Undervisning i lokalhistorie i historieundervisningen

Kære medstuderende 


Min 6. klasse – som jeg underviser i både natur teknologi og engelsk – har aldrig gennemført et forløb om lokalområdet med deres historielærer. Derfor var det oplagt at åbne op for Gellerupparkens læringspotentialer i historieundervisningen fordi området bærer på en rig og mangfoldig historie, der strækker sig over årtier.  
 
Forløbet gav eleverne mulighed for at udforske og undersøge udviklingen af Gellerupparken fra dens spæde begyndelse som et ambitiøst boligprojekt til en bydel, som ofte fremstilles negativt og nu som et boligområde, der undergår en gennemgribende planlagt forandring. 
  

Eleverne har besøgt Gellerupmuseet efterfulgt af en byvandring gennem områdets gader og stræder. De har dykket ned i historiske arkiver, taget en masse billeder og lavet research på nettet for at samle viden og indsigt. Det var alt fra gamle og nye avisartikler, gamle og nye billeder, tegninger, kort, der kunne kaste lys over Gellerupparkens fortid, nutid og fremtid for at give eleverne et billede af, hvordan noget de kender, var engang – og hvordan det har ændret sig.  
 
Jeg har skrevet følgende professionsessay med dette undersøgelsesspørgsmål som udgangspunkt: 

Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb i en 6. klasse i historie om nærmiljøet, hvor eleverne udarbejder egne lokalhistoriske undersøgelser om Gellerupparken (deres eget sted), som de selv udforsker og skaber viden om, bidrage til at styrke deres historiske bevidsthed og identitet? 
 

Min DIGI-talk

God dag til jer!

Mange hilsner

Kamal Ahmane

Sagntur som “åben skole” forløb i 5 C i historie

Kære medstuderende 

Jeg har skrevet følgende professionsessay i modulet ‘Historisk viden, historiebrug, læremidler- og Den historiske kanon’ med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet: 

Hvordan planlægger, gennemfører og evaluerer jeg en undervisning i 5. klasse med inddragelse af åben skole omhandlende lokalhistorie, herunder lokalsagn med fokus på historiebrug? 

Åben skole, som foregår i lokalsamfundet, på museer og naturcentre, blev indført med skolereformen i 2013 og handler om at skoler skal samarbejde med eksterne aktører, der kan bidrage til at opfylde skolens formål og mål. Jens Pietras beskriver, at der findes fem typer af forløb i åben skole, hvoraf ‘grundforløb’, som refererer til kulturinstitutionens faste tilbud, har været relevant for min opgave. 

Du kan her læse nærmere om forløbet som bestod af en ‘før-besøget’, en ‘under besøget’ samt et ‘efter-besøget’ fase.  

Min DIGI-talk

God læselyst  

Oya Kilinc

Drager og andre mytiske væsner – museumsformidling i undervisningen

Kære medstuderende

I det tredje historiemodul har jeg arbejdet med brugen af historiske scenarier i undervisningen og set på, hvordan eksterne læringsmiljøer kan bruges til at understøtte og udbygge den læring, der finder sted i skolen.

Undersøgelsesspørgsmålet lyder således: 

Hvordan kan man med arbejde med æstetiske oplevelser og historiske scenarier i indskolingen ved at gøre brug af museumsformidling? 

Målgruppen er lidt anderledes end normalt idet det er en gruppe af hjemmeskolede børn i alderen 5-9 år, der gennem arbejdet med emnet ‘mytiske væsner’ har været på besøg på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

God læsning,

Mange hilsner

Stefanie Bruun