Tag: Stilladsering

Danskfaget i 4. klasse: Når podcast gør mundtlighed til fagligt indhold

Kære medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan podcastproduktion kan fungere som en didaktisk ramme for systematisk arbejde med mundtlighed i en 4. klasse. 

Mundtlighed fylder meget i skolen – men ofte som aktivitet snarere end som eksplicit fagligt indhold. Gennem et undervisningsforløb, hvor eleverne producerede podcast om henholdsvis skolefest og Ole Lund Kirkegaard, undersøgte jeg, hvordan mundtlighed kan gøres til genstand for planlægning, analyse og evaluering.

Eleverne arbejdede med: 

  • Stemmeføring, tempo og pauser.
  • Modtagerbevidsthed.
  • Struktur (intro, midte, outro)
  • Multimodale virkemidler som musik og lydeffekter.
  • Interviews.

Min analyse viste, at podcastformatet skaber en autentisk kommunikationssituation, hvor eleverne bliver bevidste om, at de taler til en reel lytter. Samtidig blev det tydeligt, at mundtlighed kræver lige så tydelig stilladsering og metasprog som skriftlighed. 

Undersøgelsen har gjort mig særlig opmærksom på:

  • Betydningen af systematisk arbejde med spørgeteknik.
  • Nødvendigheden af at udvikle elevernes prosodiske bevidsthed.
  • Og vigtigheden af at kvalificere multimodale valg.

Podcast blev dermed ikke blot et produkt, men et redskab til at gøre mundtlighed til et tydeligt fagligt fokusområde i dansk.

Professionsessay – PodcastDownload

Link til DIGI-talk

Mange hilsner

Mathilde

Struktur skaber skrive-mod: Self-efficacy i engelskundervisningen (6. klasse)

Hejsa medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan man kan styrke elevers self-efficacy i skriftlighed gennem et struktureret og stilladseret undervisningsforløb i engelsk i 6. klasse. Mit fokus har været på arbejdet med information report-genren og noun groups, og hvordan tydelig klasseledelse, genrepædagogik og funktionel grammatik kan åbne nye deltagelsesmuligheder for elever, der ellers er usikre i skriveprocessen.

Undersøgelsen tager afsæt i Hiim & Hippes relationsmodel og SMTTE-modellen, som jeg har brugt til at planlægge, gennemføre og evaluere et miniforløb (6 lektioner ca). Gennem observationer i klassen blev det tydeligt, at mange elever (også fagligt stærke) undgik at skrive udfoldet, simpelthen af frygt for at lave fejl.

Ved hjælp af fælles modellering, sentence frames, farvekodning og handlingsorienterede noun-group-aktiviteter lykkedes det gradvist at gøre skriveopgaverne mere overskuelige og mindre risikofyldte. Små mestringsoplevelser (self-efficacy) viste sig at have stor betydning, fordi når eleverne oplevede, at de kunne lykkes med en sætning, fik de mod på at skrive videre.

Forløbet gav anledning til refleksioner over, hvordan struktur, relationel støtte og anerkendende feedback ikke begrænser elevernes kreativitet, men tværtimod skaber tryghed og deltagelsesmod. Jeg blev især overrasket over, hvor lidt stilladsering der faktisk skulle til for at ændre enkelte elevers tilgang/mod til skriftlighed, og hvordan tydelige rammer fungerer som støtte for alle elever.

Professionsessay – NounsDownload

Min DIGI-talk (konklusion)

God læsning!

Hilsen Ida Margrethe Hoberg Rasmussen