Tag: Funktionel grammatik

Funktionel grammatik på et inkluderende plan – så alle kan være med

Hej medstuderende! 

Jeg har baseret  min undersøgelse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan jeg med afsæt i SMTTE-modellen og ved hjælp stilladsering planlægge, gennemføre og evaluere et motiverende, inkluderende og differentieret skriveforløb i 3. klasse baseret på funktionel grammatik, så eleverne bevidst reflekterer over sproglige valg i egen skrivning?  

Ud fra dette har jeg udarbejdet en  undervisningsvideo baseret på Debrah Myhills principper for funktionel grammatik, og derefter skulle eleverne arbejde med tillægsord i egen skrivning. Til sidst sluttede vi af med at lege Gæt og Grimasser med de tillægsord de selv havde fundet. 

Igennem forløbet har jeg med mine observationsskemaer haft fokus på følgende ting: Hvordan arbejder og fokuserer eleverne på arbejdet med funktionel grammatik, med fokus på Tillægsord? 

Dette blev udarbejdet med 2 observationsskemaer der havde hovedfokus på 3 elever – en der var fagligt stærk, en der lå middel og en der var fagligt udfordret, så jeg kunne observere om min undervisning var differentieret nok til at nå alle lag. 

Igennem min undersøgelse blev det klart, at elever responderer godt på at arbejde med funktionel grammatik frem for den mere traditionelle grammatik-undervisning, hvis man er forberedt godt nok. 

Jeg kan også konkludere at det er muligt at nå elever på alle fag, hvis man sørger for at holde fokus på det. 

Professionsessay – GrammatikDownload

Min DIGI-talk (konklusion)

Jeg håber min undersøgelse kan være til hjælp og interesse for jer – god fornøjelse 🙂 

Mange hilsner

Caroline Benedicte Sihm

Struktur skaber skrive-mod: Self-efficacy i engelskundervisningen (6. klasse)

Hejsa medstuderende

I mit professionsessay har jeg undersøgt, hvordan man kan styrke elevers self-efficacy i skriftlighed gennem et struktureret og stilladseret undervisningsforløb i engelsk i 6. klasse. Mit fokus har været på arbejdet med information report-genren og noun groups, og hvordan tydelig klasseledelse, genrepædagogik og funktionel grammatik kan åbne nye deltagelsesmuligheder for elever, der ellers er usikre i skriveprocessen.

Undersøgelsen tager afsæt i Hiim & Hippes relationsmodel og SMTTE-modellen, som jeg har brugt til at planlægge, gennemføre og evaluere et miniforløb (6 lektioner ca). Gennem observationer i klassen blev det tydeligt, at mange elever (også fagligt stærke) undgik at skrive udfoldet, simpelthen af frygt for at lave fejl.

Ved hjælp af fælles modellering, sentence frames, farvekodning og handlingsorienterede noun-group-aktiviteter lykkedes det gradvist at gøre skriveopgaverne mere overskuelige og mindre risikofyldte. Små mestringsoplevelser (self-efficacy) viste sig at have stor betydning, fordi når eleverne oplevede, at de kunne lykkes med en sætning, fik de mod på at skrive videre.

Forløbet gav anledning til refleksioner over, hvordan struktur, relationel støtte og anerkendende feedback ikke begrænser elevernes kreativitet, men tværtimod skaber tryghed og deltagelsesmod. Jeg blev især overrasket over, hvor lidt stilladsering der faktisk skulle til for at ændre enkelte elevers tilgang/mod til skriftlighed, og hvordan tydelige rammer fungerer som støtte for alle elever.

Professionsessay – NounsDownload

Min DIGI-talk (konklusion)

God læsning!

Hilsen Ida Margrethe Hoberg Rasmussen