Klasselæreren og forældre omkring opdragelsesproces

Hej

Jeg har i modulet Klasselærerrollen og skole-hjem-samarebjde skrevet et professionsessay, som undersøger hvordan man som klasselærer i folkeskolen, kan rådgive forældre i opdragelsesprocessen af deres børn.

Baggrunden for, at jeg valgte at undersøge dette emne, skyldes den debat som til tider blusser op i medierne om hvorvidt opdragelsen skal ske i skolen eller hjemmet. Her er lærerne placeret på den ene side og forældrene på den anden.
Ikke desto mindre lyder det i folkeskolens formålsparagraf, at begge parter skal samarbejde om at give eleverne kundskaber og færdigheder.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan rådgiver jeg, som klasselærer, forældre i at varetage deres børns opdragelsesproces?

Mit professionsessay stiller derfor skarpt på, hvordan man som klasselærer kan rådgive forældrene til selv at tage del i opdragelsesprocessen af deres børn, herunder hvordan det tillidsfulde skole-hjem-samarbejde kan opbygges.

Rigtig god læselyst.

Mange hilsner

Amalie Karuna Sørensen