Opdagende skrivning i 1. klasse – med billede og skrift

Hej

I modulet ”skriftsprogstilegnelse” i faget Dansk 1.-6. har jeg valgt at lave en undersøgelse omkring opdagende skrivning i en 1. klasse. Det har været en fantastisk oplevelse, som har givet en god indsigt i elevernes skriftsproglige udvikling samt forskellighederne i elevernes forudsætninger for at lære at læse og skrive.

I mit valg af undersøgelsesspørgsmål hæftede jeg mig særligt ved den amerikanske forsker Carol Chromsky, der gennem sine undersøgelser har konkluderet, at børn i førskolealderen er klar til at skrive, før de er klar til at læse, og at man derfor bør tage afsæt i skrivningen frem for læsningen, da det for barnet giver en lettere vej ind i skriftsproget.

Jeg har læst tekster om opdagende skrivning af Klara Korsgaard, som med udgangspunkt i netop dette foreslår, at man med fordel allerede fra børnehaveklassen/0. klasse kan arbejde med skrivning for at give børnene en begyndende bevidsthed om sprogets og bogstavernes lyde og samtidig vise børnene, at de er i stand til at kommunikere et budskab via skriften.

For at blive klogere på den opdagende skrivning har jeg lavet min undersøgelse med henblik på at besvare spørgsmålet:

 ”Hvordan kan man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb i indskolingen, hvor eleverne producerer tekster med billede og skrift for at styrke en skriftsproglig udvikling.”

Hvis du også har lyst til at blive klogere på den opdagende skrivning, kan du måske finde lidt inspiration ved at læse mit professionsessay, hvor en gruppe elever i 1. klasse laver foldebøger, som omhandler en temauge på skolen om kunstnere og kunst, ud fra principperne om opdagende skrivning…

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Lisa