I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan podcastproduktion kan fungere som en didaktisk ramme for systematisk arbejde med mundtlighed i en 4. klasse.
Mundtlighed fylder meget i skolen – men ofte som aktivitet snarere end som eksplicit fagligt indhold. Gennem et undervisningsforløb, hvor eleverne producerede podcast om henholdsvis skolefest og Ole Lund Kirkegaard, undersøgte jeg, hvordan mundtlighed kan gøres til genstand for planlægning, analyse og evaluering.
Eleverne arbejdede med:
Stemmeføring, tempo og pauser.
Modtagerbevidsthed.
Struktur (intro, midte, outro)
Multimodale virkemidler som musik og lydeffekter.
Interviews.
Min analyse viste, at podcastformatet skaber en autentisk kommunikationssituation, hvor eleverne bliver bevidste om, at de taler til en reel lytter. Samtidig blev det tydeligt, at mundtlighed kræver lige så tydelig stilladsering og metasprog som skriftlighed.
Undersøgelsen har gjort mig særlig opmærksom på:
Betydningen af systematisk arbejde med spørgeteknik.
Nødvendigheden af at udvikle elevernes prosodiske bevidsthed.
Og vigtigheden af at kvalificere multimodale valg.
Podcast blev dermed ikke blot et produkt, men et redskab til at gøre mundtlighed til et tydeligt fagligt fokusområde i dansk.
Jeg har altid haft en stor fascination af mundtlighed og lytning, som desværre ofte er et overset felt indenfor danskfaget. Så da jeg fik muligheden for at arbejde med det i mit praksisforløb, greb jeg chancen.
I arbejdet med mundtlighed og lytning i en 4. klasse, valgte jeg at inddrage podcast som digitalt værktøj. Dette havde et dobbelt pædagogisk sigte, nemlig både at give dem fortrolighed med et digitalt værktøj, som bidrager til den digitale dannelse, men også for at inkludere de elever der måtte have svært ved den traditionelle form for mundtlig fremlæggelse. Desuden har podcast den fordel, at eleverne kan fastfryse en ellers flygtig formidlingsform (mundtlighed) i tid og sted, som giver dem mulighed for at arbejde med det på en helt anden måde.
Vi startede forløbet med at arbejde med lytning, som jo er en forudsætning for mundtlighed, hvor de blev præsenteret for professionelt udarbejdede podcast og skulle arbejde med forskellige lytteformål. Her blev det tydeligt, at koncentreret lytning var en svær øvelse for dem. Især at lytte uden et visuelt holdepunkt var noget de tydeligt ikke var vant til. Derfor arbejdede jeg også med lytterammer og lytteadfærd, og vi havde dialogiske samtaler efter hver podcast. Det havde et demokratisk dannelsesformål og trænede dem samtidigt i at lytte til hinanden fremfor blot til læreren, og gav dem en indsigt i hinandens forskellige fortolkningsperspektiver.
Dernæst arbejdede vi med elevproduktioner i mindre grupper. Jeg stilladserede det hele i Padlet, som langsomt byggede deres podcast produktioner op trin for trin, og dermed gjorde dem fortrolige med de mange aspekter i podcastproduktion. I stilladseringen gjorde jeg brug af Flipped Learning, som gav mulighed for differentieret undervisning samtidigt med at eleverne blev meget selvkørende.
Målet for mit forløb var at give eleverne en høj grad af medbestemmelse og medindflydelse, og de fik frie rammer for, hvor de ville sidde og arbejde, og hvilken måde de ville arbejde på indenfor grupperne i løsningen af opgaverne. Det gav en enormt høj grad af elevinvolvering og alle grupper fandt deres egen stil, hvilket der kom meget forskellige elevproduktioner ud af.
Samtidigt var et af mine mål for forløbet at transformere uro og frustrationer til undervisningsproduktive handlinger. Det lykkedes i særdeleshed og det var en enorm tilfredsstillelse for både mig men også hele klassen.
Det hele stillede høje krav til mig som lærer i form af at slippe kontrollen og stadig bevare overblikket. Det krævede at jeg både havde et ret godt indblik i elevgruppens sammensætning, og at jeg hele tiden var to skridt foran. Jeg havde valgt rollen som bl.a. klasseleder, og det fik jeg i høj grad afprøvet.
Det blev en virkelig spændende og enormt givende forløb, hvor alle elever endte med at afspille deres elevproduktioner for hele klassen, på trods af, at de stort set alle sammen i starten af forløbet, udtrykkeligt havde nævnt, at de ikke ville. Men de arbejdede sig alle ud af deres generthed og endte med en stolthed og tillid til egne muligheder som både udviklede dem fagligt, personligt og socialt.
Hvordan kan man arbejde med mundtlighed, digital dannelse og deltagelsesmuligheder i en engelsktime på en tysk grundskole? Det satte jeg mig for at undersøge i mit professionsessay, hvor jeg med afsæt i SMTTE-modellen og Task-Based Learning planlagde et undervisningsforløb om oracy og digitale udtryksformer.
Udgangspunktet var elevernes egne erfaringer med engelsk fra TikTok og sociale medier, og hvordan disse kan inddrages i undervisningen. Ved hjælp af platformen Padlet og kreative opgaver, hvor eleverne skulle indtale engelske sætninger med forskellige accenter og stilarter, lykkedes det at skabe et rum, hvor alle elever kunne få en stemme, også dem, der normalt ikke fylder i den mundtlige undervisning.
Forløbet gav anledning til refleksioner om inklusion, positionering og tryghed, og ikke mindst om, hvordan vi som lærere kan møde eleverne der, hvor de er, og samtidig invitere dem ind i et sprogligt fællesskab, hvor deres digitale hverdag bliver en ressource også i undervisningen 😉
Kan en procesorienteret undervisning i mundtlighed, der integrerer teknologi og viden om vurderingskriterier, have en positiv effekt på elevernes mundtlige udtryksfærdigheder?
Når elever får lov at eksperimentere med oplæsning, dramatisering og performativ fremtoning, understøttet af værktøjer som “mundtlige byggeklodser” og procesorienteret feedback, så styrkes både deres selvtillid og lyst til at deltage.
Gennem målrettet klasseledelse, tydelige mundtlighedsstrategier og anerkendende feedback kan undervisningen skabe både faglig udvikling og øget trivsel.
Når læreren sætter sig selv i spil, bliver undervisningen til et trygt rum, hvor elever oplever mestring og motivation for at deltage aktivt.
Jeg har udarbejdet dette professionsessay i Engelsk.
Jeg har været tilknyttet to 8. klasser på en skole på Frederiksberg. Jeg har kørt et mini-forløb af 4 lektioner i begge klasser. Derved har jeg haft mulighed for at afprøve forløbet i forskellige klassemiljøer med forskellige dynamikker.
Mit ønske har været at støtte elevernes udvikling i mundtlighed samt deres faglige selvværd, ved at planlægge en inddragende undervisning, hvor eleverne oplever et ansvar for egen læring og for klassefælleskabet.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
”Hvordan kan jeg anvende SMTTE-modellen, elementer fra undervisning i mundtlighedscirklen og det demokratiske samtalerum i Padlet til at planlægge, gennemføre og evaluere et forløb til at understøtte elevernes udvikling af mundtlig sprogfærdighed, hvor jeg arbejder med inklusion ved at fokusere på elevernes stærke sider?”
Jeg har i min undersøgelse for modulet mundtlighed i dansk arbejdet med at lave et radiodrama som afslutning på et forløb om kanonteksten Hedda Gabler af Henrik Ibsen. Undersøgelsen fokuserer også på at give effektiv feedback til lydproduktionerne.
Som teoretisk rygrad til projektet har jeg brugt Fibiger og Sørensens arbejde med oracy, resonanspædagogik og podcastproduktioner, Penne, Hertzberg og Solems forskning om mundtlighed og feedback samt Hattie og Timperleys teori om effektiv feedback.
