Af muldjorden skyder læring for de unikke blomster, at kunne blomstre i flor!
Det er et morgenkøligt lokale midt i krydderifarmen på Zanzibar da eleverne skal erindre en tidligere læst litterær novelle.
Et kort uddrag af mit didaktiske nærbillede som fik mig til at erindre Descartes berømte sætning: ”Jeg tænker, altså er jeg”. Hvis vi skal anse det at tænke, som den egentlige målestok for alt værende og som det unikke i vores erkendelse og for vores personlighed. Øjeblikkene når vi kommer nok ud af os selv til at ”vove at vide”.
Kants berømte ord fra oplysningstiden, at vi som det lærende menneske for alt, må lære at tænke for sig selv, træde ud af dets selvforkyndte umyndighed. Disse ord projekterer differentierede solstråler på min kollegas klasseundervisning og ledelse af denne sprogundervisnings time. En time med det formål, at repetere denne, fra pensum, valgte novelle.
En modersmålstime i swahili hvor taletiden lå hovedsageligt hos læreren. Frirummet for eleverne til at kunne tænke selv, samarbejde med hinanden, fordybe sig samt udfolde deres meninger var minimale i denne time. Derfra spirede mit undersøgelsesspørgsmål:
Hvilke metoder kunne have differentieret og forbedret denne sprogundervisning i swahili på den lokale Rudolf Steiner skole i Tanzania?
Læs mere i mit professionsessay og ta’ en tur med i haven, når de smukke blomster får lov at springe ud i flor.
Min DIGI-talk
Mange varme hilsner,
Laura