Danskundervisning om elevernes egen opdragelse udtrykt i digitale værktøjer

Kære medstuderende

Min undersøgelse i modulerne AUK og ADDU har taget udgangspunkt i brug af digitale værktøjer, undervisningsdifferentiering og elevernes opdragelse, derfor lød mit undersøgelsesspørgsmål således;

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning ud fra UVD-modellen, hvor eleverne arbejder via digitale produktioner med, hvilke værdier de har overtaget fra deres forældre/bedsteforældre, og hvilke de gerne selv vil give videre?

Grunden til valget af undersøgelse er, at jeg er af den opfattelse, at relationen og kendskabet til sine elever, giver den bedst mulige chance for succes i sit fag og med sine didaktiske ambitioner. Dette valgte jeg at undersøge på/med en 6. klasse, som jeg allerede har en relation til qua mit arbejde på skolen. Derfor bød min undervisning på noget så udfordrende som, at de skulle beskrive egen opdragelse og en bedsteforælders via en opgave, som jeg oprettede på MinUddannelse. Opgaven skulle laves i nogle udvalgte digitale værktøjer, og der skulle en stor portion selvindsigt til, samt øvelse i formulering og kreativitet.

Jeg ser ofte i dagligdagen, hvordan relationerne mellem lærere og elever påvirker dagen for dem, men også undervisningen og udbytter heraf, både i positive og negative retninger. Dette synes jeg, er værd at tage op og prøve at forbedre via mere og bedre kendskab til sine elever, bedre og mere rummelige relationer og en mere inkluderende undervisning, via differentieret undervisning.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Matilde

Klasselæreren og forældre omkring opdragelsesproces

Hej

Jeg har i modulet Klasselærerrollen og skole-hjem-samarebjde skrevet et professionsessay, som undersøger hvordan man som klasselærer i folkeskolen, kan rådgive forældre i opdragelsesprocessen af deres børn.

Baggrunden for, at jeg valgte at undersøge dette emne, skyldes den debat som til tider blusser op i medierne om hvorvidt opdragelsen skal ske i skolen eller hjemmet. Her er lærerne placeret på den ene side og forældrene på den anden.
Ikke desto mindre lyder det i folkeskolens formålsparagraf, at begge parter skal samarbejde om at give eleverne kundskaber og færdigheder.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan rådgiver jeg, som klasselærer, forældre i at varetage deres børns opdragelsesproces?

Mit professionsessay stiller derfor skarpt på, hvordan man som klasselærer kan rådgive forældrene til selv at tage del i opdragelsesprocessen af deres børn, herunder hvordan det tillidsfulde skole-hjem-samarbejde kan opbygges.

Rigtig god læselyst.

Mange hilsner

Amalie Karuna Sørensen