning

Mange hilsner

Nanna Cecilie Aalestrup van Oosterhout

Stilladsering af en skriveproces i dansk i 4. klasse 

Hej medstuderende

Jeg har i denne undersøgelse arbejdet med, hvordan man kan stilladsere en skriveproces, så alle elever uanset niveau ved processens afslutning har et færdigt produkt. Gennem denne stilladsering har jeg haft fokus på gennem genrepædagogikken at introducere elever til afsender-modtager forhold og de sproglige virkemidler i tekster. Selve processen byggede jeg op omkring Loop-modellen. 

Min DIGI-TALK

God læsning

Marie-Louise

Danskundervisning om elevernes egen opdragelse udtrykt i digitale værktøjer

Kære medstuderende

Min undersøgelse i modulerne AUK og ADDU har taget udgangspunkt i brug af digitale værktøjer, undervisningsdifferentiering og elevernes opdragelse, derfor lød mit undersøgelsesspørgsmål således;

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning ud fra UVD-modellen, hvor eleverne arbejder via digitale produktioner med, hvilke værdier de har overtaget fra deres forældre/bedsteforældre, og hvilke de gerne selv vil give videre?

Grunden til valget af undersøgelse er, at jeg er af den opfattelse, at relationen og kendskabet til sine elever, giver den bedst mulige chance for succes i sit fag og med sine didaktiske ambitioner. Dette valgte jeg at undersøge på/med en 6. klasse, som jeg allerede har en relation til qua mit arbejde på skolen. Derfor bød min undervisning på noget så udfordrende som, at de skulle beskrive egen opdragelse og en bedsteforælders via en opgave, som jeg oprettede på MinUddannelse. Opgaven skulle laves i nogle udvalgte digitale værktøjer, og der skulle en stor portion selvindsigt til, samt øvelse i formulering og kreativitet.

Jeg ser ofte i dagligdagen, hvordan relationerne mellem lærere og elever påvirker dagen for dem, men også undervisningen og udbytter heraf, både i positive og negative retninger. Dette synes jeg, er værd at tage op og prøve at forbedre via mere og bedre kendskab til sine elever, bedre og mere rummelige relationer og en mere inkluderende undervisning, via differentieret undervisning.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Matilde

Produktion af ligningsgåder som metode til differentieret matematikundervisning

Hej alle medstuderende!

Jeg har udarbejdet dette professionsessay i modulerne AUK og ADDU, hvor jeg har ønsket at undersøge hvordan et undervisningsforløb i matematik kan tilrettelægges, så der skabes gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles differentieret matematikundervisning på mellemtrinnet om ligninger, hvor eleverne arbejder med ligningsgåder i et digitalt værktøj?  

Min DIGI-talk

Jeg håber I vil læse med!

Bedste hilsner fra Iben

Drager og andre mytiske væsner – museumsformidling i undervisningen

Kære medstuderende

I det tredje historiemodul har jeg arbejdet med brugen af historiske scenarier i undervisningen og set på, hvordan eksterne læringsmiljøer kan bruges til at understøtte og udbygge den læring, der finder sted i skolen.

Undersøgelsesspørgsmålet lyder således: 

Hvordan kan man med arbejde med æstetiske oplevelser og historiske scenarier i indskolingen ved at gøre brug af museumsformidling? 

Målgruppen er lidt anderledes end normalt idet det er en gruppe af hjemmeskolede børn i alderen 5-9 år, der gennem arbejdet med emnet ‘mytiske væsner’ har været på besøg på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

God læsning,

Mange hilsner

Stefanie Bruun

Differentieret sprogundervisning i Tanzania – undersøgelse i modulet Elevens Læring og Udvikling

Af muldjorden skyder læring for de unikke blomster, at kunne blomstre i flor! 

Det er et morgenkøligt lokale midt i krydderifarmen på Zanzibar da eleverne skal erindre en tidligere læst litterær novelle.

Et kort uddrag af mit didaktiske nærbillede som fik mig til at erindre Descartes berømte sætning: ”Jeg tænker, altså er jeg”. Hvis vi skal anse det at tænke, som den egentlige målestok for alt værende og som det unikke i vores erkendelse og for vores personlighed. Øjeblikkene når vi kommer nok ud af os selv til at ”vove at vide”.

Kants berømte ord fra oplysningstiden, at vi som det lærende menneske for alt, må lære at tænke for sig selv, træde ud af dets selvforkyndte umyndighed. Disse ord projekterer differentierede solstråler på min kollegas klasseundervisning og ledelse af denne sprogundervisnings time. En time med det formål, at repetere denne, fra pensum, valgte novelle. 

En modersmålstime i swahili hvor taletiden lå hovedsageligt hos læreren. Frirummet for eleverne til at kunne tænke selv, samarbejde med hinanden, fordybe sig samt udfolde deres meninger var minimale i denne time. Derfra spirede mit undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke metoder kunne have differentieret og forbedret denne sprogundervisning i swahili på den lokale Rudolf Steiner skole i Tanzania?

Læs mere i mit professionsessay og ta’ en tur med i haven, når de smukke blomster får lov at springe ud i flor. 

Min DIGI-talk

Mange varme hilsner,

Laura

Elever formidler deres undersøgelser i fagene Natur/teknologi og dansk i digitale produktioner

Kære DIGI-medstuderende!

Jeg har igennem modulerne ADDU og AUK arbejdet med et tværfagligt, handlingsorienteret forløb i en 5.-6. klasse, i fagene natur/teknologi og dansk.

I mit undervisningsforløb har jeg lagt fokus på elevernes mulighed for at skabe en relation mellem sig selv og omverdenen ud fra en handlingsorienteret tilgang med tværfaglighed og undervisningsdifferentiering.

Handlingsorienteret undervisning er produktorienteret og i den forbindelse har eleverne udfærdiget en multimodal tekst i enten Pixton eller Bookcreator, som er bygget op omkring natur/teknologifagets indhold. 

Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret, tværfaglig undervisning i fagene natur/teknologi og dansk, hvor eleverne formidler deres undersøgelser i digitale produktioner? 

Min DIGI-talk

Jeg håber i kan finde inspiration i min undersøgelse og min DIGI-talk!

Mvh Rikke

3. klasses elever arbejder med areal og rumfang via Minecraft Education edition

Hej med jer, 

Jeg har selv fundet inspiration i mange af de professionsessays der ligger på DIGI bloggen, så jeg vil selvfølgelig også gerne bidrage og måske inspirere. I er velkomne til at skrive, hvis I har spørgsmål 🙂

Jeg har lavet min undersøgelse i en 3. klasse, min undervisning foregik i Minecraft Education edition, hvor jeg havde lavet en matematik forhindringsbane.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lød således:

Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et differentieret undervisningsforløb med brug af Minecraft Education i matematik? 

Min DIGI-talk 

​Du kan også tage en tur i min forhindringsbane lavet i Minecraft Education edition

​Rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen

Marie Muxoll Kjellerup

(3037043)