Danskundervisning om elevernes egen opdragelse udtrykt i digitale værktøjer

Kære medstuderende

Min undersøgelse i modulerne AUK og ADDU har taget udgangspunkt i brug af digitale værktøjer, undervisningsdifferentiering og elevernes opdragelse, derfor lød mit undersøgelsesspørgsmål således;

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning ud fra UVD-modellen, hvor eleverne arbejder via digitale produktioner med, hvilke værdier de har overtaget fra deres forældre/bedsteforældre, og hvilke de gerne selv vil give videre?

Grunden til valget af undersøgelse er, at jeg er af den opfattelse, at relationen og kendskabet til sine elever, giver den bedst mulige chance for succes i sit fag og med sine didaktiske ambitioner. Dette valgte jeg at undersøge på/med en 6. klasse, som jeg allerede har en relation til qua mit arbejde på skolen. Derfor bød min undervisning på noget så udfordrende som, at de skulle beskrive egen opdragelse og en bedsteforælders via en opgave, som jeg oprettede på MinUddannelse. Opgaven skulle laves i nogle udvalgte digitale værktøjer, og der skulle en stor portion selvindsigt til, samt øvelse i formulering og kreativitet.

Jeg ser ofte i dagligdagen, hvordan relationerne mellem lærere og elever påvirker dagen for dem, men også undervisningen og udbytter heraf, både i positive og negative retninger. Dette synes jeg, er værd at tage op og prøve at forbedre via mere og bedre kendskab til sine elever, bedre og mere rummelige relationer og en mere inkluderende undervisning, via differentieret undervisning.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Matilde

Undervisning på en skovskole i Portugal hvor eleverne arbejder med kreativ historiefortælling med afsæt i Yoga-øvelser

Hej medstuderende!

Velkommen til mit professionsessay og DIGI-Talk i fagene ADDU og AUK. Min undersøgelse fandt sted på en lille, alternativ skovskole i Portugal og handlede om yoga og historieskrivning med afsæt i fagene dansk og idræt.

Eleverne blev således først introduceret til undersøgelsen via en lærerstyret yogatime fortalt som et eventyr, hvorefter de selv skulle skabe deres eget yogaeventyr, som vi til sidst udførte i fællesskab inkl. stemningsmusik og udklædning. Eleverne udforskede, opfandt og omdøbte deres egne yogastillinger og anvendte deres viden om eventyrgenrens elementer. 

Målet med dette forløb var at skabe en naturlig glæde ved bevægelse og motion, samt det at kombinere traditionelle og alternative undervisningsformer i et tværfagligt forløb mellem dansk og idræt. 

Forløbet er bl.a. inspireret af Playful Learning, LEDD og Freinet og er blevet planlagt ud fra handlingsorienteret didaktik og Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et tværfagligt forløb mellem dansk og idræt hvor eleverne skal kombinere kreativ historieskrivning med yoga gennem instruktion via digitale værktøjer?

Link til min DIGI-Talk: https://www.studietube.dk/video/6954465/196058299

Jeg håber I kan finde inspiration i denne lidt særlige men virkelig skønne undersøgelse.

God læsning!

Mvh. Matilde