Undervisning i lokalhistorie i historieundervisningen

Kære medstuderende 


Min 6. klasse – som jeg underviser i både natur teknologi og engelsk – har aldrig gennemført et forløb om lokalområdet med deres historielærer. Derfor var det oplagt at åbne op for Gellerupparkens læringspotentialer i historieundervisningen fordi området bærer på en rig og mangfoldig historie, der strækker sig over årtier.  
 
Forløbet gav eleverne mulighed for at udforske og undersøge udviklingen af Gellerupparken fra dens spæde begyndelse som et ambitiøst boligprojekt til en bydel, som ofte fremstilles negativt og nu som et boligområde, der undergår en gennemgribende planlagt forandring. 
  

Eleverne har besøgt Gellerupmuseet efterfulgt af en byvandring gennem områdets gader og stræder. De har dykket ned i historiske arkiver, taget en masse billeder og lavet research på nettet for at samle viden og indsigt. Det var alt fra gamle og nye avisartikler, gamle og nye billeder, tegninger, kort, der kunne kaste lys over Gellerupparkens fortid, nutid og fremtid for at give eleverne et billede af, hvordan noget de kender, var engang – og hvordan det har ændret sig.  
 
Jeg har skrevet følgende professionsessay med dette undersøgelsesspørgsmål som udgangspunkt: 

Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb i en 6. klasse i historie om nærmiljøet, hvor eleverne udarbejder egne lokalhistoriske undersøgelser om Gellerupparken (deres eget sted), som de selv udforsker og skaber viden om, bidrage til at styrke deres historiske bevidsthed og identitet? 
 

Min DIGI-talk

God dag til jer!

Mange hilsner

Kamal Ahmane

Historisk vendespil – æstetisk undervisningssekvens om industrialiseringen

Hej alle medstuderende

I mit tredje og sidste historiemodul har jeg arbejdet med at udvikle et identitetsnært, didaktisk læremiddel og efterfølgende afprøvet det i en undervisningssekvens i udskolingen. 

Mit læremiddel blev et historisk vendespil, hvor kortene skal matches efter årstal. Eleverne skal altså finde to begivenheder, der fandt sted samtidig. F.eks. blev den første McDonalds grundlagt samme år som de første jøder ankom til Auschwitz. Det skulle gerne skabe undring og nysgerrighed hos eleverne og fungere som et afsæt til videre arbejde i faget. Med til læremidlet hører også en række refleksionsspørgsmål, som sikrer, at eleverne kommer mere i dybden med indholdet. 

Min DIGI-talk.

Jeg håber, at I kan få gavn af opgaven.

Mange hilsner
Sabine

Problembaseret historieundervisning om “Tyskerpiger”

Hej

Jeg har i historie-modulet Historieundervisning, læring – og verdens historie skrevet et professionsessay, som undersøger hvordan elever kan arbejde problemorienteret.

Den problemorienteret undervisning har til formål at styrke og kvalificere elevernes historiske kompetencer. Dette er kompetencer, som eleverne forventes at kunne anvende umiddelbart og på sigt både i deres egen livsverden, deres hverdagsliv og i deres samfundsliv.

I min undersøgelse har eleverne arbejdet med de såkaldte tyskerpiger, som blev straffet efter 2. verdenskrig. Hertil har eleverne skulle undersøge en række kilder, som de efterfølgende skulle bruge til at argumentere for, om behandlingen af tyskerpigerne var retfærdig. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: 

Hvordan planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler jeg en undersøgende og problemorienteret undervisning til overbygningen om retsopgøret i 1945’s konsekvenser for “tyskerpigerne” med henblik på at styrke elevernes kompetencer til at arbejde med historiske problemstillinger og løsningsforslag?

Min DIGI-talk

Rigtig god læselyst. 

Med venlig hilsen

Amalie Sørensen 

Udvikling af 8. klasses elevers historiebevidsthed i forløb om imperialisme

Hej alle sammen

Jeg har i min undersøgelse arbejdet med begrebet ‘historiebevidsthed’ i en 8. klasse.

Jeg havde designet et forløb om imperialisme, hvor fokus lå på udviklingen af elevernes historiebevidsthed og en bevidstgørelse omkring, hvordan fortid, nutid og fremtid hænger sammen.

Det var et enormt spændende forløb og jeg håber, du også kan finde inspiration i professionsessayet

Min DIGI-talk i E-bogform

Mange hilsner

Stefanie

Elevers arbejde med kilder i historiefaget

Kære medstuderende

Jeg vil gerne dele mit professionsessay med jer og håber det måske kan inspirere jer og giver ideer til, hvad der kunne være interessant at undersøge i undervisningsfaget historie. 

Jeg har lavet min undersøgelse i modulet Historieundervisning, læring – og verdenshistorie modul 2. Jeg lavede et forløb om grundloven på 4 lektioner i 4. kl. Jeg var optaget af, at prøve at formidle en historisk måde at tænke på og vurdere om eleverne var i stand til at danne sammenhængsforståelser, bruge fortidsperspektiv og stille undrende spørgsmål til fortiden.

I forløbet arbejdede vi os frem mod at lave vores eget valg til den grundlovgivende rigsdagssamling, hvor vi havde en elev der stillede op for de konservative og en der stillede op for bondevennerne. To af elevernes avisartikler op til valget kan ses i opgaven, jeg var desværre nødt til at klippe billederne af kandidaterne ud.   

Min DIGI-talk

God arbejdslyst og venlig hilsen, Marie

Podcasts i historieundervisningen


Hej med jer

Historiefaget kan let blive et teksttungt fag. Af den grund er lærere altid på udkig efter måder at variere undervisningen på. Mange lærere bruger spillefilm til formidling af indhold samt filmproduktion til at lade eleverne formidle viden i et kreativt produkt. På lignende vis kan man benytte podcasts – men faktisk kan man pege på nogle helt unikke fordele ved podcast.

Dette professionsessay undersøger hvad podcast kan og hvordan det kan få en mere fremtrædende plads i folkeskolen.

Undersøgelsesspørgsmålet lyder: Hvordan kan læreren bruge podcasts til at styrke elevernes historiebevidsthed i historieundervisningen?

Hvis det har fanget din interesse så læs med!

Mange hilsner

Bolethe