Struktur skaber skrive-mod: Self-efficacy i engelskundervisningen (6. klasse)

Hejsa medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan man kan styrke elevers self-efficacy i skriftlighed gennem et struktureret og stilladseret undervisningsforløb i engelsk i 6. klasse. Mit fokus har været på arbejdet med information report-genren og noun groups, og hvordan tydelig klasseledelse, genrepædagogik og funktionel grammatik kan åbne nye deltagelsesmuligheder for elever, der ellers er usikre i skriveprocessen.

Undersøgelsen tager afsæt i Hiim & Hippes relationsmodel og SMTTE-modellen, som jeg har brugt til at planlægge, gennemføre og evaluere et miniforløb (6 lektioner ca). Gennem observationer i klassen blev det tydeligt, at mange elever (også fagligt stærke) undgik at skrive udfoldet, simpelthen af frygt for at lave fejl.

Ved hjælp af fælles modellering, sentence frames, farvekodning og handlingsorienterede noun-group-aktiviteter lykkedes det gradvist at gøre skriveopgaverne mere overskuelige og mindre risikofyldte. Små mestringsoplevelser (self-efficacy) viste sig at have stor betydning, fordi når eleverne oplevede, at de kunne lykkes med en sætning, fik de mod på at skrive videre.

Forløbet gav anledning til refleksioner over, hvordan struktur, relationel støtte og anerkendende feedback ikke begrænser elevernes kreativitet, men tværtimod skaber tryghed og deltagelsesmod. Jeg blev især overrasket over, hvor lidt stilladsering der faktisk skulle til for at ændre enkelte elevers tilgang/mod til skriftlighed, og hvordan tydelige rammer fungerer som støtte for alle elever.

Min DIGI-talk (konklusion)

God læsning!

Hilsen Ida Margrethe Hoberg Rasmussen

Udvikling af skriftlighed i engelskfaget

Hej medstuderende.

Jeg har udarbejdet dette professionsessay i Engelsk.

Jeg har været tilknyttet en 5. klasse på en skole på Frederiksberg. Jeg har kørt et mini-forløb af 6 lektioner.

Mit ønske har været at støtte elevernes udvikling i skriftlighed, hvor jeg har haft fokus på stilladsering af selvstændig skriftlig fremstilling og self-efficacy. Jeg har villet planlægge en inddragende undervisning, hvor eleverne oplever ansvar for egen og fælles læring.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et forløb om informerende tekster i engelsk i 5. klasse med inddragelse af elementer fra fem-fasemodellen, hvor fokus er på elevernes mestringsforventninger og motivation samt klasseledelse?

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Benedicte

Det tager tid at lære klokken – Undervisningsdifferentiering og self-efficacy 1. klasses matematik

Kære medstuderende,

Mit professionsessay sætter lys på udfordringer ved matematikundervisning i 1. klasse, med fokus på undervisningsdifferentiering og self-efficacy, hvor eleverne bliver undervist i ‘klokken’.

Undersøgelsesspørgsmålet for mit essay er:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles matematikundervisning i 1. klasse om klokken, så alle elever kan deltage i undervisningen uanset køn, baggrund og kultur, hvorved alle børn kan være aktive klassekammerater?

Hvordan undervisningsdifferentieres med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever?

Jeg har undersøgt, hvordan man planlægger og evaluerer undervisning, så alle elever kan deltage og opbygge tro på egne matematiske evner.

Albert Banduras self-efficacy er central: lærerens og elevers mestringsforventninger er afgørende for motivation og vedholdenhed.

Jeg anvendte Hiim & Hippes Helhedsmodel. Didaktiske greb omfattede stilladsering baseret på Vygotskys ZNU og Jean Piagets konstruktivisme. Desuden blev Webbs, Boswinkels & Dekkers ‘Iceberg Model’ brugt for at dække formelle, præ-formelle og uformelle tidsrepræsentationer, suppleret af Begrebsundervisning (Nyborg) og Rita Dunns læringsstile.

Observationer af matematiklærer Marie viste dygtig klasseledelse og relationskompetence (Klinge), hvilket skabte et trygt læringsmiljø. Mit forsøg viste dog, at det er udfordrende at sikre, at alle elever oplever mestring, når elevernes udgangspunkt varierer så meget som med “klokken”.

Konklusionen er, at en positiv stemning og stærke rutiner fremmer deltagelse, men den konkrete begrebsforståelse kræver dybdegående, længerevarende og yderst tilpasset undervisning, for at styrke den enkeltes self-efficacy.

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Hanne Lund-Nielsen