Jeg har i modulet kristendom arbejdet med lignelsen ‘Den fortabte søn’ og i den forbindelse afprøvet nogle bibeldidaktiske aktiviteter, nemlig Leganger-Krogstads ‘overtekstning’ og Nissens ‘skæve vinkler’. Dette gjorde jeg i en norsk 8.-9. klasse (svarende til 7.-8. kl. i Danmark) med et fokus på narrativ undervisning.
Mit forløb gik ikke helt som planlagt, hvilket jeg lærte meget af. Som hjælp til at videreudvikle forløbet benyttede jeg Ricæurs filosofi om narrativ identitet og fortolkning.
I modulet specialpædagogik er jeg gået på opdagelse i det pædagogiske tema ‘inklusion’. Ved at benytte mig af Hertz’ forståelse af adfærd som invitation, som er en måde at forstå børns opførsel som en efterspørgsel på en eller anden form for støtte, samt McDermotts teori om hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn undersøger jeg spørgsmålet:
Hvordan forbereder man en lektion om festsangsskrivning, som skaber deltagelsesmuligheder for alle elever?
Jeg har i min undersøgelse for modulet Elevens Læring og Udvikling observeret en musiktime om festsangskrivning på en skole i Norge.
Timen fungerer som et didaktisk nærbillede, som jeg analyserer gennem Ole Løws teorier om klasserumsledelse, Arne Poulsens forståelse af lærerforventninger, Berliner og Soberóns forskrifter for motiverende undervisning og Berit Baes arbejde med voksnes definitionsmagt og anerkendende kommunikation.
Et interessant element i det didaktiske nærbillede er måden, hvorpå lærerens uforberedte lektion påvirker eleverne og i høj grad én elev.
Ved at undersøge lærerens (mangel på) klasserumsledelse, forventninger til eleverne og anerkendende kommunikation bliver det tydeligt, hvordan undervisningen bliver umotiverende for eleverne og på grænsen til det ekskluderende.
Min undersøgelse er et reklameforløb, som tager afsæt i scenariedidaktikken.
Forløbet består af en teoretisk del, hvor 6. og 7. klasses eleverne lærer om begreberne reklamekneb, målgrupper og budskab. I den praktiske del, som er baseret på scenariedidaktikkens principper, skal eleverne, i tremandsgrupper, forestille sig, at de ejer en minigolfbane på Kegnæs og ønsker at få flere besøgende.
Opgaven er at lave en billedreklame på Prezi Design, hvor de anvender begreberne fra den teoretiske undervisning. Ugen sluttedes af med et “reklamegalleri.”
Det er min erfaring som dansklærer i en aldersintegreret gruppe på Kegnæs Friskole, at elever har meget lettere ved at tale end at skrive. Denne erfaring bakkes teoretisk op af Fibiger og Jørgensen i Tæt på Literacy. De skriver, at talesprog og skriftsprog er forskellige måder at kommunikere på samme sprog på. Der er en “kløft” imellem de to former for sprog, som selvfølgelig er baseret på mange faktorer. Ifølge forfatterne er den primære forskel dog, at det ene er auditivt, mens det andet er visuelt ved brug af skrifttegn (Fibiger & Jørgensen 2016: 54). Modulet Literacy har lært mig, at god skrivning er et håndværk, som alle skal tilegne sig. Det er altså noget, der skal læres, og det er lærerens arbejde at lære eleven at skrive (Kvithyld, Kringstad & Melby 2014: 7). Samtidig har modulet givet mig en masse redskaber til, hvordan jeg kan hjælpe eleverne overkomme denne “kløft.” Jeg kunne godt tænke mig at afprøve en af disse redskaber i min undersøgelse.
Spørgsmålet er nu hvilket redskab og hvilken undervisningssituation, jeg skal benytte. Hvert år deltager Storgruppen (6. og 7. klasse) fra Kegnæs Friskole i Berlingske Tidendes avisuge. Denne uge er højdepunktet i danskundervisningen, og eleverne glæder sig allerede fra skolestart til ugen. I avisens bedømmelseskriterier står der, at der lægges vægt på “variation i de journalistiske genrer” (https://aiu.dk/grundskole/nyhedsugen/bedommelseskriterier/webavis-bedommelse). Derudover fastslog Kevin Walsh, der er digital redaktionschef på Berlingske og med i dommerkomiteen, at de journalistiske færdigheder, som eleverne udviser, er vigtigst i bedømmelsen (K. Walsh, personlig kommunikation, 8. september 2020). Jeg fik ikke uddybet, hvad begrebet “journalistiske færdigheder” dækker over, men ud fra konteksten og de andre pointer Walsh lavede i workshoppen, går jeg ud fra, at det dækker over evnen til at skrive en velfunderet, originalt vinklet artikel med afsæt i de journalistiske genrer. Hvis jeg har ret i, at “journalistiske færdigheder” kræver kundskab i avisgenrer, så synes jeg, at forberedelse af eleverne til avisugen gennem genrepædagogikken ligger lige til højrebenet. Jeg vælger derfor dette fokus. Den argumenterende tekst er ofte vanskelig for elever, fordi eleverne skal væve tekstens emne sammen med deres egen holdning. Jeg vælger derfor at fokusere på denne genre i min undersøgelse. Dermed er jeg kommet frem til følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan jeg ved hjælp af genrepædagogikken kvalificere elevernes skrivning af argumenterende tekster? Eleverne går i henholdsvis 6. og 7. klasse.
Alle billederne i opgaven er lavet af mine elever.
