Meningsfuld grammatikundervisning i indskolingen med afsæt i Playful Learning

Hej medstuderende!

I dette semester har jeg haft tilvalgsfaget Playful Learning, som har jeg valgt at kombinere med mit 4. modul i Dansk Indskoling – skriftlig fremstilling og vejledning.

Da jeg skulle planlægge et forløb med afsæt i dette, valgte jeg derfor ét af de emner, som mange elever finder kedeligt: grammatik.

Undersøgelser viser desuden, at den traditionelle grammatikundervisning ikke er særlig effektiv i forhold til at løfte elevers skriftlighed. På trods af det, bliver denne type undervisning stadig hyppigt brugt i danskundervisningen, og bliver sågar ofte betragtet af både elever og lærere som en “pause” fra den almindelige undervisning.

Jeg blev altså nysgerrig på, om jeg kunne udvikle grammatikundervisning som eleverne oplevede som både meningsfuld, motiverende, sjov og som samtidig løftede deres skriftlighed. Om og hvordan det lykkedes kan du læse/høre mere om i mit professionsessay, som jeg, i ånden af Playful Learning, har valgt at lave som en video.  

Mange hilsner

Sabine

Legende tilgang til danskundervisningen i en 3. klasse på en tysk mindretalsskole

Hej kære DIGI-medstuderende!

Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU og AUK.

Jeg har udarbejdet denne handlingsorienterede undersøgelse i ADDU og AUK, og bragte mine teorier ind i forbindelse med Dansk undervisningen på Ejderskolen, en tysk mindretalsskole nord for Padborg.

Undersøgelsen fandt sted i en 3. klasse.

Da danskundervisningen på en mindretalsskole er sværere for eleverne og de hurtigere kan miste motivationen, ville jeg især fokusere på, at læring og kreativitet hænger tæt sammen, og hvordan man kan lære at være kreativt, idet læring kan forstås som et led i et menneskes udvikling og forandring af menneskelige praksisser, hvilket Tanggaard pointerer.

Jeg tog udgangspunkt i det Walsh hævder, nemlig at hvis læreren tager udgangspunkt i både opfyldelsen af læringsmålene og i det legende og lærende barn, så resulterer interaktionerne i motivation, entusiasme og engagement blandt andet i læsning og skrivning

Derfor har jeg i min undersøgelse lagt fokus på børnenes evne til forestilling og fantasi, for at gøre dem opmærksom på denne skønne evne, som lader dem danne indre fantasifulde billeder, hvilket muliggøres igennem en undervisning, hvor eleverne gennem fordybelse udvikler sig fagligt.

Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:

“Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en handlingsorienteret danskundervisning, hvor eleverne skaber en historie igennem en tegneserie?”

Min DIGI-talk

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig og god læselyst!

De bedste hilsner fra Tyskland

Maren