Hvad sker der, når elever ikke bare lærer om historien – men mærker den?
Kan en affektiv tilgang, hvor eleverne får lov til at skifte perspektiv, reflektere og sætte ord på deres egne tanker og følelser, styrke både deres historiske empati og bevidsthed?
Og hvad hvis denne tilgang samtidig åbner for engageret dialog, dybere forståelse og lyst til at forbinde fortidens fortællinger med nutidens samfund?
Måske ligger nøglen til en mere vedkommende og levende historieundervisning netop her?
Min 6. klasse – som jeg underviser i både natur teknologi og engelsk – har aldrig gennemført et forløb om lokalområdet med deres historielærer. Derfor var det oplagt at åbne op for Gellerupparkens læringspotentialer i historieundervisningen fordi området bærer på en rig og mangfoldig historie, der strækker sig over årtier.
Forløbet gav eleverne mulighed for at udforske og undersøge udviklingen af Gellerupparken fra dens spæde begyndelse som et ambitiøst boligprojekt til en bydel, som ofte fremstilles negativt og nu som et boligområde, der undergår en gennemgribende planlagt forandring.
Eleverne har besøgt Gellerupmuseet efterfulgt af en byvandring gennem områdets gader og stræder. De har dykket ned i historiske arkiver, taget en masse billeder og lavet research på nettet for at samle viden og indsigt. Det var alt fra gamle og nye avisartikler, gamle og nye billeder, tegninger, kort, der kunne kaste lys over Gellerupparkens fortid, nutid og fremtid for at give eleverne et billede af, hvordan noget de kender, var engang – og hvordan det har ændret sig.
Jeg har skrevet følgende professionsessay med dette undersøgelsesspørgsmål som udgangspunkt:
Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb i en 6. klasse i historie om nærmiljøet, hvor eleverne udarbejder egne lokalhistoriske undersøgelser om Gellerupparken (deres eget sted), som de selv udforsker og skaber viden om, bidrage til at styrke deres historiske bevidsthed og identitet?
Jeg har i historie-modulet Historieundervisning, læring – og verdens historie skrevet et professionsessay, som undersøger hvordan elever kan arbejde problemorienteret.
Den problemorienteret undervisning har til formål at styrke og kvalificere elevernes historiske kompetencer. Dette er kompetencer, som eleverne forventes at kunne anvende umiddelbart og på sigt både i deres egen livsverden, deres hverdagsliv og i deres samfundsliv.
I min undersøgelse har eleverne arbejdet med de såkaldte tyskerpiger, som blev straffet efter 2. verdenskrig. Hertil har eleverne skulle undersøge en række kilder, som de efterfølgende skulle bruge til at argumentere for, om behandlingen af tyskerpigerne var retfærdig.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler jeg en undersøgende og problemorienteret undervisning til overbygningen om retsopgøret i 1945’s konsekvenser for “tyskerpigerne” med henblik på at styrke elevernes kompetencer til at arbejde med historiske problemstillinger og løsningsforslag?
