Jeg har i modulet kristendom arbejdet med lignelsen ‘Den fortabte søn’ og i den forbindelse afprøvet nogle bibeldidaktiske aktiviteter, nemlig Leganger-Krogstads ‘overtekstning’ og Nissens ‘skæve vinkler’. Dette gjorde jeg i en norsk 8.-9. klasse (svarende til 7.-8. kl. i Danmark) med et fokus på narrativ undervisning.
Mit forløb gik ikke helt som planlagt, hvilket jeg lærte meget af. Som hjælp til at videreudvikle forløbet benyttede jeg Ricæurs filosofi om narrativ identitet og fortolkning.
I første øjeblik virker det som en uovervindelig udfordring at skulle udvikle god undervisning efter bare nogle få måneder på studiet. Alle mulige spørgsmål dukker op undervejs: Hvilket fag skal jeg vælge? Hvilke mål vil jeg arbejde hen imod? Hvordan skifter man bedst mellem aktiviteter i løbet af timen? Hvad nu, hvis noget går galt?
Fremadrettet vil jeg rigtig gerne være den underviser, der drøfter de forskellige religiøse, etiske og filosofiske emner med eleverne, så mit forløb havde til hensigt at indgå i en filosofisk samtale hvor eleverne skulle udarbejde en Padlet samt en fysisk plakat om hvad det vil sige, at hjælpe andre.
Vi befinder os i en 4. klasse i Tyskland og jeg havde et skønt forløb, hvor det blev nødvendigt at re-didaktisere i løbet af undervisningen. Det var en ære at få lov til at føre en virkelig skøn samtale med eleverne og se dem udvikle deres tanker til tegninger.
Læs gerne nærmere om:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfaglig undervisning i engelsk og kristendomskundskab, hvor eleverne udarbejder en padlet om hvad det vil sige at gøre en god gerning?
