Æstetisk dannelse for fjerdeklassere i dansk? Kritik af dansk forskning samt sjove og kaotiske erfaringer fra klasseværelset.

Hej kære medstuderende.


Her deles mine erfaringer med observation samt planlægning og gennemførelse af undervisning i min første praktikperiode.

Professionsessayet inkluderer teori fra fagene dansk 4.-10. klasse, pædagogik og almen didaktik samt pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik.

Min DIGI-talk

Jeg finder også plads til en kritik af den danske uddannelsesforsker Preben Olund Kirkegaards artikel Den æstetiske dannelse og formativ vurdering (2019).

Mange hilsner

Anfinn

Filosofiske samtaler i en tysk 4. klasse om det at være et godt menneske

Kære medstuderende!

I første øjeblik virker det som en uovervindelig udfordring at skulle udvikle god undervisning efter bare nogle få måneder på studiet. Alle mulige spørgsmål dukker op undervejs: Hvilket fag skal jeg vælge? Hvilke mål vil jeg arbejde hen imod? Hvordan skifter man bedst mellem aktiviteter i løbet af timen? Hvad nu, hvis noget går galt?

Fremadrettet vil jeg rigtig gerne være den underviser, der drøfter de forskellige religiøse, etiske og filosofiske emner med eleverne, så mit forløb havde til hensigt at indgå i en filosofisk samtale hvor eleverne skulle udarbejde en Padlet samt en fysisk plakat om hvad det vil sige, at hjælpe andre.

Vi befinder os i en 4. klasse i Tyskland og jeg havde et skønt forløb, hvor det blev nødvendigt at re-didaktisere i løbet af undervisningen. Det var en ære at få lov til at føre en virkelig skøn samtale med eleverne og se dem udvikle deres tanker til tegninger.

Læs gerne nærmere om:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfaglig undervisning i engelsk og kristendomskundskab, hvor eleverne udarbejder en padlet om hvad det vil sige at gøre en god gerning?

Min DIGI-talk

Venlig hilsen, kind regards & schöne Grüße,

Sally

Når 1. klasses elever lærer af bedsteforældres fortællinger om deres uddannelse og job

Billede fra vores padlet med elevernes tegninger og indtalinger. Se den fulde padlet i mit professionsessay.

Kære medstuderende!

Da jeg selv har fundet stor inspiration og guidning her på DIGI-bloggen, synes jeg kun det er på sin plads, at jeg selv deler mit eget første professionsessay med jer!

Min undersøgelse fandt sted i en skøn 1. klasse med en enorm forskel i elevernes forudsætninger, hvilket tydeligt fremgår af min Padlet. Formålet med undersøgelsen var at eleverne skulle få et indblik i hvad deres fremtid kunne bringe i forhold til uddannelse og job, men lige så meget at give dem en forståelse af tidligere generationers, forældre og bedsteforældre, forudsætninger, jobs og uddannelse.

Jeg udformede min undersøgelse ud fra fagene ADDU og AUK, her fandt jeg stor inspiration fra både Freinets tanker om ”learn by doing” tilgangen og John Deweys teorier om vigtigheden af kommunikation som kilde til viden.

Jeg havde planlagt et forløb bestående af to dobbeltlektioner med 4 dages mellemrum, da det var essentielt for eleverne at have tid til at kunne foretage deres interviews af deres forældre eller bedsteforældre.

I min Padlet, som er linket i mit professionsessay, er der mulighed for at lytte til elevernes skønne fortællinger om deres egne fremtidsdrømme og hvad de senere erfarede ud fra samtaler med forældre/bedsteforældre.

Jeg håber denne undersøgelse kan inspirere og ikke mindst sætte et smil på jeres læber, lige som det gjorde for mig selv.

Min DIGI-talk

God fornøjelse med lytning og jeres videre færd i studiet!

Judith