Historiebrug gennem reenactment og skjulte plantehistorier

Kære medstuderende

I dette professionsessay undersøges hvordan et historieforløb kan integreres i et eksisterende billedkunstforløb for at styrke elevernes historiebevidsthed.

Forløbet er tilrettelagt som et undersøgende og æstetisk læringsforløb, hvor eleverne gennem analyse, kropslig deltagelse, billedproduktion og refleksion arbejder med at forbinde fortid, nutid og fremtid. 

Planlægningen tager afsæt i Hiim og Hippes relationsmodel og kobler de to fag via to historiske malerier fra de aktuelle udstillinger “Plantefeber” som fælles artefakt.

Læringsmålene forankres i Fælles Mål for både historie og billedkunst, og digitale redskaber anvendes som støtte for fordybelse.

I gennemførelsen arbejder eleverne først med kildeanalyse gennem kilde-løb og en historisk fortælling, hvor de lærer at skelne mellem levn og beretning og udvikler kritisk historisk bevidsthed. Dernæst udfører de reenactment af malerierne, hvilket giver nærhed til fortiden gennem kropslig og æstetisk fordybelse. Her skaber eleverne virkelig en nutidig fortolkning af et historisk udtryk og bliver medskabere af historien.

Min DIGI-talk – (under billederne i min padlet kan du høre min indtaling)

God læsning og lytning

Mange hilsner

Minna Have

Dagbøger, detektiver og dialog,-et historiefagligt essay om udviklingen af historisk empati og bevidsthed gennem perspektivskifte og dialog

Hej medstuderende

Hvad sker der, når elever ikke bare lærer om historien – men mærker den?

Kan en affektiv tilgang, hvor eleverne får lov til at skifte perspektiv, reflektere og sætte ord på deres egne tanker og følelser, styrke både deres historiske empati og bevidsthed?

Og hvad hvis denne tilgang samtidig åbner for engageret dialog, dybere forståelse og lyst til at forbinde fortidens fortællinger med nutidens samfund?

Måske ligger nøglen til en mere vedkommende og levende historieundervisning netop her?

Min DIGI-talk

God læsning

Minna Have

Historiebrug i et forløb om barndom

Kære medstuderende

Jeg har i forbindelse med min praktik på min egen arbejdsplads været i to 3. klasser, hvor jeg skulle undervise i historie. Forløbet strakte sig over 6 lektioner, hvor vi arbejdede med barndommens udvikling gennem tiden. Min undersøgelse har taget udgangspunkt i historiebrug, hvor eleverne har fået flere perspektiver på brugen af kilder, og hvordan de kan forstås og anvendes.

Derudover har jeg som noget nyt i min didaktiske planlægning af undervisningen valgt at brug padlet på skoletube. Det har vist sig at være en kvalificeret opdagelse til fremtidige undervisningsforløb.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende:

Hvordan kan der planlægges, gennemføres og evalueres et forløb om barndommens udvikling med henblik på at få eleverne til at forstå og anvende historiebrug i en 3. klasse?  

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Julie Lærke Juul

Sagntur som “åben skole” forløb i 5 C i historie

Kære medstuderende 

Jeg har skrevet følgende professionsessay i modulet ‘Historisk viden, historiebrug, læremidler- og Den historiske kanon’ med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet: 

Hvordan planlægger, gennemfører og evaluerer jeg en undervisning i 5. klasse med inddragelse af åben skole omhandlende lokalhistorie, herunder lokalsagn med fokus på historiebrug? 

Åben skole, som foregår i lokalsamfundet, på museer og naturcentre, blev indført med skolereformen i 2013 og handler om at skoler skal samarbejde med eksterne aktører, der kan bidrage til at opfylde skolens formål og mål. Jens Pietras beskriver, at der findes fem typer af forløb i åben skole, hvoraf ‘grundforløb’, som refererer til kulturinstitutionens faste tilbud, har været relevant for min opgave. 

Du kan her læse nærmere om forløbet som bestod af en ‘før-besøget’, en ‘under besøget’ samt et ‘efter-besøget’ fase.  

Min DIGI-talk

God læselyst  

Oya Kilinc