Mødet med en fremmed verden – når undervisning åbner vinduer til verden 

Kære medstuderende,

Jeg har undersøgt, hvordan man kan planlægge, gennemføre og evaluere et multikulturelt litteraturdidaktisk undervisningsforløb med afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel. Fokus har været på identitet og dannelse i et udvekslingsprojekt mellem en norsk 6.klasse og en sydafrikansk 6.klasse. 

Min motivation udspringer af mine egne erfaringer – jeg har gået i norsk folkeskole og bor nu i Cape Town. Kontrasten mellem en privilegeret norsk skole og en sydafrikansk skole præget af fattigdom og kriminalitet har givet mig et stærkt ønske om at skabe undervisning, der bygger bro mellem kulturer og styrker elevernes forståelse af sig selv og andre. 

I mit forløb arbejdede eleverne med bogen Rejsen til Johannesburg, lavede identitetskort, så film, skrev breve og brugte digitale værktøjer som Padlet og Pixton til at udtrykke sig kreativt. Målet var at fremme empati, refleksion og interkulturel forståelse. 

Min DIGI-talk (konklusion)

Venlig hilsen,

Carina 

Geometri med mening

Kære medstuderende,

Har du nogensinde tænkt over, hvordan elever egentlig danner deres forståelse af matematiske begreber – og hvordan vi som lærere kan understøtte den proces på en måde, der skaber plads til alle?

I min undersøgelse har jeg arbejdet med geometri i 6. klasse og undersøgt, hvordan Hiim og Hippes relationsmodel kan bruges som et didaktisk redskab til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor fokus er både på faglig forståelse og deltagelsesmuligheder. Jeg har valgt at undersøge, hvordan vi som lærere kan skabe undervisning, hvor alle elever får mulighed for at deltage aktivt og udvikle deres forståelse af geometri – blandt andet ved selv at forklare matematik til hinanden.

Min DIGI-talk

God læsning.

Mange hilsner

Mathias Nissen Petterson

Deltagelse i børnehøjde – når litteraturundervisning skal favne alle

Hej medstuderende.

I denne undersøgelse arbejder jeg med, hvordan man som lærer kan planlægge, gennemføre og evaluere en litteraturundervisning, der giver alle elever mulighed for deltagelse og dannelse.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan jeg skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturdidaktiske, varierede aktiviteter i arbejdet med “Lille frøken Pingelpot”, så eleverne gives mulighed for indlevelse i værket og for at perspektivere til eget liv i et dannelsesperspektiv? 

Med afsæt i arbejdet med bogen ’’Lille Frøken Pingelpot’’ af Marianne Iben Hansen og SMTTE-modellen har jeg udviklet et undervisningsforløb, hvor kreativitet, æstetik og tydelig struktur spiller en central rolle.

Jeg har været optaget af, hvordan elever gennem billeder, kropslige udtryk og samarbejde kan deltage på egne præmisser – og hvordan deres handlinger kan tolkes som meningsfulde ytringer, også når de ikke er sproglige.

Undersøgelsen er teoretisk funderet i bl.a. Christina Holm Poulsen, Mette Molbæk, Janne Hedegaard Hansen, og Skovbjerg & Lieberoths arbejde med deltagelse, fællesskab og kreative læringsmiljøer.

Jeg håber, at opgaven kan inspirere til refleksion over, hvordan vi som lærere kan arbejde inkluderende med litteratur – og hvordan vi opdager og rummer de udtryk, eleverne måske ikke selv har sprog for.

Min DIGI-talk

God læsning

Mange hilsner

Nanna Cecilie Aalestrup van Oosterhout

Fra bibelfortælling til børnefællesskab – Venskab og dannelse i kristendomskundskab

Hvordan underviser man i noget så nært og eksistentielt som venskab – på en måde, der både rammer elevernes hverdag og samtidig åbner for faglig fordybelse og refleksion?

I vores professionsundersøgelse har vi haft fokus på 4. klasse og arbejdet med, hvordan bibelske fortællinger – især historien om David og Jonathan – kan bruges som afsæt for at styrke elevernes faglige og almene dannelse i kristendomskundskab.

Forløbet var bygget op omkring kreative aktiviteter, samtaler og dagbogsrefleksioner, og vi observerede, hvordan eleverne engagerede sig – både i det faglige indhold og i de værdier, vi arbejdede med: loyalitet, tillid, mod og accept.

Noget af det mest interessante var at se, hvordan forskellige elevtyper trivedes med forskellige arbejdsformer. Hvor nogle blomstrede i klassesamtaler, havde andre brug for trygge rammer og strukturerede roller i gruppearbejdet. Det satte fokus på differentiering og deltagelsesmuligheder – og hvordan vi som lærere kan skabe trygge læringsrum, hvor alle elever føler sig set og hørt.

Vi har lært, hvor vigtigt det er at planlægge undervisning med blik for både relationer, faglighed og variation, og hvordan evaluering i børnehøjde kan give eleverne en stemme i deres egen læreproces. Forløbet har givet os konkrete erfaringer med at integrere værdibaseret undervisning, der både handler om at lære om religion – og lære af den.

Vores DIGI-talk

Mange hilsner

Anne Dalum Hernø Pattantyus

Judith Gillibrand

Dansk i en digital virkelighed: Elevernes kritiske bevidsthed om sociale medier

Hej medstuderende

Hvordan underviser vi i dansk, når elevernes hverdag er præget af sociale medier, digitale identiteter og fake news?
Det spørgsmål satte jeg mig for at undersøge i dette professionsessay. Mit udgangspunkt var ønsket om at gøre danskundervisningen mere relevant og nærværende – og hjælpe eleverne til ikke blot at være brugere af digitale medier, men også bevidste og reflekterede deltagere i den digitale offentlighed.

Gennem et undervisningsforløb i 7. klasse arbejdede jeg med kritisk literacy, retoriske appelformer og digital dannelse. Eleverne analyserede opslag, skabte deres egne falske nyheder og reflekterede over deres digitale selvfremstilling. Jeg oplevede, hvordan eleverne med stort engagement stillede skarpt på både deres egne og andres tekster – og begyndte at gennemskue mekanismerne bag likes, algoritmer og influencer-opslag.

Undersøgelsen har gjort mig endnu mere bevidst om danskfagets vigtige rolle i elevernes almene og digitale dannelse – og har givet mig mod på at fortsætte med at udvikle undervisning, der tager afsæt i elevernes virkelighed og samtidig udfordrer deres kritiske tænkning.

Min DIGI-talk

Venligst

Judith 🙂

Både kunsten og vores følelser tager udgangspunkt i vores eget narrativ og kan derfor begge opfattes som elementer i dannelsen – Artful Learning i en praktikskole i New Zealand

Hej DIGI-studerende

Min undersøgelse tager udgangspunkt i min praktikskoles værdier om deres elevers velbefindende.

Jeg var i praktik i en 5. klasse på en skole i en lille by i New Zealand. Skolens værdier stammer fra gamle Māori traditioner, som beskrives ved elementerne fysisk, åndelig, mental og social velbefindende.

Jeg benyttede mig af litteratur samt aktiviteter fra det nye specialseringsmodul ‘Artful Learning’, som jeg brandvarmt kan anbefale at tage – måske det kan ses på min undersøgelse, at jeg nød faget.

Mit undersøgelsesspørgsmål lød:
Hvordan kan vi anvende artful learning til at styrke elevernes følelsesmæssige og sociale intelligens i undervisningen og dermed reducere mistrivsel i læringsmiljøet?

Min professionsessay er samlet i min Bookcreator bog fra studietube.dk. I filen kan du se alt, hvad jeg har arbejdet med i specialiseringsmodulet. Mit professionsessay starter på side 6, så du kan evt. hoppe direkte dertil.

Mange hilsner

Benita

Nb. fra studievejlederen… På den nye læreruddannelse kan man ikke vælge specialiseringsmoduler, som det modul Benita har haft. Men vi arbejder på, at artful learning videreføres på den nye læreruddannelse og i første omgang i “CFU-pakkerne” i undervisningsfagenes anden etape. Mvh. Lars Holbæk

Praktikopgave på praktik i Portugal

Kære medstuderende 

Jeg fik stor hjælp til min praktikopgave her på DIGI-bloggen, da jeg skulle skrive min første praktikopgave, efter at have gennemført niveau 1 praktikken. Håber mit arbejde kan være til hjælp for dig. 

Min undersøgelse lagde stor vægt på dannelse som et forebyggende indsats mod mistrivsel, som desværre er voksende og præger debatter både i Danmark og i udlandet. 

Jeg tog min praktik på en privat international skole i Portugal, hvor jeg underviste i et dannelsesfag kaldet ‘social emotionel læring’ med et undersøgelsesspørgsmål der lød: ”Hvilke didaktiske overvejelser kan man som lærer gøre sig, for at fremme elevernes almene dannelse gennem faget ‘social emotionel læring’?”

I den lektion som praktikopgaven bygger på, skulle eleverne gennem deltagelse og samarbejde lave fælles regler for klassen i fællesskab med udgangspunkt i deres egne individuelle behov. 

Til den mundtlige prøve udbyggede jeg praktikopgaven og fik til prøven nogle dybe diskussioner om mit undersøgelsesspørgsmål.

Det kan i øvrigt anbefales at tage en praktik i udlandet. Min praktikperiode gav en kæmpe indsigt i skolen som dannelsesinstitution, forskel mellem danske folkeskoler og private skoler i udlandet (her Portugal), omgang mellem kolleger og selvfølgelige mellem elever og lærerne. Og mest af alt lærte jeg meget om mig selv i forhold til hvad jeg kan – og hvad jeg står for.

Hilsen

Benita

Legende tilgang til danskundervisningen i en 3. klasse på en tysk mindretalsskole

Hej kære DIGI-medstuderende!

Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU og AUK.

Jeg har udarbejdet denne handlingsorienterede undersøgelse i ADDU og AUK, og bragte mine teorier ind i forbindelse med Dansk undervisningen på Ejderskolen, en tysk mindretalsskole nord for Padborg.

Undersøgelsen fandt sted i en 3. klasse.

Da danskundervisningen på en mindretalsskole er sværere for eleverne og de hurtigere kan miste motivationen, ville jeg især fokusere på, at læring og kreativitet hænger tæt sammen, og hvordan man kan lære at være kreativt, idet læring kan forstås som et led i et menneskes udvikling og forandring af menneskelige praksisser, hvilket Tanggaard pointerer.

Jeg tog udgangspunkt i det Walsh hævder, nemlig at hvis læreren tager udgangspunkt i både opfyldelsen af læringsmålene og i det legende og lærende barn, så resulterer interaktionerne i motivation, entusiasme og engagement blandt andet i læsning og skrivning

Derfor har jeg i min undersøgelse lagt fokus på børnenes evne til forestilling og fantasi, for at gøre dem opmærksom på denne skønne evne, som lader dem danne indre fantasifulde billeder, hvilket muliggøres igennem en undervisning, hvor eleverne gennem fordybelse udvikler sig fagligt.

Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:

“Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en handlingsorienteret danskundervisning, hvor eleverne skaber en historie igennem en tegneserie?”

Min DIGI-talk

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig og god læselyst!

De bedste hilsner fra Tyskland

Maren

Elever formidler deres undersøgelser i fagene Natur/teknologi og dansk i digitale produktioner

Kære DIGI-medstuderende!

Jeg har igennem modulerne ADDU og AUK arbejdet med et tværfagligt, handlingsorienteret forløb i en 5.-6. klasse, i fagene natur/teknologi og dansk.

I mit undervisningsforløb har jeg lagt fokus på elevernes mulighed for at skabe en relation mellem sig selv og omverdenen ud fra en handlingsorienteret tilgang med tværfaglighed og undervisningsdifferentiering.

Handlingsorienteret undervisning er produktorienteret og i den forbindelse har eleverne udfærdiget en multimodal tekst i enten Pixton eller Bookcreator, som er bygget op omkring natur/teknologifagets indhold. 

Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret, tværfaglig undervisning i fagene natur/teknologi og dansk, hvor eleverne formidler deres undersøgelser i digitale produktioner? 

Min DIGI-talk

Jeg håber i kan finde inspiration i min undersøgelse og min DIGI-talk!

Mvh Rikke

Danskundervisning om sproget i analog og digital kommunikation

Hej medstuderende!

Jeg har lavet en undersøgelse i modulerne ADDU, AUK og literacy. Undersøgelsen er foretaget i en 6. klasse i en dansk folkeskole, hvor forløbet foregik i danskfaget. I denne tid med Covid-19, hvor alt er usikkert, så valgte jeg at lave et forløb, hvor der udelukkende skulle bruges digitale redskaber i undervisningen. Dette var både, fordi det passede til mit undersøgelsesspørgsmål, men også for at kunne gennemføre forløbet alligevel, hvis skolen skulle blive lukket ned.

I mit arbejde som lærervikar gennem flere år har jeg hørt og set, hvordan folkeskoleelever kommunikerer med hinanden både analogt og digitalt. Især på de digitale medier opstår der ofte konflikter, som kan ende ud i uvenskaber og mobning. Elevernes virkelige verden og digitale verden er én og samme, hvorfor det har stor betydning at kommunikere ordentligt begge steder.

Mit undersøgelsesspørgsmål er:
Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb i dansk, hvor målet er, at eleverne lærer at afpasse deres sprog i såvel analog som digital kommunikation, således det matcher modtageren og sagen, der kommunikeres om?


Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig!
God vind med studiet og god læsning.

De bedste studie hilsner  
Amalie Balster