Stemmen som lydspor: Podcastens didaktiske potentiale for mundtlighed i dansk

Kære medstuderende,

Jeg har altid haft en stor fascination af mundtlighed og lytning, som desværre ofte er et overset felt indenfor danskfaget. Så da jeg fik muligheden for at arbejde med det i mit praksisforløb, greb jeg chancen.

I arbejdet med mundtlighed og lytning i en 4. klasse, valgte jeg at inddrage podcast som digitalt værktøj. Dette havde et dobbelt pædagogisk sigte, nemlig både at give dem fortrolighed med et digitalt værktøj, som bidrager til den digitale dannelse, men også for at inkludere de elever der måtte have svært ved den traditionelle form for mundtlig fremlæggelse. Desuden har podcast den fordel, at eleverne kan fastfryse en ellers flygtig formidlingsform (mundtlighed) i tid og sted, som giver dem mulighed for at arbejde med det på en helt anden måde.

Vi startede forløbet med at arbejde med lytning, som jo er en forudsætning for mundtlighed, hvor de blev præsenteret for professionelt udarbejdede podcast og skulle arbejde med forskellige lytteformål. Her blev det tydeligt, at koncentreret lytning var en svær øvelse for dem. Især at lytte uden et visuelt holdepunkt var noget de tydeligt ikke var vant til. Derfor arbejdede jeg også med lytterammer og lytteadfærd, og vi havde dialogiske samtaler efter hver podcast. Det havde et demokratisk dannelsesformål og trænede dem samtidigt i at lytte til hinanden fremfor blot til læreren, og gav dem en indsigt i hinandens forskellige fortolkningsperspektiver.

Dernæst arbejdede vi med elevproduktioner i mindre grupper. Jeg stilladserede det hele i Padlet, som langsomt byggede deres podcast produktioner op trin for trin, og dermed gjorde dem fortrolige med de mange aspekter i podcastproduktion. I stilladseringen gjorde jeg brug af Flipped Learning, som gav mulighed for differentieret undervisning samtidigt med at eleverne blev meget selvkørende.

Målet for mit forløb var at give eleverne en høj grad af medbestemmelse og medindflydelse, og de fik frie rammer for, hvor de ville sidde og arbejde, og hvilken måde de ville arbejde på indenfor grupperne i løsningen af opgaverne. Det gav en enormt høj grad af elevinvolvering og alle grupper fandt deres egen stil, hvilket der kom meget forskellige elevproduktioner ud af.

Samtidigt var et af mine mål for forløbet at transformere uro og frustrationer til undervisningsproduktive handlinger. Det lykkedes i særdeleshed og det var en enorm tilfredsstillelse for både mig men også hele klassen.

Det hele stillede høje krav til mig som lærer i form af at slippe kontrollen og stadig bevare overblikket. Det krævede at jeg både havde et ret godt indblik i elevgruppens sammensætning, og at jeg hele tiden var to skridt foran. Jeg havde valgt rollen som bl.a. klasseleder, og det fik jeg i høj grad afprøvet.

Det blev en virkelig spændende og enormt givende forløb, hvor alle elever endte med at afspille deres elevproduktioner for hele klassen, på trods af, at de stort set alle sammen i starten af forløbet, udtrykkeligt havde nævnt, at de ikke ville. Men de arbejdede sig alle ud af deres generthed og endte med en stolthed og tillid til egne muligheder som både udviklede dem fagligt, personligt og socialt.

Link til DIGI talk: DIGI-talk

Mange hilsner

Stine

Mødet med en fremmed verden – når undervisning åbner vinduer til verden 

Kære medstuderende,

Jeg har undersøgt, hvordan man kan planlægge, gennemføre og evaluere et multikulturelt litteraturdidaktisk undervisningsforløb med afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel. Fokus har været på identitet og dannelse i et udvekslingsprojekt mellem en norsk 6.klasse og en sydafrikansk 6.klasse. 

Min motivation udspringer af mine egne erfaringer – jeg har gået i norsk folkeskole og bor nu i Cape Town. Kontrasten mellem en privilegeret norsk skole og en sydafrikansk skole præget af fattigdom og kriminalitet har givet mig et stærkt ønske om at skabe undervisning, der bygger bro mellem kulturer og styrker elevernes forståelse af sig selv og andre. 

I mit forløb arbejdede eleverne med bogen Rejsen til Johannesburg, lavede identitetskort, så film, skrev breve og brugte digitale værktøjer som Padlet og Pixton til at udtrykke sig kreativt. Målet var at fremme empati, refleksion og interkulturel forståelse. 

Min DIGI-talk (konklusion)

Venlig hilsen,

Carina 

Danskundervisning om elevernes egen opdragelse udtrykt i digitale værktøjer

Kære medstuderende

Min undersøgelse i modulerne AUK og ADDU har taget udgangspunkt i brug af digitale værktøjer, undervisningsdifferentiering og elevernes opdragelse, derfor lød mit undersøgelsesspørgsmål således;

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning ud fra UVD-modellen, hvor eleverne arbejder via digitale produktioner med, hvilke værdier de har overtaget fra deres forældre/bedsteforældre, og hvilke de gerne selv vil give videre?

Grunden til valget af undersøgelse er, at jeg er af den opfattelse, at relationen og kendskabet til sine elever, giver den bedst mulige chance for succes i sit fag og med sine didaktiske ambitioner. Dette valgte jeg at undersøge på/med en 6. klasse, som jeg allerede har en relation til qua mit arbejde på skolen. Derfor bød min undervisning på noget så udfordrende som, at de skulle beskrive egen opdragelse og en bedsteforælders via en opgave, som jeg oprettede på MinUddannelse. Opgaven skulle laves i nogle udvalgte digitale værktøjer, og der skulle en stor portion selvindsigt til, samt øvelse i formulering og kreativitet.

Jeg ser ofte i dagligdagen, hvordan relationerne mellem lærere og elever påvirker dagen for dem, men også undervisningen og udbytter heraf, både i positive og negative retninger. Dette synes jeg, er værd at tage op og prøve at forbedre via mere og bedre kendskab til sine elever, bedre og mere rummelige relationer og en mere inkluderende undervisning, via differentieret undervisning.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Matilde