Kære DIGI-medstuderende!
Jeg har igennem modulerne ADDU og AUK arbejdet med et tværfagligt, handlingsorienteret forløb i en 5.-6. klasse, i fagene natur/teknologi og dansk.
I mit undervisningsforløb har jeg lagt fokus på elevernes mulighed for at skabe en relation mellem sig selv og omverdenen ud fra en handlingsorienteret tilgang med tværfaglighed og undervisningsdifferentiering.
Handlingsorienteret undervisning er produktorienteret og i den forbindelse har eleverne udfærdiget en multimodal tekst i enten Pixton eller Bookcreator, som er bygget op omkring natur/teknologifagets indhold.
Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret, tværfaglig undervisning i fagene natur/teknologi og dansk, hvor eleverne formidler deres undersøgelser i digitale produktioner?
Min DIGI-talk
Jeg håber i kan finde inspiration i min undersøgelse og min DIGI-talk!
Mvh Rikke