Struktur skaber skrive-mod: Self-efficacy i engelskundervisningen (6. klasse)

Hejsa medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan man kan styrke elevers self-efficacy i skriftlighed gennem et struktureret og stilladseret undervisningsforløb i engelsk i 6. klasse. Mit fokus har været på arbejdet med information report-genren og noun groups, og hvordan tydelig klasseledelse, genrepædagogik og funktionel grammatik kan åbne nye deltagelsesmuligheder for elever, der ellers er usikre i skriveprocessen.

Undersøgelsen tager afsæt i Hiim & Hippes relationsmodel og SMTTE-modellen, som jeg har brugt til at planlægge, gennemføre og evaluere et miniforløb (6 lektioner ca). Gennem observationer i klassen blev det tydeligt, at mange elever (også fagligt stærke) undgik at skrive udfoldet, simpelthen af frygt for at lave fejl.

Ved hjælp af fælles modellering, sentence frames, farvekodning og handlingsorienterede noun-group-aktiviteter lykkedes det gradvist at gøre skriveopgaverne mere overskuelige og mindre risikofyldte. Små mestringsoplevelser (self-efficacy) viste sig at have stor betydning, fordi når eleverne oplevede, at de kunne lykkes med en sætning, fik de mod på at skrive videre.

Forløbet gav anledning til refleksioner over, hvordan struktur, relationel støtte og anerkendende feedback ikke begrænser elevernes kreativitet, men tværtimod skaber tryghed og deltagelsesmod. Jeg blev især overrasket over, hvor lidt stilladsering der faktisk skulle til for at ændre enkelte elevers tilgang/mod til skriftlighed, og hvordan tydelige rammer fungerer som støtte for alle elever.

Min DIGI-talk (konklusion)

God læsning!

Hilsen Ida Margrethe Hoberg Rasmussen

Deltagelse i børnehøjde – når litteraturundervisning skal favne alle

Hej medstuderende.

I denne undersøgelse arbejder jeg med, hvordan man som lærer kan planlægge, gennemføre og evaluere en litteraturundervisning, der giver alle elever mulighed for deltagelse og dannelse.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan jeg skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og ud fra SMTTE-modellen planlægge, gennemføre og evaluere litteraturdidaktiske, varierede aktiviteter i arbejdet med “Lille frøken Pingelpot”, så eleverne gives mulighed for indlevelse i værket og for at perspektivere til eget liv i et dannelsesperspektiv? 

Med afsæt i arbejdet med bogen ’’Lille Frøken Pingelpot’’ af Marianne Iben Hansen og SMTTE-modellen har jeg udviklet et undervisningsforløb, hvor kreativitet, æstetik og tydelig struktur spiller en central rolle.

Jeg har været optaget af, hvordan elever gennem billeder, kropslige udtryk og samarbejde kan deltage på egne præmisser – og hvordan deres handlinger kan tolkes som meningsfulde ytringer, også når de ikke er sproglige.

Undersøgelsen er teoretisk funderet i bl.a. Christina Holm Poulsen, Mette Molbæk, Janne Hedegaard Hansen, og Skovbjerg & Lieberoths arbejde med deltagelse, fællesskab og kreative læringsmiljøer.

Jeg håber, at opgaven kan inspirere til refleksion over, hvordan vi som lærere kan arbejde inkluderende med litteratur – og hvordan vi opdager og rummer de udtryk, eleverne måske ikke selv har sprog for.

Min DIGI-talk

God læsning

Mange hilsner

Nanna Cecilie Aalestrup van Oosterhout